Og så kom Aya til verden

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

24. oktober 2016

fnuggi

Profilbillede for fnuggi
grinny skriver:

Mens hun hænger og sover på den ene arm vil jeg med min anden hånd prøve at skrive min fødselsberetning. Den bliver lang, så tag endelig en kop kaffe 

Tirsdag den 11. oktober mødte vi på fødegangen kl. 16 med henblik på, at vandet skulle tages da jeg ved sidste undersøgelse var 2 cm åben og kun havde 1 cm livmoderhals. Min krop ville det anerledes for jeg var lukket med 3-4 cm livmoderhals! Så jeg fik en pille og blev herefter indlagt pga. vores tidligere forløb.

Onsdag den 12. oktober var der ikke sket det helt store så vi starter dagen ud med en pille og sådan fortsætter det hver anden time til jeg har fået 4 piller - og der er ingen af dem der gør det helt vilde!
Om aftenen/start natten får jeg et panik anfald fordi jeg føler at vi går det samme igennem som sidst, og selvom lillepigen sparkede løs i maven ville min hjerne ikke samarbejde og derfor tænkte jeg hele tiden på at hun var død og jeg skulle føde et dødt barn, det eneste jeg kender til jo! Heldigvis var min egen JM på vagt om natten så hun kom ind og snakkede med mig/os, gav mig en pille så jeg kunne sove og satte udstyr på maven så vi hele natten kunne høre hendes hjerte, hvis jeg nu skulle vågne i løbet af natten.

Torsdag den 13. oktober. Pillen havde hjulpet til en god nattesøvn og jeg var igen ved godt mod. Jeg fik to piller kl. 10 og da jeg var til tjek kl. 12 kunne de endelig tage vandet! Hvilken lettelse at vi nu var kommet hertil. Jeg blev tjekket hver anden time, men det gik altså ikke så hurtigt som håbet. Ved vagtskifte kl. 15.30 kommer JM Guri og JM.stud. Lisa ind og siger, at nu går vi på fødegangen og så gør vi klar til ve-drop for min krop skal i gang.
Jeg får hurtigt veer, men bliver der bare skruet lidt op får jeg ve-storm og lidt ned så forsvinder de næsten, så det var virkelig svært for dem at finde en mellemvej. Da veerne endelig kom regelmæssigt uden at komme for tit begyndte jeg også bedre at kunne arbejde med dem og blev enig med mig selv om, at jeg ikke ville have blokaden så længe jeg kunne arbejde med dem.
Ved vagtskifte kl. 23.30 kommer min egen JM, Seline, igen og min lidt (meget) langsomme krop og 3 cm åben og stadig livmoderhals tilbage!

Seline skruer lidt mere op for ve-drop og der bliver skruet op ca. hver halve time. På et tidspunkt bliver veerne virkelig strenge og jeg var ved at blive træt + jeg havde stadig ikke åbnet med yderligere, så jeg takker ja til en blokade. Det går godt med at få den lagt, men 4 minutter efter kan Seline se at jeg er dårlig, jeg opfatter det ikke selv! Jeg er helt væk selvom jeg faktisk stadig er vågen. Hun skynder sig at tilkalde en masse folk, får mig helt ned med hovedet, tager mit blodtryk og giver mig medicin, alt inden for få sekunder! Mit blodtryk er faldet til 53/"nogen og 30" og lillepigens puls er under 50. Jeg kunne ikke tåle blokaden, eller jeg kunne ikke tåle den store dosis de sprøjter ind lige når den er blevet lagt. De får rettet mig og Aya følger efter idet jeg får det bedre, denne tur gør dog mig rigtig træt og for at rette
.mig blev hun nød til, at slukke ve-droppet så nu skal vi starte forfra. Jeg havde dog stadig virkningen af blokaden så derfor starter vi langsomt op med ve-droppet. Aya's hjerterytme blev dog ved med at ryge enten helt op og blive deroppe eller falde og blive nede, så der skulle tages prøve fra hendes hoved som viste et tal lige på grænsen, men 20 minutter senere er hendes hjerterytme normal og der bliver taget en ny prøve som også er normal. - vi fortsætter...

Omkring kl. 6, fredag den 14. oktober, stopper blokaden med at fungere så vi prøver stille og roligt at skrue op for det. Jeg bliver ikke dårlig, men det tager heller ikke veerne. Ved vagtskifte kl. 7.30 er jeg med lidt asen og masen 5 cm åben.

Det er Guri og Lisa der er tilbage - dejligt med nogen man har "arbejdet med" tidligere. Fra 7.30 til ca. kl. 10 åbner jeg mig det sidste, men der er lige en kant der skal væk og Aya skal falde længere ned. Jeg får presseveer 10.30, men hver gang jeg er færdig med at presse smutter hun tilbage. Efter en time med presseveer, en baby hvis hjerterytme dykker voldsomt ved hvert pres og en prøve fra hovedet der max må være 4,6 som viser 6,2, bliver der kaldt akut kejsersnit!

