Bør jeg være nervøs?

Jeg skriver lige ano, for folk ikke kan genkende mig herinde.

Sagen er den, at min datter som bliver 2 her til december ikke snakker så meget.

Hun er ørebarn, og har fået dræn i 2 gange, og det var ret længe om at give hende de her dræn.

Men hendes dagplejer er begyndt at kommentere på det, og har givet også nogle gode råd. Disse ting gør vi. Fx. har vi billeder af familie, dyr osv., hvor vi så snakker med hende om det.

Vi er også meget opmærksomme på ikke at sige "den", men ordet på selve genstanden. 

Det er ikke fordi, at vi går helt amok med at få hende til at snakke og øver helt vildt, men vi gør det, når hun viser tegn på, at hun gerne vil.

Hun siger ord som "hej" "mama" (det siger hun så om alle), "Su" (sut) "ned" osv. Men hendes ordforråd er ret småt i forhold til hendes jævnalderende.

Hun har sagt sit eget navn 2 gange, men har ikke sagt det yderligere. derudover er der ret mange ord, som hun kun siger 2-3 gange, og så er det væk igen. Hun brugte ordet "kom" rigtig mange gange, når hun ville noget, men det er bare helt væk nu.

Jeg ved ikke, om jeg skal være bekymret over det? Jeg ved, at det nok skal komme engang, men når hendes dagplejer kommenterer på det og er bekymret.

Vi har fået tjekket hendes hørelse, fordi der har været mange situationer, hvor det faktisk virkede til hun ikke kunne høre. Men hendes hørelse er perfekt. Hun har åbenbart meget selektiv hørelse  

Det går mig rigtig meget på, og jeg bliver ked af det, når folk kommenterer på det, og siger "skal hun ikke snart snakke" osv.

Anonym skriver:

Jeg skriver lige ano, for folk ikke kan genkende mig herinde.

 

Sagen er den, at min datter som bliver 2 her til december ikke snakker så meget.

Hun er ørebarn, og har fået dræn i 2 gange, og det var ret længe om at give hende de her dræn.

 

Men hendes dagplejer er begyndt at kommentere på det, og har givet også nogle gode råd. Disse ting gør vi. Fx. har vi billeder af familie, dyr osv., hvor vi så snakker med hende om det.

Vi er også meget opmærksomme på ikke at sige "den", men ordet på selve genstanden. 

Det er ikke fordi, at vi går helt amok med at få hende til at snakke og øver helt vildt, men vi gør det, når hun viser tegn på, at hun gerne vil.

 

Hun siger ord som "hej" "mama" (det siger hun så om alle), "Su" (sut) "ned" osv. Men hendes ordforråd er ret småt i forhold til hendes jævnalderende.

Hun har sagt sit eget navn 2 gange, men har ikke sagt det yderligere. derudover er der ret mange ord, som hun kun siger 2-3 gange, og så er det væk igen. Hun brugte ordet "kom" rigtig mange gange, når hun ville noget, men det er bare helt væk nu.

Jeg ved ikke, om jeg skal være bekymret over det? Jeg ved, at det nok skal komme engang, men når hendes dagplejer kommenterer på det og er bekymret.

Vi har fået tjekket hendes hørelse, fordi der har været mange situationer, hvor det faktisk virkede til hun ikke kunne høre. Men hendes hørelse er perfekt. Hun har åbenbart meget selektiv hørelse  

 

Det går mig rigtig meget på, og jeg bliver ked af det, når folk kommenterer på det, og siger "skal hun ikke snart snakke" osv.

