ja som tiden går 19 dage ikke til at forstå tiden går der ud af det hele sluttet på få sek.
jeg havde været på arbejde natten til Lørdag det niver lidt i maven starter omkring kl. 3 om natten, tager hjem får sovet lidt vågner det gør lidt mere ondt kl. 16 køre vi ud og handler det gør ondt og jeg skal ofte på wc siger til manden det her dur ikke jeg er 100 på jeg har en urinvejskinfiktion melder mig syg på arbejde da det gør for ondt og vi tager til vagtlæge og rigtig nok det slå fuldt ud. får piller og skal gå hjem og ligge mig.
Vi går i seng har en underlig fornemmelse det gør ondt og mine plukveer tager til kl er nu 2 om natten det gør så ondt forstår ikke hvorfor de bliver værre er jo kommet i behandling, skal på wc og går ind i stuen vil ikke vægge manden da vi jo har to mindre børn som han skal være friske til dagen efter. ligger mig i stuen maven går ondt og det jeg ligger mig får jeg 3 ekstrem veer og er nu slet ikke usikker jeg er ved at føde min lille baby
.
jeg bliver våd som om jeg har tisset går ud på wc kan mærke det rander ud af mig tro det er vandet.
men desværre nej da jeg kommer ud er der blod over alt råber på min mand og grader skat jeg er ved at miste vor baby. min mand kigger på mig og ned på gulvet og ind mod køkken her mister jeg tid og alt det går så ondt, blodet løber ud af mig min mand kommer ind, der kommer hjælp om lidt skat og finder håndklæder puder og får mig lagt ned jeg grader smerten er ikke til at holde ud.
jeg ved ikke hvor længe der går men hjælpen kommer og der kommer hjælp til vor børn som heldigvis sover fra det hele.
de er lidt urolig har mistet meget blod kommer ud og afsted på syghuset det går. kommer ind de vil enlig scanne mig og skulle på en anden stue dette bliver dog hurtig lavet om og de henter en scanner i stedet de vurder jeg er for dårlig men temperatur er her 39,9 og mine smerter er slet ikke til at holde ud de scanner og min mand kommer ind til mig. jm kigger og kigger derefter på mig jeg bliver nød til at have en mere med hendes blik siger alt. få min efter er bagvagten der os og jeg får veestorm de giver mig morfin jeg falder lidt for langt væk de bliver igen lidt urolig de kan ikke komme godt nok i kontakt med mig men mit smerte helvede tager ingen ende og de vil ikke give mig mere ( er for u kontaktbar )
de beslutter meget hurtig at jeg skal på operationsbordet bløder for meget. de skal dog have en masse blodprøver de er der med det samme og afsted det går.
kommer ind og er hurtig væk. ´min mand får at vide der tager ikke så lang tid. men desværre gjord det min moderkage ville ikke ud det tager 2 timer de kan ikke få alt ud og skal have en masse piller for ikke at få betændelse og noget for at afstøde rasten af møderkagen.
min mand ser mig lige efter jeg er ved at vågne her er kl 8 om morgen. har feber endnu men kl 16 tager vi hjem vil hjem til mine børn. om aften ryster jeg og feber stiger. får ringet ind den må ikke stige mere og skal komme dagen efter.
har stadig feber over 39 ryster og smerten er ekstrem (det gør da ondt at føde børn men den her smerter er ekstrem)
bliver på dag 3 feberfri og får en masse piller som skal hjælpe min krop. her efter går alt den rigtig vej
vi har fået grøn lys for at vi bare kan gå igang igen når vi er klar.
de ved ikke hvorfor vor lille Baby er død men Baby er død samme dage som den bliver født vi har ikke ønsket at se den eller vide om det var en pige eller dreng min lille baby sagde tak og forvel 16 uger gammel
du er i vor tanker men livet går vider du ville ikke ønske at se vi gik ned dit ønske ville være at vi skulle kommer vider dette har vi lovet hinanden og vi har valgt at gå igang med at prøve at få en lille ny min krop bliver gravid så snart den er klar.
som de sagde på syghuset du har nok været syg og det var det rigtig min krop har gjort vi ville da gerne have mødt dig til marts men sådan bliver det ikke..
vi håber på der er en lille baby i maven til den tid vi ønsker os så meget et lille fælles barn
et glædes barn et barn fuldt af lykke og kærlighed, et lille barn som kom ud af den kærlighed vi har til hinanden
