Aborten der ingen ende vil tage ??

Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg ud over at komme lidt af med min  frustration...

Jeg fik for 3 uger siden en medicinsk abort i uge 8, da fosteret ikke var stort nok. Og det gik egentlig okay ud over at man psykisk var helt nede. 

Kom til tjek forrige mandag hvor de sagde det ikke var helt ude endnu. Men de regnede med at det ville gå væk selv. Dagen efter om aftenen fik jeg mere ondt og det der kom ud der inde fra var stafig meget sej slimet. Så kom til lægen onsdag da jeg stadig havde ondt og lidt feber og blev sendt til akutafdelingen, da mine infektions tal var forhøjet. Så jeg blev tjekket og det var stadig ikke ude og nu havde jeg også fået betændelse i livmoderen.  Så kom på 2 slags antibiotika og så måtte vi håbe det gik over af sig selv og resten kom ud. 

Efterfølgende begyndte jeg at bløde så tænkte nu måtte det da være ude men stadig meget slim også. Smerterne forsvandt.

I går aftes fik jeg så høj feber og ringede til min læge i morges for at høre om det var normalt.  Det var det så ikke så mig ind på akutafdelingen igen  og få tage prøvet igen og blev undersøgt. Der er stadig betændelse i livmoderen og det der var tilbage er stadig ikke kommet ud. Så i dag har jeg så fået en lille dosis medicinsk abort og skal ind og have en udskrabning i morgen. Det vil bare ingen ende tage

Det blev vist bare et langt tude indlæg. Men skulle lige ud med min frustration. For det er virkelig svært at komme videre og oven på psykisk når det bare ikke vil gå i orden.

Kender det alt for godt, i februar fik jeg et kirurgisk udskrab, grundet et vindæg .. 

Efter forløbet minder om dit, både med infektionen og rest i livmoderen, jeg var tude færdig, for man kunne ligesom aldrig ligge det bag sig, 3 mdr efter stoppede det hele, og 1 mdr efter testede jeg igen positiv, er nu 15+0 med et dejlig sprællebasse 

Babydreams skriver:

Kender det alt for godt, i februar fik jeg et kirurgisk udskrab, grundet et vindæg .. 

Efter forløbet minder om dit, både med infektionen og rest i livmoderen, jeg var tude færdig, for man kunne ligesom aldrig ligge det bag sig, 3 mdr efter stoppede det hele, og 1 mdr efter testede jeg igen positiv, er nu 15+0 med et dejlig sprællebasse 

Det er så svært at komme over lige nu. Men håber at det her er det sidste der skal til. Så kroppen kan blive normal, så vi snart kan starte i behandling igen. 

CR skriver:

Jeg ved ikke helt hvad jeg vil med det her indlæg ud over at komme lidt af med min  frustration...

Jeg fik for 3 uger siden en medicinsk abort i uge 8, da fosteret ikke var stort nok. Og det gik egentlig okay ud over at man psykisk var helt nede. 

Kom til tjek forrige mandag hvor de sagde det ikke var helt ude endnu. Men de regnede med at det ville gå væk selv. Dagen efter om aftenen fik jeg mere ondt og det der kom ud der inde fra var stafig meget sej slimet. Så kom til lægen onsdag da jeg stadig havde ondt og lidt feber og blev sendt til akutafdelingen, da mine infektions tal var forhøjet. Så jeg blev tjekket og det var stadig ikke ude og nu havde jeg også fået betændelse i livmoderen.  Så kom på 2 slags antibiotika og så måtte vi håbe det gik over af sig selv og resten kom ud. 

Efterfølgende begyndte jeg at bløde så tænkte nu måtte det da være ude men stadig meget slim også. Smerterne forsvandt.

I går aftes fik jeg så høj feber og ringede til min læge i morges for at høre om det var normalt.  Det var det så ikke så mig ind på akutafdelingen igen  og få tage prøvet igen og blev undersøgt. Der er stadig betændelse i livmoderen og det der var tilbage er stadig ikke kommet ud. Så i dag har jeg så fået en lille dosis medicinsk abort og skal ind og have en udskrabning i morgen. Det vil bare ingen ende tage

 

Det blev vist bare et langt tude indlæg. Men skulle lige ud med min frustration. For det er virkelig svært at komme videre og oven på psykisk når det bare ikke vil gå i orden.

