Åh gud - snart termin!

Hej piger, 

Jeg er lige gået ind i uge 36, så fødslen står snart og banker på døren - og kan ikke beslutte mig for om jeg er skræmt fra vid og sans, eller om jeg er spændt/glæder mig  jeg glæder mig naturligvis helt voldsomt til at have min lille datter i armene (og især til at denne langtrukne og komplicerede graviditet er overstået ��), men samtidig er jeg begyndt at tænke rigtigt meget over, hvordan jeg vil være som mor (er førstegangsfødende)  jeg tænker også rigtigt meget over, hvordan jeg egentligt vil håndtere fødslen - er lidt bange for at jeg er en af dem der skriger og bander og svovler af alle, og vil jo gerne have at det skal være så behagelig en oplevelse som muligt - har i gode råd til en overtænker? 

Behageligt bliver det nok ikke. Du kommer ikke udenom at det gør ondt. På en måde du ikke har prøvet før, og derfor kan det være svært at vide hvordan man reagerer. Jeg kan godt være en rappendulle og et brokkehoved (hvis du spørger min mand ) og derfor havde vi begge troet at jeg ville svine ham til. Men jeg har aldrig været så sød før, intet som helst sagde jeg til ham, ingen råb og skrig eller noget. 

Fokuser så meget som muligt på vejrtrækningen, det hjalp mig rigtig meget. Både til at hjælpe veerne og til at have noget at fokusere på.

Loa skriver:

Behageligt bliver det nok ikke. Du kommer ikke udenom at det gør ondt. På en måde du ikke har prøvet før, og derfor kan det være svært at vide hvordan man reagerer. Jeg kan godt være en rappendulle og et brokkehoved (hvis du spørger min mand ) og derfor havde vi begge troet at jeg ville svine ham til. Men jeg har aldrig været så sød før, intet som helst sagde jeg til ham, ingen råb og skrig eller noget. 

Fokuser så meget som muligt på vejrtrækningen, det hjalp mig rigtig meget. Både til at hjælpe veerne og til at have noget at fokusere på.

Haha, tror jeg fik formuleret mig lidt forkert  når jeg skriver 'behageligt', så mener jeg at jeg ikke ønsker at det skal være sådan at jeg tænker tilbage på fødslen som en tur i helvedet   selvom jeg nærmer mig de 30, så har vi allerede luftet idéen for en nummer 2 i fremtiden, så vil helst ikke have en alt for skræmmende oplevelse af det 

Ja okay - det kan da være at min kæreste/mor/svigermor er så heldige, at se mig fra den søde side af den dag, det kunne da være uendeligt dejligt  

Er også begyndt at lave vejrtrækningsøvelserne herhjemme; for et par uger siden fik jeg rigtigt brug for dem, da jeg fik nogle ret heftige plukkeveer, som endte med at min livmoderhals blev forkortet med godt 1.5 cm 

De fleste glemmer smerterne ved fødslen og får derfor mere end ét barn Medmindre der sker et eller andet vildt, og det er heldigvis de færreste det sker for. 

Jeg har næsten lige fået min nr 2, og jeg havde vitterligt glemt hvor ondt det gjorde, men faktisk har jeg næsten allerede glemt det igen.. Så tror nu nok i skal få nr 2 hvis i ønsker det  

Loa skriver:

De fleste glemmer smerterne ved fødslen og får derfor mere end ét barn Medmindre der sker et eller andet vildt, og det er heldigvis de færreste det sker for. 

Jeg har næsten lige fået min nr 2, og jeg havde vitterligt glemt hvor ondt det gjorde, men faktisk har jeg næsten allerede glemt det igen.. Så tror nu nok i skal få nr 2 hvis i ønsker det  

Har godt nok hørt at man glemmer smerten - så håber jeg er en af dem  man hører jo bare om de der vilde bristninger, understel der aldrig bliver normale igen, dramatiske fødsler - det er jo lige til at blive overbekymret af 

Roamer skriver:

Har godt nok hørt at man glemmer smerten - så håber jeg er en af dem  man hører jo bare om de der vilde bristninger, understel der aldrig bliver normale igen, dramatiske fødsler - det er jo lige til at blive overbekymret af 

 

 

Jeg var meget nervøs her anden gang. Fordi det var en nem og udramatisk første fødsel, så forventede jeg at der skete et eller andet anden gang, for hvem får to almindelige relative nemme fødsler. Men det gjorde jeg så. 

Lidt bristninger tror jeg de fleste får, men man mærker intet under fødslen. 

Og pludselig er barnet ude og på et split sekund er alle smerterne væk, og det hele er bare én stor lettelse Er sikker på du nok skal klare det helt fint...

