Kontaktet sundhedsplejerske mild efterfødselsreakt

Jeg har idag kontaktet min sundhedsplejerske da jeg har mistænkt at jeg er ramt af hvad jeg vil kalde en mild efterfødselsreaktion - har været ramt meget af humørsvingninger, er dog blevet bedre, har haft svært ved at rumme når den lille har været utrøstelig, har indrømmet overfor sundhedsplejersken at jeg var kommet til et punkt hvor jeg har råbt af ham for at få ham til at tie stille (gør det ikke mere overhovedet) og har været stresset efter flere indlæggelser med ham de sidste 3 måneder. Samtidig har jeg en kæreste der har efterspurgt mere tid til at slappe af efter arbejde, trods vi har ham og jeg gerne vil slippe lidt for at skulle gøre alt der har med baby at gøre når faderen endelig er kommet hjem - har prøvet at indfri hans ønske, men det dræner mig for energi hvis jeg ikke får 1 times tid uden baby på armen om aftenen så det går ikke særlig godt. 

Sundhedsplejersken sagde at hun gerne vil have en socialrådgiver ud til os og finde ud af hvordan jeg kan takle de her ting. Til start sagde jeg fint, men nu er jeg blevet meget bange for at det får store konsekvenser da jeg kun er 21 år og sundhedsplejersken ringede tilbage til mig og sagde hun var nødt til at lave en indberetning for at kunne få en socialrådgiver ind over. 

Kan jeg fravælge den socialrådgiver og dermed indberetningen når jeg egentlig havde sagt god for det? Det skræmmer mig helt vildt om jeg har bragt vores lille familie i fare med risiko for at de fjerne ham og jeg er bange for jeg har åbnet en dør jeg ikke kan lukke igen ved at indrømme at jeg har råbt af min søn (jeg er frygtelig ked af jeg har gjort det og kunne ALDRIG finde på at skade ham) ... Hjælp mig.

Anonym skriver:

Jeg har idag kontaktet min sundhedsplejerske da jeg har mistænkt at jeg er ramt af hvad jeg vil kalde en mild efterfødselsreaktion - har været ramt meget af humørsvingninger, er dog blevet bedre, har haft svært ved at rumme når den lille har været utrøstelig, har indrømmet overfor sundhedsplejersken at jeg var kommet til et punkt hvor jeg har råbt af ham for at få ham til at tie stille (gør det ikke mere overhovedet) og har været stresset efter flere indlæggelser med ham de sidste 3 måneder. Samtidig har jeg en kæreste der har efterspurgt mere tid til at slappe af efter arbejde, trods vi har ham og jeg gerne vil slippe lidt for at skulle gøre alt der har med baby at gøre når faderen endelig er kommet hjem - har prøvet at indfri hans ønske, men det dræner mig for energi hvis jeg ikke får 1 times tid uden baby på armen om aftenen så det går ikke særlig godt. 

Sundhedsplejersken sagde at hun gerne vil have en socialrådgiver ud til os og finde ud af hvordan jeg kan takle de her ting. Til start sagde jeg fint, men nu er jeg blevet meget bange for at det får store konsekvenser da jeg kun er 21 år og sundhedsplejersken ringede tilbage til mig og sagde hun var nødt til at lave en indberetning for at kunne få en socialrådgiver ind over. 

Kan jeg fravælge den socialrådgiver og dermed indberetningen når jeg egentlig havde sagt god for det? Det skræmmer mig helt vildt om jeg har bragt vores lille familie i fare med risiko for at de fjerne ham og jeg er bange for jeg har åbnet en dør jeg ikke kan lukke igen ved at indrømme at jeg har råbt af min søn (jeg er frygtelig ked af jeg har gjort det og kunne ALDRIG finde på at skade ham) ... Hjælp mig.

 

Du har gjort det rigtige, du har rakt ud efter hjælp, da du følte du ikke selv slog til. Det får man ikke fjernet sit barn af!!! Men du får forhåbentligt den fornødne hjælp!

Du ved, man ikke skal råbe, men din familie er i en situation/omstændigheder, som ikke er ændret, hvorfor det  kunne ske igen. Derfor kan en socialrådgiver hjælpe dig/jer til at skabe et bedre familieliv, ved at få ændret på nogle ting. 

Din reaktion på sundheddplejesken virker rigtig klog. Det er da helt hen i vejret at hun vil lave en indberetning, for at få hjælp til det du beskriver. Det bliver du jo ikke raskere af, tværtimod. Jeg ville fortælle hende at du istedet vælger at gå til din læge og få henvisning til en psykolog for efterfødselsesreaktionen. 