Herefter går det hele hurtigt, stuen bliver fyldt med mennesker, jeg bliver koblet fra alle maskiner, hun bliver også koblet fra og min mand bliver kastet i operationstøj og vi bliver straks kørt mod stuen.

Jeg bliver her meget nervøs og er meget forvirret på samme tid. De bruger 4 forsøg og 20 minutter på at lægge en blokade, men det mislykkedes hver gang så til sidst kommer overlægen ind og siger der max er 10 minutter til hun skal være ude så nu er det fuld narkose. Min mand bliver ført ud og det sidste jeg siger er "hun må ikke dø, lov mig hun ikke dør"

Jeg vågner op til synet af min mand og søster og det første jeg spørg min mand om er, om hun er død, men nej og lige ved siden af ham står vuggen med vores perfekte datter - mit andet spørgsmål var om det nu var en pige.

Aya stod skævt i mit bækken, var stjernekikker og havde navlesnoren meget stramt om halsen - sidste nævnte er grunden til at hendes hjerterytme dukkede når jeg pressede. Overlægen har ikke lagt skjul på, at hvis jeg havde presset hende ud ville hun være blevet kvalt på vej ud fordi hun også lå forkert.

At være så tæt på at miste et barn igen er skræmmende og angstprovokerende. Jeg er så glad for Nykøbing Sygehus samt personalet for at handle så hurtigt så jeg fik lov til at få et barn med hjem.

Flere børn... Det vides ikke lige nu. Det har været to fødsler der har sat sine spor og lige nu er vi glade for at vi har fået Aya. Skulle der komme en mere har jeg fået af vide at jeg skal vælge PKS for det er for risikabelt at føde vaginalt - og det vælger jeg også!

Lige nu kæmper vi med lidt vægt, gulsot og infektion i arret - men vi lever på lykke og kærlighed så alt skal nok gå.

3780 gram kærlighed og 51 cm lækkerhed  Som nu er 9 dage 



stort tillykke med hende og hvor er hun fin 

 

du er simpelhen den sejeste quinde jeg (ikke) kender alt hvad du/i har været igennem har i taget i stiv arm er så glad på jeres vejene at det endelig lykkes for jer  

nyd hende og være glad 

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

24. oktober 2016

God-mor

Profilbillede for God-mor
Har en dejlig pige fra 13 og en skøn søn fra 17

Hold da op et forløb i har måtte igennem, men det er sørme et smukt resultat Tillykke med jeres dejlige pige og er sikker på at storebroderen er med jer allesammen

Anmeld Citér

24. oktober 2016

hautecouture

Profilbillede for hautecouture
Det bliver en lillesøster

Hvor ER hun sød  - men hold nu op et forløb I var igennem. I er så stærke  Alt det bedste herfra 

Anmeld Citér

24. oktober 2016

L-Mortil3

Profilbillede for L-Mortil3
3 vidunderlige unger!
grinny skriver:

Mens hun hænger og sover på den ene arm vil jeg med min anden hånd prøve at skrive min fødselsberetning. Den bliver lang, så tag endelig en kop kaffe 

Tirsdag den 11. oktober mødte vi på fødegangen kl. 16 med henblik på, at vandet skulle tages da jeg ved sidste undersøgelse var 2 cm åben og kun havde 1 cm livmoderhals. Min krop ville det anerledes for jeg var lukket med 3-4 cm livmoderhals! Så jeg fik en pille og blev herefter indlagt pga. vores tidligere forløb.

Onsdag den 12. oktober var der ikke sket det helt store så vi starter dagen ud med en pille og sådan fortsætter det hver anden time til jeg har fået 4 piller - og der er ingen af dem der gør det helt vilde!
Om aftenen/start natten får jeg et panik anfald fordi jeg føler at vi går det samme igennem som sidst, og selvom lillepigen sparkede løs i maven ville min hjerne ikke samarbejde og derfor tænkte jeg hele tiden på at hun var død og jeg skulle føde et dødt barn, det eneste jeg kender til jo! Heldigvis var min egen JM på vagt om natten så hun kom ind og snakkede med mig/os, gav mig en pille så jeg kunne sove og satte udstyr på maven så vi hele natten kunne høre hendes hjerte, hvis jeg nu skulle vågne i løbet af natten.

Torsdag den 13. oktober. Pillen havde hjulpet til en god nattesøvn og jeg var igen ved godt mod. Jeg fik to piller kl. 10 og da jeg var til tjek kl. 12 kunne de endelig tage vandet! Hvilken lettelse at vi nu var kommet hertil. Jeg blev tjekket hver anden time, men det gik altså ikke så hurtigt som håbet. Ved vagtskifte kl. 15.30 kommer JM Guri og JM.stud. Lisa ind og siger, at nu går vi på fødegangen og så gør vi klar til ve-drop for min krop skal i gang.
Jeg får hurtigt veer, men bliver der bare skruet lidt op får jeg ve-storm og lidt ned så forsvinder de næsten, så det var virkelig svært for dem at finde en mellemvej. Da veerne endelig kom regelmæssigt uden at komme for tit begyndte jeg også bedre at kunne arbejde med dem og blev enig med mig selv om, at jeg ikke ville have blokaden så længe jeg kunne arbejde med dem.
Ved vagtskifte kl. 23.30 kommer min egen JM, Seline, igen og min lidt (meget) langsomme krop og 3 cm åben og stadig livmoderhals tilbage!