Det gør mig virkelig ondt,at du skal igennem sådan en omgang!! Jeg har desværre selv været igennem et forløb,som minder om det - det var pisse hårdt!! Har du nogen at dele det med? Din mand,mor eller veninde?! Det er SÅ vigtigt at få talt forløbet igennem imens og bagefter - måske kan en psykolog hjælpe?! Det hjalp mig!

Jeg ved, at det pt. føles som om,at du aldrig bliver glad igen - det gør du! Det kommer bare til at tage tid!

Kender det virkelig godt.. 

Jeg har siden D. 23 Juli rendt ud og ind af sygehuset og lægen! 

Jeg var gravid hele sommeren, men fosteret voksede ikke som det skulle. 

Jeg har simpelhen haft smerter og blødt hele min sommerferie.. Og ja (hold fast) bløder endnu!! 

Det endte med at jeg måtte ha fosteret ud mm.. Så fik en medicinsk abort D. 16 August. 

Jeg var så 11+ henne.. Og hver torsdag skal jeg ha nye blodprøver ! 

Føler ingen ende på det.. Prøver at komme videre, men sku svært når man stadig er til kontrol og stadig bløder! 

Min krop er træt af smerter.. 

Hvor er det frygteligt Føler med dig. 

Jeg fik en kirurgisk abort i april 13, og de havde ikke fået det hele med ud, så jeg skulle have en udskrabning igen. Så gik der infektion i livmoderen, og jeg endte med at være indlagt i 14 dage, hvor de fik helt styr på det. Så i alt tog forløbet over 3 uger.

det er så opslidende!

CR skriver:

Det er så svært at komme over lige nu. Men håber at det her er det sidste der skal til. Så kroppen kan blive normal, så vi snart kan starte i behandling igen. 

Det er rigtig svært, og hamrende uretfærdigt! 

Jeg krydset alt hvad der krydses kan, så i forhåbentlig igen snart venter jer en lille spire, der vokser sig stor og stærk 

Har prøvet noget lign. Fik en medicinsk abort. Blev indlagt da jeg blødte alt for meget. Blev sendt hjem med besked om, at alt var ude. Fik en infektion.( som sygehuset sagde ikke havde noget med den medicinske abort at gøre). Kom til en privat scanning 5-6 uger senere hvor de opdager der stadig er en del rester og blod. Får en udskrabningen. Bliver sendt hjem om eftermiddagen og indlagt igen om aftenen med 40 i feber. Har så fået en blodforgiftning i organerne som blev spredt i hele kroppen da jeg blev opereret.(den første infektion Var der åbenbart stadig) det hele varede  2 måneder kostede mig 3 indlæggelser og 2 infektioner.

Lisbeth1985 skriver:

Det gør mig virkelig ondt,at du skal igennem sådan en omgang!! Jeg har desværre selv været igennem et forløb,som minder om det - det var pisse hårdt!! Har du nogen at dele det med? Din mand,mor eller veninde?! Det er SÅ vigtigt at få talt forløbet igennem imens og bagefter - måske kan en psykolog hjælpe?! Det hjalp mig!

Jeg ved, at det pt. føles som om,at du aldrig bliver glad igen - det gør du! Det kommer bare til at tage tid!

Tak.

ja jeg har heldigvis en masse at snakke med. Så det er rigtig rart, men det dræner en fuldstændig for energi. Så nu skal det bare snart være ovre.

Anonym skriver:

Kender det virkelig godt.. 

Jeg har siden D. 23 Juli rendt ud og ind af sygehuset og lægen! 

Jeg var gravid hele sommeren, men fosteret voksede ikke som det skulle. 

Jeg har simpelhen haft smerter og blødt hele min sommerferie.. Og ja (hold fast) bløder endnu!! 

Det endte med at jeg måtte ha fosteret ud mm.. Så fik en medicinsk abort D. 16 August. 

Jeg var så 11+ henne.. Og hver torsdag skal jeg ha nye blodprøver ! 

Føler ingen ende på det.. Prøver at komme videre, men sku svært når man stadig er til kontrol og stadig bløder! 

Min krop er træt af smerter.. 

 

Det er utroligt det skal være så svært at få lov at få et barn.  At man skal igennem alt sådan noget.

Det er fuldstændig drænede for kroppen og humøret.