Vi mødte ind, men de havde travlt, så der var ventetid. Jeg fik tøjet jeg skulle skifte til, og blev lagt i opvågningsstuen. Så kom en sygeplejerske og proppede sådan en drop dims i min hånd. Jeg græd på et tidspunkt, fordi jeg var så nervøs, eller decideret bange. Så det kan være lidt hårdt med lang ventetid.
Da de endelig blev vores tur, blev jeg kørt i sengen af portøren ind til operationsgangen. Selv om det kun var min kæreste og jeg der skulle derhen, kunne jeg se min mor havde sneget sig ind og fulgte efter os. Inde på stuen, fik de lagt bedøvelse. Det var lidt udfordrende, men gik alligevel. Da bedøvelsen virkede, lagde de et kateter ind, og prikkede maven en masse med en nål.
Så gik det ellers stærkt, og var for mig noget omtåget. Anæstesisygeplejersken var enorm sød, sad ved siden af mig og aede mig lidt og beroligede. Hun fik lidt at lave, da mit blodtryk steg, og jeg begyndte at ryste ret voldsomt, og skulle have noget andet medicin osv.
Der var sådan en stof skærm, så jeg ikke kunne se hvad der foregik. Da barnet blev hevet ud, spurgt de om jeg jeg ville have hud-mod-hud, eller om de skulle tage hende. Jeg sagde de skule tage hende og være sikker på hun var okay. Hun nåede så at tisse, med strålen lige over skærmen og ind i munden på mig
. Da fik jeg også kønnet at vide. Min kæreste gik med over til bordet hvor de tjekkede hende og holdt øje, og rapporterede tilbage, hehe. Da de så gav mig hende, kunne jeg ikke holde hende fordi jeg rystede så voldsomt, så jeg måtte give hende til min kæreste.
Så var vi hurtigt tilbage på opvågningsstuen, hvor jeg var noget tåget i nogle timer. Det var kæresten der havde styr på babyen og alting, og det var jeg virkelig taknemmelig for. Alt i alt en rigtig god oplevelse, synes vi begge to
Sorry, det blev ikke særlig kort.