Hvordan blev i enig om det var nu?

Min kæreste og jeg har altid sagt at vi en dag gerne ville have børn sammen. Vi er begge først i 20. 

Min kæreste har lagt ud at han tror først han vil have børn om 3-4 år og jeg vil gerne lidt før. Det behøver ikke være lige nu. Jeg vil aldrig pres ham til det og vil vente til den dag han føler sig klar. 

Men hvordan blev i enig om at nu var i begge klar??

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har altid sagt at vi en dag gerne ville have børn sammen. Vi er begge først i 20. 

Min kæreste har lagt ud at han tror først han vil have børn om 3-4 år og jeg vil gerne lidt før. Det behøver ikke være lige nu. Jeg vil aldrig pres ham til det og vil vente til den dag han føler sig klar. 

Men hvordan blev i enig om at nu var i begge klar??

Vi begyndte faktisk ud med at joke lidt omkring det. Og så gik det bare op for os begge at vi begge tænkte ret ofte på det at få børn og så snakkede vi om det.

Anonym skriver:

Min kæreste og jeg har altid sagt at vi en dag gerne ville have børn sammen. Vi er begge først i 20. 

Min kæreste har lagt ud at han tror først han vil have børn om 3-4 år og jeg vil gerne lidt før. Det behøver ikke være lige nu. Jeg vil aldrig pres ham til det og vil vente til den dag han føler sig klar. 

Men hvordan blev i enig om at nu var i begge klar??

Min kæreste har været klar længe, men ikke på den der besatte måde. Så han har bare været latent klar haha. 

Da jeg så blev skruk, gik der lige et halvt år, hvor jeg gik og var skruk uden at rykke på det. Og da jeg så blev ved med at snakke om det, sagde han bare, "Hvorfor gør vi det ikke bare?". Og sådan blev beslutningen taget. 

Vi var ikke i tvivl om at vi ville have en baby 

Jeg var skruk allerede som 19 årig og idet min kæreste var et år yngre end mig var det slet ikke på tale. Så da jeg bliver 22-23 blusser det op igen og jeg har aldrig været så skruk, men alle fik også bare babyer! Vi snakkede om at det ikke var tid men at når jeg var 24 ville vi snakke om det igen. Skrukheden gik over og jeg blev mere klar end bare skruk og følte at vi kunne rumme et barn og aftalte at om et halvt år ville vi begynde hvis begge havde job osv. Dog endte vi med at købe et hus der skulle gennemrenoveres så efter det halve år blev vi enige om at vente et par måneder endnu. Vi begyndte så i april og 3 måneder senere havde jeg en positiv graviditetstest. Jeg er nu 26 og kæresten 24 og er virkelig glad for at have ventet til at var på plads, både med job hus og alder. Jeg synes virkelig også det er fedt at vi har snakket så meget om det og ventet på at begge var klar

Venter nu en lille pige og er 21 uger henne og faren glæder sig som et lille barn

Vi snakkede i 5 år om hvornår det rette tidspunkt var. Under uddannelse, mellem bachelor og kandidat, efter kandidaten eller skulle vi vente til jeg havde fået job? Under kandidaten besluttede jeg mig for at jeg ikke kunne vente mere og jeg spurgte min kæreste om den nyindkøbte pakke p-piller skulle være den sidste og det svarede han vagt på. Da pakken var tom spurgte jeg jeg skulle købe en ny og det svarede han nej til, og måneden efter havde vi en positiv graviditetdtest��

Min kæreste havde svært ved at finde ud af hvornår det helt rigtige tidspunkt var og skulle puffes lidt til for at træffe et valg.

Jeg var skruk længe. Især fordi min kæreste har den skønneste og lækreste datter i forvejen Af samme årsag var han også noget mere tilbageholden omkring at få hans nr 2. Men han kunne mærke at jeg blev påvirket af at have hende på besøg, fordi skrukheden virkelig tog over hos mig hver gang, og jeg var ked af at han ikke gav udtryk for at han ville give hende en bror eller en søster (desuden var vores situation ellers perfekt til et barn - vi bor et godt sted, har fine jobs osv). Men vi endte så med bare at sætte os ned og snakke alvorligt om det, og det viste sig at han gerne ville have børn nu og her - men at han egentligt først ville have sagt det når min kobberspiral udløb her i oktober, som en slags overraskelse det var i juli, så vi gik i gang med PB der, og i dag er jeg 7+3! <3