Det skal nok komme.. min datter er selv ørebarn og det blev først opdaget da hun var lidt over 2 år fordi hun aldrig klagede over ørene eller var påvirket af det, men det var på hendes sprog vi tænkte der var noget galt. Vi kom så til ørelægen og rigtigt nok var der alt for højt tryk pga væske i begge ører og hun fik lagt dræn.. der kom sproget lige så stille i ryk. Hun er nu 4,5 år og er lige afsluttet fra talepædagogen i børnehaven. Hun kan sige stort set alt, men døjer bare lidt med bestemte bogstaver, men det skal nok komme. Vi har set hvor meget hun har rykket sig og pædagogerne i børnehaven laver stadig øvelser med hende. Jeg ville ta det med ro indtil hun starter i børnehaven og så ta snakken med dem hvis der stadig er store vanskeligheder når hun starter der, så kan de iværksætte noget. Men indtil da, ro på. Der kan ske meget inden hun starter der 

Tascha25 skriver:

Det skal nok komme.. min datter er selv ørebarn og det blev først opdaget da hun var lidt over 2 år fordi hun aldrig klagede over ørene eller var påvirket af det, men det var på hendes sprog vi tænkte der var noget galt. Vi kom så til ørelægen og rigtigt nok var der alt for højt tryk pga væske i begge ører og hun fik lagt dræn.. der kom sproget lige så stille i ryk. Hun er nu 4,5 år og er lige afsluttet fra talepædagogen i børnehaven. Hun kan sige stort set alt, men døjer bare lidt med bestemte bogstaver, men det skal nok komme. Vi har set hvor meget hun har rykket sig og pædagogerne i børnehaven laver stadig øvelser med hende. Jeg ville ta det med ro indtil hun starter i børnehaven og så ta snakken med dem hvis der stadig er store vanskeligheder når hun starter der, så kan de iværksætte noget. Men indtil da, ro på. Der kan ske meget inden hun starter der 

Hvor er jeg glad for at høre din erfaring.  

Min datter var ikke særlig interesseret i at snakke eller lære det, da hendes fokus ligger meget på det motoriske, hvor hun er meget fremme, så tænker også, at det måske ligger i, at hun har fokus et andet sted.

Dog kan jeg mærke, at der er sket et eller andet i de her 2 måneder. Det virker til at hun prøver mere end før. 

Hun snakker også en del volapyk, så det må jo også tyde på, at hun prøver?

Men jeg får bare stress, når man får smidt i hovedet, hvad de skal kunne.

Jeg siger også til mig selv, at det nok skal komme, og jeg ikke kender nogle voksne, som ikke kan snakke.

Men alligevel dunker jeg mig selv i hovedet over, at det er min skyld, at jeg ikke har læst bøger med hende, snakket med hende nok osv. 

Hader virkelig den dårlige samvittighed 

Det kommer. Min søn er 2 1/2 og har fået dræb 8 gange. Han er først lige begyndt at snakke lidt og sætterne kun 2 ord sammen.. han er slet ikke på niveau med sine jævnaldrende. På hans 2 års fødselsdag kunne han kun sige 5 ord. Hej, hov, ja, nej, den.

han kan stadig ikke sige sit eget navn.

Anonym skriver:

Jeg skriver lige ano, for folk ikke kan genkende mig herinde.

 

Sagen er den, at min datter som bliver 2 her til december ikke snakker så meget.

Hun er ørebarn, og har fået dræn i 2 gange, og det var ret længe om at give hende de her dræn.

 

Men hendes dagplejer er begyndt at kommentere på det, og har givet også nogle gode råd. Disse ting gør vi. Fx. har vi billeder af familie, dyr osv., hvor vi så snakker med hende om det.

Vi er også meget opmærksomme på ikke at sige "den", men ordet på selve genstanden. 

Det er ikke fordi, at vi går helt amok med at få hende til at snakke og øver helt vildt, men vi gør det, når hun viser tegn på, at hun gerne vil.

 

Hun siger ord som "hej" "mama" (det siger hun så om alle), "Su" (sut) "ned" osv. Men hendes ordforråd er ret småt i forhold til hendes jævnalderende.

Hun har sagt sit eget navn 2 gange, men har ikke sagt det yderligere. derudover er der ret mange ord, som hun kun siger 2-3 gange, og så er det væk igen. Hun brugte ordet "kom" rigtig mange gange, når hun ville noget, men det er bare helt væk nu.

