D. 4/7-14 kom min skønne pige D. 9/1-20 kom lillesøster
Ja ved ikke helt hvad jeg skal kalde det. Tror min datter ville være far-syg hvis vi boede sammen med ham. Hun bliver i øjeblikket rigtig ked af hver gang hun skal sige farvel til nogen for at være sammen med mig.
F.eks. var mormor på besøg i weekenden i en times tid inden hun skulle videre. Det resulterede i en pige der græd i 1½ time uden at jeg overhovedet kunne trøste hende. Først da jeg "gav op" og gav hende sutten (som hun ellers udelukkede bruger ved søvn) faldt hun lidt til tro.
I dag da jeg hentede hende i vs græd hun fra hun fik øje på mig, og kaldte på ynglingspædagogen hele vejen hjem. Først da vi var kommet op i lejligheden og lå på sofaen og puttede faldt hun lidt ned.
Når hun bliver gal på mig kalder hun på far, mormor, moster eller ynglingspædagogen.
Vi er begyndt at skype med far 1-2 gange om ugen for at hjælpe hende at klare de lange perioder uden far (hun er hos ham hver 3-4 weekend).
Om aftenen er hun begyndt at nægte at sove i sin egen seng. Til at starte med var det fint nok at jeg lod døren til hendes værelse være åben, så hun stadig kunne høre mig, men nu nægter hun at sove før jeg tager hende op og vugger hende. - Putter hende i viklen for at skåne mine skuldre lidt. Det fungerer også fint nok, men synes det er synd for hende at hun pludselig er så utryg i sin seng.
Ved ikke helt hvad jeg vil med det her. Høre om andre har prøvet noget lignende? Evt have et godt råd eller 2 med på vejen?
Anmeld
Citér