Seline skruer lidt mere op for ve-drop og der bliver skruet op ca. hver halve time. På et tidspunkt bliver veerne virkelig strenge og jeg var ved at blive træt + jeg havde stadig ikke åbnet med yderligere, så jeg takker ja til en blokade. Det går godt med at få den lagt, men 4 minutter efter kan Seline se at jeg er dårlig, jeg opfatter det ikke selv! Jeg er helt væk selvom jeg faktisk stadig er vågen. Hun skynder sig at tilkalde en masse folk, får mig helt ned med hovedet, tager mit blodtryk og giver mig medicin, alt inden for få sekunder! Mit blodtryk er faldet til 53/"nogen og 30" og lillepigens puls er under 50. Jeg kunne ikke tåle blokaden, eller jeg kunne ikke tåle den store dosis de sprøjter ind lige når den er blevet lagt. De får rettet mig og Aya følger efter idet jeg får det bedre, denne tur gør dog mig rigtig træt og for at rette
.mig blev hun nød til, at slukke ve-droppet så nu skal vi starte forfra. Jeg havde dog stadig virkningen af blokaden så derfor starter vi langsomt op med ve-droppet. Aya's hjerterytme blev dog ved med at ryge enten helt op og blive deroppe eller falde og blive nede, så der skulle tages prøve fra hendes hoved som viste et tal lige på grænsen, men 20 minutter senere er hendes hjerterytme normal og der bliver taget en ny prøve som også er normal. - vi fortsætter...

Omkring kl. 6, fredag den 14. oktober, stopper blokaden med at fungere så vi prøver stille og roligt at skrue op for det. Jeg bliver ikke dårlig, men det tager heller ikke veerne. Ved vagtskifte kl. 7.30 er jeg med lidt asen og masen 5 cm åben.

Det er Guri og Lisa der er tilbage - dejligt med nogen man har "arbejdet med" tidligere. Fra 7.30 til ca. kl. 10 åbner jeg mig det sidste, men der er lige en kant der skal væk og Aya skal falde længere ned. Jeg får presseveer 10.30, men hver gang jeg er færdig med at presse smutter hun tilbage. Efter en time med presseveer, en baby hvis hjerterytme dykker voldsomt ved hvert pres og en prøve fra hovedet der max må være 4,6 som viser 6,2, bliver der kaldt akut kejsersnit!

Herefter går det hele hurtigt, stuen bliver fyldt med mennesker, jeg bliver koblet fra alle maskiner, hun bliver også koblet fra og min mand bliver kastet i operationstøj og vi bliver straks kørt mod stuen.

Jeg bliver her meget nervøs og er meget forvirret på samme tid. De bruger 4 forsøg og 20 minutter på at lægge en blokade, men det mislykkedes hver gang så til sidst kommer overlægen ind og siger der max er 10 minutter til hun skal være ude så nu er det fuld narkose. Min mand bliver ført ud og det sidste jeg siger er "hun må ikke dø, lov mig hun ikke dør"

Jeg vågner op til synet af min mand og søster og det første jeg spørg min mand om er, om hun er død, men nej og lige ved siden af ham står vuggen med vores perfekte datter - mit andet spørgsmål var om det nu var en pige.

Aya stod skævt i mit bækken, var stjernekikker og havde navlesnoren meget stramt om halsen - sidste nævnte er grunden til at hendes hjerterytme dukkede når jeg pressede. Overlægen har ikke lagt skjul på, at hvis jeg havde presset hende ud ville hun være blevet kvalt på vej ud fordi hun også lå forkert.

At være så tæt på at miste et barn igen er skræmmende og angstprovokerende. Jeg er så glad for Nykøbing Sygehus samt personalet for at handle så hurtigt så jeg fik lov til at få et barn med hjem.

Flere børn... Det vides ikke lige nu. Det har været to fødsler der har sat sine spor og lige nu er vi glade for at vi har fået Aya. Skulle der komme en mere har jeg fået af vide at jeg skal vælge PKS for det er for risikabelt at føde vaginalt - og det vælger jeg også!

Lige nu kæmper vi med lidt vægt, gulsot og infektion i arret - men vi lever på lykke og kærlighed så alt skal nok gå.

3780 gram kærlighed og 51 cm lækkerhed  Som nu er 9 dage 



Kæmpe tillykke!!! Hvor er det bare stort stort stort!!! Kulminationen på flere år !! Det er så vildt! Hun er så smuk!

godt kæmpet!

Mor til L 09  ,  M 11  og  M 16

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+