Det hun skulle have fortalt dig var at alle nybagte mødre er ude af balance følelsesmæssigt om de er 21 eller 39 år. Det skyldes homoner og søvnmangel. At det at komme til at råbe af en baby en enkelt gang ikke skader baby for livet. Men at du må tale et alvorsord med din mand, så han tager mere fra og du får sovet engang imellem fx i weekenden. Måske kan din mor eller en søster køre baby en tur, mens du sover. Det du oplever er helt normalt og du er en rigtig god mor. De som virkelig er dårlige og bør indberettes gør alt hvad de kan for at virke normale når sundhedsplejesken er forbi. 

God vind fremover 

Jeg fik selv en fødselsreaktion og jeg synes det lyder fuldstændig ABSURD at hun har lavet en indberetning for at give dig hjælp. 

Jeg ringede til tværfaglig team, som hjalp mig. Jeg kom i noget der hedder Cafe Babystart, ved ikke hvor du bor og om de har det i din kommune. Endelig går jeg her to år efter til psykolog, fordi jeg begyndte at få angst. Jeg ville blive RASENDE hvis jeg blev indberettet over noget som jeg ville kalde naturligt. 

Ja, du har råbt af din søn, jeg har også råbt af min datter. 

Det dig og din mand skal er at begynde og hjælpe hinanden og du skal til en psykolog! Du må meget gerne skrive pb hvis du vil

Jeg syntes også det var en svær start Med baby osv. 

Vi snakkede med vores sp om det og vi fik hjælp af noget man kalder station Viktor her i Hjørring de hjalp så meget og jeg er dem evig taknemlig også at jeg ture sige jeg havde behov for hjælp.

vores dreng ville aldrige spise (små spiser) 

vi fik aldrig noget søvn fordi han var er barn der sov lidt

og mig og manden bildte os selv ind det var vores skyld men efter vi fik snakket med dem og de lavede video så vi kunne se hvordan Daniel reagerede osv. Hold da op jeg blev den stolte mor og far og vi fik så meget og vi lærte meget. 

For ja der er hårdt med en ny baby også for forholdet 

Anonym skriver:

Jeg har idag kontaktet min sundhedsplejerske da jeg har mistænkt at jeg er ramt af hvad jeg vil kalde en mild efterfødselsreaktion - har været ramt meget af humørsvingninger, er dog blevet bedre, har haft svært ved at rumme når den lille har været utrøstelig, har indrømmet overfor sundhedsplejersken at jeg var kommet til et punkt hvor jeg har råbt af ham for at få ham til at tie stille (gør det ikke mere overhovedet) og har været stresset efter flere indlæggelser med ham de sidste 3 måneder. Samtidig har jeg en kæreste der har efterspurgt mere tid til at slappe af efter arbejde, trods vi har ham og jeg gerne vil slippe lidt for at skulle gøre alt der har med baby at gøre når faderen endelig er kommet hjem - har prøvet at indfri hans ønske, men det dræner mig for energi hvis jeg ikke får 1 times tid uden baby på armen om aftenen så det går ikke særlig godt. 

Sundhedsplejersken sagde at hun gerne vil have en socialrådgiver ud til os og finde ud af hvordan jeg kan takle de her ting. Til start sagde jeg fint, men nu er jeg blevet meget bange for at det får store konsekvenser da jeg kun er 21 år og sundhedsplejersken ringede tilbage til mig og sagde hun var nødt til at lave en indberetning for at kunne få en socialrådgiver ind over. 

Kan jeg fravælge den socialrådgiver og dermed indberetningen når jeg egentlig havde sagt god for det? Det skræmmer mig helt vildt om jeg har bragt vores lille familie i fare med risiko for at de fjerne ham og jeg er bange for jeg har åbnet en dør jeg ikke kan lukke igen ved at indrømme at jeg har råbt af min søn (jeg er frygtelig ked af jeg har gjort det og kunne ALDRIG finde på at skade ham) ... Hjælp mig.

 

I min termologi er du indbegrebet af en god, kærlig og ansvarsbevidst mor.

For det er hvad man er når man søger om den hjælp man har brug for i stedet for kun at tænke på dig selv i frygt for en hel masse ubehageligt skal ske i fremtiden.

Der er INGEN der kommer og tager dit lille barn fra dig, der kommer noget kompetente mennesker og støtter dig i at få den bedste start med din lille baby, så i begge to kommer på den anden side uden store ar på sjælen.

Indberetning eller ej, det er blot et ord - tro mig - deres holdning til dig er den samme som min.

Du er en ressourcestærk ung kvinde der har overskud til at bede om hjælp og den hjælp får du.

Tillykke, du er sej og har min dybeste respekt!

Pøj pøj med baby og fremtid - og op med hovedet og humøret.