Hvordan siger man det?

Hjælp �� Er så tæt på at gå fra min mand men hvordan tar man det sidste skridt? Vi har været sammen over 10 år siden vi var teenagere og vi har et barn på 3 år sammen. Jeg troede han sku være i mit liv resten af det, men det har bare kørt rigtig skidt i lang tid, og må nok indse at jeg bare ikke har de samme følelser mere. Jeg elsker ham da og vil nok gøre det for altid for han er min første kærlighed, men jeg er så træt af ham og når han skriver han kommer hjem fra arb er min tanke bare øv! Vil hellere bare være mig og min dreng, og selvom fremtiden er usikker så tror jeg bare ik jeg kan blive ved mere. Han orreterer mig og vi snerre tit af hinanden. Vi snakker ik rigtigt sammen mere, men tror det er fordi jeg ikke bare kan smalltalke når der er noget meget større jeg hellere ville tale om, men som jeg bare ikke kan.

hjælp mig �� Er så ked hver dag men kan ikke tage det endelige skridt, for det her er jo manden jeg sku ha delt hele mit liv med. Det er ham jeg sku ha haft flere børn med og købt hus med, men jeg er bare ikke lykkelig. Føj hvor er det altså hårdt og tankerne om at min dreng ik får den familie han har fortjent...

men hvordan kommer jeg videre?

(undskyld hvis det blev rodet, men mit hoved er et stort rod af tanker og følelser)

Puha ja det er sku aldrig nemt. Hvis det var mig der havde det sådan og jeg virkelig ikke kunne holde det ud mere, så ville jeg finde mig et alternativ til hjem, sådan at når jeg havde taget mig sammen og taget snakken med min mand, så skulle han heller ikke se mig mere hvis han ikke havde behov for det. Jeg tror det er rigtig vigtigt i sådan en situation at forholde sig ydmyg og "føje" den andens ønsker. 

Du vælger at knuse din mands hjerte (og dit eget på en måde) så er det også svært at skulle gå op og ned af hinanden.

Når du så skal sige det, er det en god idé at sørge for børnene bliver passet så i kan få den her snak. Og jeg tror helt ærligt ikke der er nogen god måde at sige det på, tror bare du skal fortælle 100 procent Hvordan du har det, at du er træt og ikke jeres forhold mere, at du elsker ham men ikke som du gjort. Så må du også høre på hvad han så har at sige. Forhåbentligt vil han gerne at i kæmper for det og så vil det så været en fælles beslutning hvor vidt i skal det.

Håber du kan bruge det til noget. Jeg undskylder mit svar blev rodet men jeg håber du kan forstå hvad jeg mener. 

Held og lykke og så ønskes du alt det bedste med fremtiden 

Det bedste du kan gøre, er at være fuldstændig ærlig omkring det. 

Måske I kan genfinde kærligheden efter en pause fra hinanden? Har I overvejet parterapi?

Hvis jeg var dig ville jeg give parterapi en chance! 

katti24 skriver:

Hjælp �� Er så tæt på at gå fra min mand men hvordan tar man det sidste skridt? Vi har været sammen over 10 år siden vi var teenagere og vi har et barn på 3 år sammen. Jeg troede han sku være i mit liv resten af det, men det har bare kørt rigtig skidt i lang tid, og må nok indse at jeg bare ikke har de samme følelser mere. Jeg elsker ham da og vil nok gøre det for altid for han er min første kærlighed, men jeg er så træt af ham og når han skriver han kommer hjem fra arb er min tanke bare øv! Vil hellere bare være mig og min dreng, og selvom fremtiden er usikker så tror jeg bare ik jeg kan blive ved mere. Han orreterer mig og vi snerre tit af hinanden. Vi snakker ik rigtigt sammen mere, men tror det er fordi jeg ikke bare kan smalltalke når der er noget meget større jeg hellere ville tale om, men som jeg bare ikke kan.

hjælp mig �� Er så ked hver dag men kan ikke tage det endelige skridt, for det her er jo manden jeg sku ha delt hele mit liv med. Det er ham jeg sku ha haft flere børn med og købt hus med, men jeg er bare ikke lykkelig. Føj hvor er det altså hårdt og tankerne om at min dreng ik får den familie han har fortjent...

men hvordan kommer jeg videre?

