Anonym skriver:
Jeg har en datter på 4, jeg har været alene med hende i et års tid..
jeg har nu en kæreste, vi har været sammen i snart 9 måneder og har det bare super fantastisk sammen, han forguder min datter og vil gære alt for både hende og jeg..
men...
hun reagerer pludselig ved at være sur på ham, hun afviser eller ignorerer ham, hun vil ligge imellem os så han ikke kommer tæt på mig..
jeg gør alt for at vi kan have det godt sammen, bruger tid på hende alene os, vi hygger sammen, da han var alene med hende 2 timer i sidste uge var der heller ikke noget, hun springer ham også om halsen..
men det der med hun så lige pludselig vender, er mega sur, han ikke må så meget som se på hende, ignorerer ham, og slet ikke er til at komme i nærheden af.. puha vi syndes det er svært..
Vi vil så gerne være en dejlig lykkelig familie sammen, men hun gør det svært.. jeg tror hun er bange for om han tager mig fra hende.. hvordan kan vi hjælpe hende igennem det her ? Er der nogle der har prøvet det ?
Aner virkelig ikke hvad jeg skal stille op.. 
Din datter har en helt naturlig reaktion, uanset hvor meget tid du bruger på hende alene, vil det ikke være så meget som før, da du nu har en kæreste, det er der absolut intet galt i og hun skal bare have tid til at forstå at nu er tingene anderledes.
Jeg synes du skal lade være med at tænke på det, som din datter der kommer imellem jer og nærmere tænke på det som det, det er.. nemlig din datter der prøver at snakke med dig, hun prøver at fortælle dig at selv om hun godt kan lide din kæreste, så synes hun stadig det er lidt svært at skulle dele mor's opmærksomhed, efter lang tids alenetid.
Derudover er det dig der vælger når i skal være sammen med din kæreste og ligesom du ikke altid har lyst til at være sammen med alle, har din datter heller ikke altid lyst til at være sammen med din kæreste, det viser hun jo meget tydeligt og i det scenarie skal i som voksne mennesker sgu lade være med at tage det personligt. Hun er ikke ude på at ødelægge noget, sådan tænker børn ikke.
Ville du synes det var fedt hvis din mor kom med en ny kæreste og tvang dig til at dele dit liv med ham når hun havde lyst? nej. Nu er din datter et barn og har derfor ikke noget valg. Selvfølgelig skal hun ikke være flabet eller decideret grim over for ham, men det tolker jeg heller ikke at hun er, hvis det blot handler om at hun nogen gange har brug for space fra din kæreste, ja, så synes jeg det er helt i orden. Respekter hendes grænser. Din datter behøver altså ikke være lige så vild med din kæreste som du er.
Derudover ville jeg personligt italesætte situationen for min datter hvis det var mig, jeg ville på et passende tidspunkt (hvor kæresten ikke er der) fortælle hende at jeg godt kan se at nogengange synes hun ikke det er så fedt at X er på besøg og at det er helt okay for du kan godt se at hun synes han er sød ellers.
Det kan godt være et hårdt pres for et barn, når de voksne gør alt hvad de kan for at det hele skal være ih og åh så lykkeligt, det behøver ikke være lykkeligt for hende, det betyder ikke at hun ikke kan lide din kæreste. Faktisk.. synes jeg du har en utrolig klog og stærk lille pige, som forstår at gøre det rigtige for sig selv når hun ikke magter din kæreste og/eller sin mor.
Håber i finder ud af det, for det lyder som om at i alle 3 rigtig gerne vil have det til at fungere og gør alt hvad i kan..
