Roamer skriver:
Hej allesammen,
Hvor mange herinde har prøvet at blive sat i gang, og hvilke kriterier skulle i opfylde? Grunden til at jeg spørger, er fordi både min kæreste og jeg efterhånden er ved at være godt brugt; jeg er 37+1 henne, og har haft svært bækkenløsning mere eller mindre under hele graviditeten. Derudover har jeg fået ekstremt væskeophobning (+45 kg sidst jeg var på vægten), og det har primært sat sig i mine hænder, hofteområde og fødder. Det er så slemt at bevæge sig nu, at min kæreste skal hjælpe mig på toilet - kan simpelthen ikke rejse mig op uden hjælp 
når jeg vender mig om natten, vågner jeg HVER gang og vækker min kæreste, fordi jeg sommetider får lagt lyd på smerterne. Hvis vi skal ned til den lokale købmand, som ligger max 200 meter væk, så kan jeg ikke andet resten af dagen - at besøge andre er en by i Rusland, fordi jeg heller ikke rigtigt kan holde til at sidde i bil for længe, så jeg er ved at blive totalt vanvittig af at sidde hjemme at gå i bad kan også være en prøvelse, for jeg kan ikke længere tørre/vaske mig syd for mit skridt, så min kæreste må hjælpe mig. Jeg har lavet mine øvelser, som jeg fik udleveret hos fysioterapeuten, men det har overhovedet ikke hjulpet; min bækkenløsning er kun blevet værre, og lige nu bliver den nærmest værre dag for dag - i går kunne jeg ikke tisse eller lægge ned, fordi mit bækken var så ømt, at hver gang jeg skulle bevæge mig, føltes det som knive der blev stukket ined og vredet rundt. Jeg er normalt ikke en 'pivskid', men det her er så slemt nu, at jeg virkelig er begyndt at miste lysten til at stå op om morgenen, for hvad skal jeg stå op til? At lægge på sofaen, fordi jeg vovede mig ud på en gåtur på 5-10 min, bare for i det mindste at holde gang i kroppen? Jeg ved godt at min termin nærmest ligger rundt om hjørnet, men det tager virkelig enormt meget på mig at have det sådan her - jeg er ked af at skulle indrømme det, men jeg absolut hader at være gravid 
jeg vil hellere have galdestensanfald på daglig basis igen, end at gå sådan her. Jeg ved ikke om det bare er mig der er et brokhoved og at jeg bare skal bide det i mig, men er bare ved at nå den berømte dråbe i bægret.
Åh, først får du et kram - for jeg ved hvad du går igennem! Jeg har selv været igennem en graviditet hvor jeg i et halvt år KUN kunne sove i en halvt siddende stilling grundet bækkensmerter og smerter i symfysen (skambenet) jeg var så plaget af smerter, jeg kunne hverken sidde, ligge, stå eller gå uden smerter, og de sidste par måneder fik jeg stort set intet søvn overhovedet. Mine måltider blev indtaget stående fordi jeg var så plaget af smerter at jeg ikke kunne sidde ned. Til trods for fysioterapi og akupunktur blev det kun værre og til sidst blev det for meget for mig så min læge, jordemoder og fødselslæge gik med til at jeg blev sat igang 38+0. Jeg ved ikke hvordan jeg er kommet igennem det halve år i smerte, og så med 2 små børn på 2 og 3, men det gjorde jeg, og du kommer også igennem det! For der kommer noget vidunderligt ud af det, men når det så er sagt, vil jeg råde dig til og kontakte din læge, banke i bordet, og fortælle at du har været igennem nok nu og at du hverken vil eller kan klare smerterne mere! Da først jeg havde fået ja til igangsættelse, var det en kæmpe forløsning, nu kunne jeg endelig se en ende på mit smertehelvede og målet var indenfor en overskuelig fremtid (tror det var 14 dage jeg skulle vente på igangsættelse) det er bare om og få kontaktet enten jordemoder eller egen læge og så stå fast ved at din fysiske/psykiske grænse er nået og at nu er nok, NOK.
Håber det hjalp lidt på humøret og vide at du ikke er alene, og at nok skal blive godt igen.
