Jeg er så ked af det
de 2 små var til eftermiddag ude at sove, og har ikke alarm på da jeg sidder i køkkenet og lytter efter dem, fra køkkenet er der åbent direkte til bryggers og garage, hvor er små står og sover.
Det har aldrig været et problem at høre dem og pludselig ringer det på døren. Går ud og åbner og står en jeg synes at ha set men ikke kan placere.
Det er åbenbart en nabo som mener at ha hørt mit barn skrige i over 1 time og de troede ikke der var men hjemme og at vi var kørt (vores bil holder lige uden for døren)
Jeg bliver helt chokerer og føler mig som verdens værste mor og skynder mig ud hvor den ene af børnene stadig ligger i barnevognen. Han sidder og små brokker sig men intet der tyder på gråd eller skrål og ingen regn på han skulle ha grædt over længere tid, har løbende været ude at lytte hvor jeg intet havde hørt og tager ham med ind.
Finder ud af denne nabo bor ca 100 meter væk så kan slet ikke forstå hvis de gennem garage, have osv har hørt min dreng og jeg ikke har og han ikke græd da jeg gik ud til ham
føler mig anfægtet som dårlig mor og har det så skidt med det og at en nabo overhovedet kan tro vi kunne finde på det, er typen der nærmest har babyalarm med bare jeg er i haven hvis der ikke er åbne vinduer og direkte ud for hvor børnene ligger. Bevæger mig ikke langt væk då er så ked af det og at de tror så grimt om mig og jeg ikke engang har mulighed for at forsvare mig. Min første tanke var jo børnene og gik jo over alt andet. Så var først bagefter hvor han var gået, det ramte mig og jeg både blev lidt vred men især ked af det, og tænkte at hvad hvis de tror vi er så dårlige forældre at de kunne finde på at melde os, ville jeg psykisk ha meget svært ved at takle
har ikke brug for flere løftede fingre så spring venligst over hvis du har negativt at sige. Havde bare brug for at komme ud med det da jeg er så ked af det og bare vil mine 2 små drenge det bedste og gerne vil kunne putte dem uden at frygte anklager fra naboerne
Anmeld
Citér