Loa skriver:

Jeg var meget nervøs her anden gang. Fordi det var en nem og udramatisk første fødsel, så forventede jeg at der skete et eller andet anden gang, for hvem får to almindelige relative nemme fødsler. Men det gjorde jeg så. 

Lidt bristninger tror jeg de fleste får, men man mærker intet under fødslen. 

Og pludselig er barnet ude og på et split sekund er alle smerterne væk, og det hele er bare én stor lettelse Er sikker på du nok skal klare det helt fint...

Går med en (måske lidt naiv) forhåbning om at en kompliceret graviditet, giver en nem fødsel  Men det er da virkelig dejligt, at du har haft to lette fødsler 

Jeg tror heller ikke jeg kan slippe for bristninger, men så længe det ikke er de hardcore, så vil jeg være overlykkelig  min mor skulle klippes ved mig, og hun fortalte at hun langt hellere ville briste end at klippes 

Glæder mig også virkelig bare til at hun ligger i min favn, og det hele er overstået  så er det garanteret pludseligt det hele værd 

Jeg har lige været igennem fødsel nr 2 og kan 100 % genkende dine tanker. Begge mine fødsler var vidt forskellige med dertilhørende forskellige følelser bagefter.

Nr. 1 var hurtig og uden bristninger eller komplikationer overhovedet. Dog gik den alt for stærkt til at jeg følte, jeg var med mentalt. Fra første ve til baby var ude gik der 12 timer, og jeg kunne slet ikke kommunikere undervejs, fordi det hele  (smerten, situationen osv) kom rigtig meget bag på mig. Der gik ca et halvt år, før jeg glemte smerten.

Nr. 2 er født på 3 timer (fra jeg vækkede manden) og uden så meget som en panodil, men med en bristning og problemer med at få moderkagen ud. Jeg har det dog meget bedre mentalt med denne gang og her 10 dage efter har jeg glemt smerten helt. Det eneste, der ærger mig, er, at jeg skulle ende på operationsbordet for at få moderkagen helt ud, men det tager jeg som en oplevelse.

Min holdning før hver fødsel har været, at hospitalet og min krop har helt styr på, hvad der skal ske og at jeg ikke selv kan styre forløbet. Derfor er det også minimalt, hvad jeg har læst om fødsler og det gav mig faktisk ro at have den holdning.

Held og lykke og masser af vestøv til dig

M&Ms skriver:

Jeg har lige været igennem fødsel nr 2 og kan 100 % genkende dine tanker. Begge mine fødsler var vidt forskellige med dertilhørende forskellige følelser bagefter.

Nr. 1 var hurtig og uden bristninger eller komplikationer overhovedet. Dog gik den alt for stærkt til at jeg følte, jeg var med mentalt. Fra første ve til baby var ude gik der 12 timer, og jeg kunne slet ikke kommunikere undervejs, fordi det hele  (smerten, situationen osv) kom rigtig meget bag på mig. Der gik ca et halvt år, før jeg glemte smerten.

Nr. 2 er født på 3 timer (fra jeg vækkede manden) og uden så meget som en panodil, men med en bristning og problemer med at få moderkagen ud. Jeg har det dog meget bedre mentalt med denne gang og her 10 dage efter har jeg glemt smerten helt. Det eneste, der ærger mig, er, at jeg skulle ende på operationsbordet for at få moderkagen helt ud, men det tager jeg som en oplevelse.

Min holdning før hver fødsel har været, at hospitalet og min krop har helt styr på, hvad der skal ske og at jeg ikke selv kan styre forløbet. Derfor er det også minimalt, hvad jeg har læst om fødsler og det gav mig faktisk ro at have den holdning.

Held og lykke og masser af vestøv til dig

Åh, har også tænkt rigtigt meget over hvordan jeg ville reagere på en hurtig fødsel - har en del diagnoser (som jeg dog har været i behandling for i flere år), men er så bange for at det enten kommer til at gå for hurtigt, eller at jeg udvikler en fødselsdepression fordi smerten er ubærlig  ville ønske man kunne bestille den fødsel man ønsker  håber virkelig også at jeg kan få lov til at føde i vand, også fordi jeg gerne vil undgå så mange medikamenter som muligt 

De bedste råd jeg har fået, er nemlig at være bevidst om at kroppen sagtens kan klare det, men at jeg virkelig skal lytte til signalerne og lytte til JM 

Tak for ve-støvet  der gik også lige gang i plukveerne, så kan min livmoder da øve sig lidt igen 

Din krop er bygget til det her 

Det klare du så fint skal du se, der er fantastiske jordemødre der står klar til at hjælpe dig igennem det 

Masser af vestøv i din retning