Vi har en datter på snart 4 år og hun er simpelthen så vred på hendes far , feks kan hun sige at skal køre sin vej , eller han er dum eller ikke er med i hendes leg og han slet ik skal hjælpe med noget. Hun mener det helt bestemt. Det har stået på ca tre uger nu , og han må simpelthen intet for hende , når jeg er tilstede.Det er faktisk lige meget hvad han gør ,så er det kun mor der duer. Det skal så siges min mand har svær ptsd , og vi ved at det selvfølgelig også påvirker vores datter og nok mere end lige som så,men det er blevet så ekstremt på de tre uger med hende ,at vi snart ikke ved hvad der skal til , for at gøre dagen så positiv som muligt , for os alle tre.Når de har været i skoven i legeland, osv alene , ( for min mand prøver virkeligt) er der ikke noget med hende og hun er ikke sur der, og kan hygge med sin far,men det er som om når hun ser mig ,ja eller nogle gange andre hun er knyttet til, så er far overhovedet ikke tilstede for hende. Syntes vi er ved at være udtømte for indgangs vinkler og det nu oftere bliver mere til "skældud" , ja nogle gange går min mand nærmest ned på hendes niveau , hvilket jeg mener ikke løser problemet . Men det er rigtig svært ,for både min mand og jeg bliver kede af det og frustreret. Bare en lille smule hjælp ville være så dejligt . Med kærlig hilsen Charlotte ps. Vi har snakket lidt med bhv, men får af vide gang på gang at det er en del af hendes udvikling , hvilket måske 40% er , men hvad med de sidste 60%??
Trines svar
Hej Charlotte
Tak for dit brev og tak for din ærlighed. Det er utroligt svært for mange, at tale om sine nærmeste sygdom. Særlig når det er en sygdom der ikke kan ses.
Jeg har selv PTSD inde på livet så kender godt nogle af de problematikker det kan medføre.
Jeg håber I får hjælp. Det er nemlig ikke noget nogle skal stå med selv.
I forhold til din datter har jeg et par spørgsmål.
Har du en ide om hvad der kan have udløst hendes første vrede?
Som børnehaven siger så er det rigtigt at børn i 4 års alderen begynder at afprøve de forskellige følelser af. Derfor vil du ofte se børn i den alder blive meget vrede, meget kede af det eller meget glade.
De afprøver hvordan de bliver modtaget af verden når de er i de forskellige sindelag.
De efteraber også voksnes følelsesudbrud. Det gør de fordi det er den måde børn lærer på, nemlig ved at se på de voksne og så gøre som de gør.
Har din datter oplevet et vredesudbrud fra fars side som måske kan have udløst denne adfærd?
Det er selvfølgelig vigtigt at finde ud af, for så skal far nemlig tale med hende om det.
Men lige meget hvad, så er det ikke en hensigtsmæssig adfærd. Så den skal stoppes.
Hvad gør I når hun siger fra overfor far?
Det er selvfølgelig i orden at et barn siger fra og afprøver de forskellige følelser. Men det er vigtigt at I som forældre går ind og korrigere hende i forhold til hvad der er i orden.
Det er ikke i orden at være sur på nogle uden grund. Tal med din datter og spørg hende hvorfor hun er så sur på far? Måske kan hun sætte ord på det. Hvis ikke kan I hjælpe hende ved at tale "overhoved" på hende.
Det gøres ved at du siger højt til far, mens din datter lytter med, at du har lagt mærke til at hun er meget sur på far. Og hvorfor han tror det kan være? Far svarer så tilbage med forskellige forslag. Alt imens I begge holder øje med jeres datter(diskret). Hvis I rammer rigtigt, vil I se en reaktion hos jeres datter. Det kan være hun siger ja, det kan være hun pludselig kigger op eller at hun pludselig slapper af. Det kan også være hun siger nej ved de forkerte forslag så bare sig hun må vente lidt for mor og far taler og så fortsæt.
Hvis I ikke kan finde grunden bliver I nød til at acceptere at hun har det sådan og at hun så skal hjælpes ud af denne tilstand.
Når hun siger at far er dum, eller at han ikke må være der er det vigtigt at I slår ned på det med det samme. I kan f.eks. sige "Det er ikke i orden at tale sådan i vores hjem! Her er ikke nogle der er dumme" Eller sig "Du bestemmer ikke hvem der må være her. Hvis du ikke vil være her sammen med far må du gå ind på dit værelse"
Husk dette skal siges uden at være vred. Hun skal ikke blive ked af det og føle hun er forkert. Men hun skal vide at sådan en opførelse ikke er i orden i jeres hjem.
Har I fortalt din datter om far sygdom?
En anden grund til at hun er så vred på far kan være at hun ikke forstår hvorfor han er som han er. Hvis han er meget svingende i humør/overskud kan hun blive utryg ved ham. Og derfor bliver hun sur på ham.
En 4 årige kan ikke forstå konsekvenserne ved en sygdom og særlig ikke en skjult sygdom.
Derfor er det vigtigt, hvis I ikke allerede har fortalt hende det, at I gør det.
Fortæl på en stille og rolig måde at far har oplevet nogle ting som har gjort at han har svært ved at... og så nævn der hvor han har det svært.
Husk at fortælle at det ikke er hendes skyld og at selvom far nogen gange bliver sur så er det ikke fordi han ikke elsker hende.
Det er også utrolig vigtigt at du husker at tager fars parti.
At du viser at far kan bruges. Og at du trækker dig når hun siger at far ikke kan bruges. Det kan du gøre ved at sige "Nej jeg kan ikke hjælpe dig. Hvis du skal have hjælp/vil lege/puttes/have mad må du spørge far".
Igen ved jeg ikke hvordan I har håndteret hende. Men det er utrolig vigtigt at hun ikke får den magt over jer. Den magt der gør at hun kan vælge hvem der skal passe på hende.
I er forældre og det er jer der bestemmer.
Jeg håber du kan bruge mine råd. Du er meget velkommen til at skrive igen evt. med svar på mine spørgsmål. Eller med en lille opdatering på hvordan det går.
Mange hilsner
Trine
www.naturligopdragelse.dk
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
