Eksperthjælp: Seperation

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

483 visninger
0 svar
0 synes godt om
21. juli 2016

Gitte Sander

Jeg var i tvivl om hvem jeg skulle skrive til om dette emne, da det omhandler min 4 årige datter.
Men jeg prøver her

Jeg skriver herinde fordi jeg er blevet lidt i tvivl om det der foregår med min datter bare er en periode hun er igennem, eller om der ligger mere bag det, da det er begyndt at fylde meget hos hende, og derfor os hos mig.

Min 4 årige datter er den seneste stykke tid begyndt at panikke i nogen situationener fordi hun er bange for at blive forladt, hvilken hun aldrig bliver eller har prøvet at blive. Jeg føler ikke det har noget med en sen seperations angst at gøre da hun intet problem har med at blive afleveret hverken i børnehave eller hos sin far, eller andre familiemedlemmer, men hun kan gå i panik hvis vi f.eks er ude og handle og jeg lige henter noget brød bag en hylde som er 1 sek væk fra hende, eller hvis vi er sammen med nogen og de sinker lidt bagud er hun bange for de ikke kan følge med os, og bliver rigtig ked af det, og kan se hun ikke kan koncentrerer sig om andet end at alle er med, hvis hun er alene på sit værelse og jeg er i stuen kan hun kalde på mig hvert 2 minut for lige at sikre sig at jeg stadig er i huset, og det gælder ikke kun herhjemme disse ting, det gælder også hjemme hos hendes far hvor hun er hver 2 weekend, og det gælder også i børnehaven. Og så er hun begyndt at have drømme om at hun bliver forladt, hun er ørebarn og har et lidt bagud med sproget og prøver så godt hun kan at forklare mig hvad hun drømmer om, og det kan f.eks være at jeg glemmer at hente hende og søster fra børnehave og de så bliver efterladt helt alene, hvis hvilket self aldrig er sket, eller det kan handle om at jeg bliver taget og hun så ingen mor har. Det er begyndt at bekymre mig en smule fordi jeg synes det er så synd for hende at hun skal gå at være så bange for de ting, og jeg ved ikke hvor det stammer fra at hun skal have det sådan her. Hun har aldrig oplevet dramtiske oplevelser og hendes barndom er fuldstændig normal og ganske rolig, hun er sammen med mig hver dag, og så hos sin far hver anden weekend, hun bliver sjældent passet ude, og hvis hun gør så er det hos mormor et par timer helt uden problemer. Kan det her være en alm periode for min datter eller hvad kan det hele bunde i.
Jeg håber at høre fra dig.
Mvh Ea Petersen



Gittes svar

Hej Ea,

Ja, det lyder helt klart som en form for angst forbundet med seperation, som din datter i øjeblikket døjer med.

Du skriver at du ikke forstår, hvor det kommer fra, men der er det første, der springer mig i øjnene jo, at hendes mor og far ikke bor sammen, men at hun skifter bopæl hver anden weekend.

Det du beskriver er en helt almindelig reaktion for et skilsmissebarn i den alder, som din datter har. De fleste børn får reaktioner på skilsmisse og momenter, hvor de bliver usikre på om de voksne er der, savner den forældre, der ikke er til stede, eller får fantasier om, at alle måske ikke 'er med'. Og nogle gange viser det sig ikke direkte, men i 'forskudt form', som jeg ville tolke dette som.

Det er jo et omskifteligt liv, hun alt andet lige lever, som skilsmissebarn. Psyken fungerer jo lidt anderledes hos børn i den alder, og hvor vi andre har en konsistent fornemmelse af, hvad det vil sige, at far først kommer om fjorten dage igen eller at mor først kommer på mandag, så har et barn i den alder en anderledes flydende tidsfornemmelse og kan få forladthedsangst.

Det du umiddelbart kan gøre ved det er at tænke i at skabe maksimal tryghed og forudsigelighed, plus nedsætte stress-niveauet så vidt det er muligt. Så vil det sandsynligvis forbedre sig og hun vil lære, at selvom man godt kan blive bange for noget, så kan man føle sig tryg ved at det 'ender godt'. På den måde hjælper du hende til at regulere følelserne, når de bliver svære og hun udvikler en mestringsstrategi overfor angsten. Du skal ikke panikke sammen med hende eller blive bange for hendes panik, men forsøge at lytte roligt til den og skabe tryghed overfor den enkelte situation sammen med hende. Fx. ved at sige "Mor er lige her" eller "Mor kommer altid igen, også selvom der kan gå lidt tid" eller "Alle er med", og signalere med kropssprog og berøring, at alt er godt.

Så skulle det meget gerne regulere sig af sig selv, når nu du er så opmærksom på hendes følelser, som du er. De allerfleste kommer igennem sådan en periode styrket og bedre i stand til at håndtere de skift i livet, hvor folk omkring en kommer og går.

Held og lykke med det!

Vh. 

Gitte

 



Gitte modtager enkeltpersoner og par i terapi, ligesom hun afholder mindfulnessgrupper, udviklingsgrupper, samt weekend workshops for par. Hun er forfatter til bogen "Grib kærligheden"

Se Gittes hjemmesider: www.gittesander.dk og www.gribkærligheden.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.