Eksperthjælp: Uenighed om sexlivet

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

934 visninger
0 svar
2 synes godt om
2. november 2016

Vivi Hollænder

Hvad gør man når man slet ikke kan blive enige om kvaliteten af ens sexliv? Min mand og jeg har snart været sammen i 15 år. I starten, hvor man jo er nyforelskede, er man vilde i varmen, dyrker det flere gange om dagen og kan generelt ikke få nok af hinanden. Nu efter en 15 år, 4 børn, 2 jobs og alt det andet, er vores sexliv landet på en 2-3 gange om ugen. Den er varieret. Vi laver engang imellem rollespil. Vi gør det ikke altid i sengen osv. Men min mand er dybt utilfreds. Han synes især, at hvor mange gange vi gør det, er meget for lidt. Men jeg har slet ikke behov for flere gange. Jeg synes jo, at vi har et velfungerende sexliv, også når vi ikke dyrker det hvor vi rør ved hinanden osv. Det gør mig dybt frustreret og også ham. Vi skændes om det flere gange om ugen. Jeg føler slet ikke, at jeg kan nå hans, synes jeg, urimelige sexbehov. Hvad gør vi?



Vivis svar

 

Kære Du 

Det lyder som jeres uenighed omkring opfattelsen af jeres sexliv og din mands utilfredshed er så dybtliggende, at det ikke kan løses via et råd i en brevkasse.

Jeg vil kraftigt anbefale, at I opsøger en kvalificeret sexolog, som kan klarlægge, hvad jeres uenighed og skænderier reelt bunder i.

Det lyder som, I har masser af varieret sex og derfor tænker jeg, at det er nødvendigt også at få din mands side af sagen inddraget. I bliver nødt til at arbejde et spadestik dybere med hans umiddelbare utilfredshed.

Hvilke behov er det, han ikke får dækket og hvorfor gør det ham så frustreret? Hvordan opfatter han jeres sexliv og forhold generelt? Er der gamle lig i lasten eller underliggende magtkampe?  Føler han sig elsket og respekteret? Har han nogen seksuelle lyster, som han ikke har erkendt eller tør stå ved? Bruger han sex for at få andre følelsesmæssige behov dækket?

Dette er bare nogle få af de spørgsmål, som skal afklares for at nå ind til problemet kerne. Derfor er det vigtigt, at I får professionel hjælp, inden frustrationerne og konflikterne slider jeres forhold helt ned.

 

De bedste hilsner

Vivi



I Vivis brevkasse kan du få svar på alle spørgsmål, der vedrører din eller din partners seksualitet eller jeres fælles sexliv.

Se Vivis hjemmeside på: Bedresexliv.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+