Jeg ved ikke, om jeg skal være bekymret over det? Jeg ved, at det nok skal komme engang, men når hendes dagplejer kommenterer på det og er bekymret.

Vi har fået tjekket hendes hørelse, fordi der har været mange situationer, hvor det faktisk virkede til hun ikke kunne høre. Men hendes hørelse er perfekt. Hun har åbenbart meget selektiv hørelse  

 

Det går mig rigtig meget på, og jeg bliver ked af det, når folk kommenterer på det, og siger "skal hun ikke snart snakke" osv.

Jeg ville ikke være nervøs. Min nevø er også ørebarn og var længe om at få lagt dræn så da han var 3-4 år forstod man stadig ikk rigtig hvad han sagde hvis man ikke kendte ham. Han fik en tale pædagog i børnehaven og så tog det fart. :-) 

min eks kærestes nevø er to sproget (dansk og svensk) så han var også længe om at snakke og som 2-3 årig var det som din datter kun enkelte ord her og der. Men pludselig så kom det og nu som 5 årig kan man ikke hører han er to sproget :-)

Dejligt med beroligende indlæg. Det er ikke lige det jeg bliver mødt med i virkeligheden.

Jeg vil prøve at tage det roligt.

Anonym skriver:

Jeg skriver lige ano, for folk ikke kan genkende mig herinde.

 

Sagen er den, at min datter som bliver 2 her til december ikke snakker så meget.

Hun er ørebarn, og har fået dræn i 2 gange, og det var ret længe om at give hende de her dræn.

 

Men hendes dagplejer er begyndt at kommentere på det, og har givet også nogle gode råd. Disse ting gør vi. Fx. har vi billeder af familie, dyr osv., hvor vi så snakker med hende om det.

Vi er også meget opmærksomme på ikke at sige "den", men ordet på selve genstanden. 

Det er ikke fordi, at vi går helt amok med at få hende til at snakke og øver helt vildt, men vi gør det, når hun viser tegn på, at hun gerne vil.

 

Hun siger ord som "hej" "mama" (det siger hun så om alle), "Su" (sut) "ned" osv. Men hendes ordforråd er ret småt i forhold til hendes jævnalderende.

Hun har sagt sit eget navn 2 gange, men har ikke sagt det yderligere. derudover er der ret mange ord, som hun kun siger 2-3 gange, og så er det væk igen. Hun brugte ordet "kom" rigtig mange gange, når hun ville noget, men det er bare helt væk nu.

Jeg ved ikke, om jeg skal være bekymret over det? Jeg ved, at det nok skal komme engang, men når hendes dagplejer kommenterer på det og er bekymret.

Vi har fået tjekket hendes hørelse, fordi der har været mange situationer, hvor det faktisk virkede til hun ikke kunne høre. Men hendes hørelse er perfekt. Hun har åbenbart meget selektiv hørelse  

 

Det går mig rigtig meget på, og jeg bliver ked af det, når folk kommenterer på det, og siger "skal hun ikke snart snakke" osv.

 Det skal nok komme...

Kan godt forstå din bekymring, når du gang på gang bliver mødt med kommentarer omkring hendes sprogudvikling - men tag det helt roligt, det skal helt sikkert nok komme 

Folk har så travlt i dag med, hvad børn skal kunne og måle og veje dem i skemaer for, hvad der er normalt - men ikke 2 børn er ens  Børn udvikler sig forskelligt og har forskellige interesser, og det skal de absolut have lov til  

Er helt sikker på din datter nok skal komme efter det, hun har heller ikke haft de optimale vilkår fra start, men nu hvor der er kommet styr på det, skal det andet også nok komme 

Takker for jeres søde ord. Jeg tænker også, at det nok skal komme.

Hun har en nevø som også var bagud sprogligt, men faktisk er det modsatte nu. Han er super dygtig til det! Så der er håb forude!