Eksperthjælp: Gravid med tidligere tab

Gitte Sander

Jeg var igennem en provokeret fødsel tidligere i år, da fosteret havde kromosomfejl.
Nu står jeg med den glædelig nyhed, at jeg blevet gravid igen. Men nu jeg bare nervøs som bare fanden. Selvom jeg fik afvide sidst, at vi bare var uheldige. Men tankerne omkring, at det sker igen. De dukker hele tiden op. Også frygten for at abortere.
Jeg skal allerede på sygehuset og have taget blodprøver d. 24 aug. Der er jeg i uge 8.

Men har du nogle gode redskaber, til at jeg kan bevare roen? Og bare nyde jeg blevet gravid igen

Mvh. R

Gittes svar

Hej R,

Jeg synes du skal snakke med din egen læge og en jordemoder om din situation. Det giver jo fuldstændigt mening, at du er nervøs efter den oplevelse du har haft. Og jeg tænker, at du blandt andet kan have gavn af at høre nogle realistiske facts om sandsynligheden for at noget lignende kunne ske for dig en gang til. Dette kan du få fra lægen. Og via jordemoderen kan du måske blive henvist til at få noget særlig støtte i løbet af graviditeten, enten individuelt eller i gruppe med andre, der har oplevet noget lignende.

Det er jo chokerende og nogle meget store bølgegange i livet, først at blive gravid, dernæst 'miste barnet' og dernæst vente et nyt. En stor del af en sådanne psykisk omstillingsproces handler om at acceptere livets foranderlighed. Derfor tror jeg, at du måske bedst kan bruge nogle redskaber fra mindfulness eller ACT (Acceptance and Commitment Therapy).

Jeg kan anbefale dig at læse Pema Chödrons bøger fx. "Veje til frygtløshed", det er en dejlig bog.

Held og lykke med det - og stort TILLYKKE!

Vh.

Gite

Har selv gennemført to graviditeter efter at have mistet et barn. 

Jeg tror det er vigtigt at anerkende at frygten er en tro følgesvend og det at man pludselig har forstået at en selv og ens børn ikke er usårlige, gør noget ved en. 

Derudover er det min erfaring at det er vigtigt at være ærlig, sige til jordemor, læge mm. Ar man er sindsyg bange og man har brug for de hjælper med at spænde et sikkerhedsnet ud, give den form for tryghed de kan med fx ekstra scanninger, flere konsultationer mm. 

Og så de der statistikker, hvad kan bruge dem til? De har jo ramt mig en gang så hvorfor ikke igen? Min datter havde en hjertefejl der bliver 1 barn med hver anden år, tal om små sandsynligheder, og hvad så jeg var jo der tal, jeg havde vundet i lotto ned omvendt fortegn så hvorfor ikke igen? Jeg blev selv rasende når de sagde: det sker ikke to gange - for vidste jo nu livet ikke kom med garantier. 

Jeg stillede et krav til mig selv: at være gravid en dag af gangen. Dvs. Jeg vågnede om morgenen og tænkte: i dag er jeg gravid helt ind til i aften og der sker ikke noget lige præcis i dag, så derfor kan jeg nyde i dag og lægge frygten væk bare i dag. Hvis jeg så skulle til en scanning eller andet så kunne jeg ikke før den var overstået men det var også okay. Jeg nåede til sidst op på at kunne være gravid en uge af gangen, for til sidst at ende med kun at kunne 1 time af gangen fordi angsten slog helt igennem. 

Og så vil jeg statistikken holdt hos mit, har fået 2 levende mirakler efter der nu endda er 8 og 6 år. Men jeg kan stadig være lige bange for katastrofen skal ramme os igen. 

Vil give Line ret. 

Har selv født tvillinger grundet misdannelse hos den ene. 

De der statistikker hjælper ikke en fis, og jeg følte lidt at det var som at bagatellisere min frygt "jamen dette sker kun 1:10.000, så det sker ikke igen" nej okay, men det skete en gang, og da jeg så blev gravid efterfølgende var "det jo helt normalt med en spontan abort, det sker i 20% af alle graviditeter" blev godt nok gal, da jeg lå og skulle have en kirurgisk abort og det var beskeden. 

MEN MEN MEN, man må acceptere at man er bange, og som Line siger tage en dag ad gangen. Jeg var hunderæd, men var ærlig omkring det, og folk havde stor forståelse for det, da jeg blev gravid for 3. gang, kunne jeg ikke knytte mig til min søn før han var født. Tror det bedste du kan gøre er at forlige dig med tanken om at du er bange, og det er helt okay og forståeligt. 

Håber selvfølgeligt at alt går godt denne gang