(undskyld hvis det blev rodet, men mit hoved er et stort rod af tanker og følelser)

Du skriver at du elsker ham, men at han irriterer dig. Jeg tænker at du først må prøve at rede det. Start evt. i det små og lån bogen "kærlighedens 5 sprog". Og hvis det ikke giver mening så noget parterapi. Hvis din mand synes det er noget pjat så må du lægge kortene på bordet at enten reder I jeres forhold og familie eller også må du gå...

Men jeg synes kæmp først, og hvis du taber så "stik af".

Tak for jeres svar. Vi har haft snakken og "blev enige" om at kæmpe for det. Det er nu næsten 2 uger siden, og jeg føler bare intet har ændret sig. Kan ik overskue ham og ville egentlig bare ønske han boede et andet sted. I morgen skal jeg snakke med en familierådgiver og så må vi se hvad det fører med sig. Enten får jeg ham overtalt til også at snakke med en (evt. sammen) men ærligt ¨så ønsker jeg nok ikke det her forhold mere. Elsker ham, men ikke på en romantisk måde. Vil gerne have at han har det godt og vil ik såre ham, men har heller ikke lyst til kys, kram og sex mm.

Men nu har jeg jo sagt at jeg vil kæmpe, men føler ikke jeg kan og måske jeg egentlig har kæmpet nok, og bare er færdig nu.

Ved ikke hvordan det her ender, men håber virkelig bare vi alle 3 kommer ud af det her på en nogenlunde ok måde, og at ligemeget hvad så kan vi gøre alt for at det bliver godt for vores dreng

katti24 skriver:

Tak for jeres svar. Vi har haft snakken og "blev enige" om at kæmpe for det. Det er nu næsten 2 uger siden, og jeg føler bare intet har ændret sig. Kan ik overskue ham og ville egentlig bare ønske han boede et andet sted. I morgen skal jeg snakke med en familierådgiver og så må vi se hvad det fører med sig. Enten får jeg ham overtalt til også at snakke med en (evt. sammen) men ærligt ¨så ønsker jeg nok ikke det her forhold mere. Elsker ham, men ikke på en romantisk måde. Vil gerne have at han har det godt og vil ik såre ham, men har heller ikke lyst til kys, kram og sex mm.

Men nu har jeg jo sagt at jeg vil kæmpe, men føler ikke jeg kan og måske jeg egentlig har kæmpet nok, og bare er færdig nu.

Ved ikke hvordan det her ender, men håber virkelig bare vi alle 3 kommer ud af det her på en nogenlunde ok måde, og at ligemeget hvad så kan vi gøre alt for at det bliver godt for vores dreng

Kæmpe kram til dig! Jeg håber den rette beslutning bliver taget i fremtiden. 

Du har sagt du vil kæmpe, og der skal mere end 2 uger til. Det er hårdt arbejde og på et tidspunkt kan det være skuden vender. Hvis ikke så har i gjort hvad i kan. 

katti24 skriver:

Tak for jeres svar. Vi har haft snakken og "blev enige" om at kæmpe for det. Det er nu næsten 2 uger siden, og jeg føler bare intet har ændret sig. Kan ik overskue ham og ville egentlig bare ønske han boede et andet sted. I morgen skal jeg snakke med en familierådgiver og så må vi se hvad det fører med sig. Enten får jeg ham overtalt til også at snakke med en (evt. sammen) men ærligt ¨så ønsker jeg nok ikke det her forhold mere. Elsker ham, men ikke på en romantisk måde. Vil gerne have at han har det godt og vil ik såre ham, men har heller ikke lyst til kys, kram og sex mm.

Men nu har jeg jo sagt at jeg vil kæmpe, men føler ikke jeg kan og måske jeg egentlig har kæmpet nok, og bare er færdig nu.

Ved ikke hvordan det her ender, men håber virkelig bare vi alle 3 kommer ud af det her på en nogenlunde ok måde, og at ligemeget hvad så kan vi gøre alt for at det bliver godt for vores dreng

Du bliver nødt til at kæmpe mere end to uger. Læsø bogen jeg fortalte om og få evt. Kæresten til det også. En eller jer begge taler måske bare det forkerte sprog