Tanker efter abort og hvornår kan vi starte igen.

Hej alle sammen ville lige starte med at undskylde alt den tekst men jeg var bare brug for at komme ud med mine tanker for det er ikke alt man kan snakke med familien om og kender ikke rigtig nogen der har aborteret så man føler sig lidt alene med det.
Efter at være blevet gravid første gang i første forsøg som 28 årige, begyndte jeg desværre her i tirsdags 9+0 at bløde meget og med vee artig smerter og var så ved en akut scanning, der kunne de se at fosteret havde været dødt siden 7. uge efter scanning hvor vi havde set hjerteblink. Det var lidt et chok selvom jeg havde det på fornemmelsen da jeg begyndte at plet bløde i fredags og blev værre mandag.

Jeg fik nogle piller med hjem som jeg tog i går morges, men min krop var allerede i gang med at aborter det selv tirsdag aften efter vi var kommet hjem fra sygehuset. I går aftens mens jeg var i bad kom blommesækken uden, fik et chok
 jeg sprag ud af bruseren og var ved at tude fordi jeg var bange for at se fosteret. Ville nu godt havde været advareret om at den var så stor, troede faktisk det var de klumper det kom ud dagen før i toilettet.

Jeg har det fint nu men har selvfølgelig en masse tanker om hvorfor det skete og spørgsmål som jeg nok aldrig får svar på. Men det er jo bare om at komme videre og tænke positivt. Selvom jeg tit tænker om det nu var fordi jeg tog i sommerhus med svigerfamilien lige efter hjerteblink scanningen, jeg bliver nemlig meget stresset og angst af at være i nærheden af min svigerfar som er meget hidse i sin måde at være på, muligvis fordi han er alkoholikere og i de 3 dag vi var i sommerhuset var jeg nød til at gå op og ligge mig pga. at  jeg fik det skidt når han var der. På et tidspunkt hvor svigermor viser mig en søde baby bluse hun havde strikket, siger jeg i sjov til min kæreste "ja nu skal du snart lære at skifte ble" hvor efter min svigerfar siger at det er da kun et kvinde arbejde. Blev virkelig sur på ham og jeg sagde at vi ikke er gamle dages lige som ham og min svigermor sagde så bare vente til du har født så ville du gøre det hele selv. Og jeg sagde at det var jeg 100 på jeg ikke ville for man er 2 om det og det har jeg lært. Min kæreste er selvfølgelig klar på at vi gøre tingene sammen.

Da min kæreste og jeg havde været i sommerhuset 3 dag, sagde jeg at vi var nød til at tag hjem pga. af vores katte som havde været alene hjemme i 2 nætter, de havde selvfølgelig mad og vand. Vi havde allerede været der en ekstra dag for min kærestes skyld. Men min svigerfar som godt viste at vi skulle hjem, blev rigtig sur på mig over at jeg ville hjem til vores katte og hidset sig op. Blev virkelig ked af det, min svigermor og kæreste blev sure på ham, jeg gik så ud i vores bil og ventede på min kæreste kom ud så vi kunne komme hjem, det var på det tidspunkt jeg kunne mærke en følelse af at der var sket noget i maven og tænkte nu er det sket. Min kæreste beroligende mig, men havde det underligt de efterfølgende dag og var trist og ked af det. Så går lidt med tanken om at det muligvis var alt den stress der gjorde det. Men ved det jo ikke. Heldigvis er min kæreste ikke lige som hans far.
Men en ting er sikkert, jeg skal ikke være i nærheden af min svigerfar når jeg bliver gravid igen, min svigermor er da heldigvis ikke sammen med ham mere de er bare venner.

Synes det letter helt at komme ud med de tanker.

NÅ MEN NU KOMMER DET VIGTIGSTE  Vi ville jo gerne hurtigst muligt i gang igen og jeg føler mig allerede mentalt klar efter blommesækken kom i går, men bløder stadig lidt.

Men hvornår begyndte i igen ?

Jeg har ikke tænket mig at vente til efter min første mens. og min hcg lå på 9,7 i fredags den 15/7 hvor jeg fik taget blodprøver første gang og hvor jeg stadig troede jeg var gravid.

På sygehuset sagde de at vi kunne starte igen efter 3 uger. Men tænker lidt hvad nu hvis jeg stopper med at bløde i morgen eller om en uge kan vi så begynde og har høre at man bliver hurtigere gravid efter en abort.

Og på sedlen jeg fik med hjem står der "så længe du bløder, bør du forebrygge infektion ved at: Unggå samleje ( eller bruge kondom)

En anden ting hedder det en missede abort eller spontan? 

dd2016 skriver:

Hej alle sammen ville lige starte med at undskylde alt den tekst men jeg var bare brug for at komme ud med mine tanker for det er ikke alt man kan snakke med familien om og kender ikke rigtig nogen der har aborteret så man føler sig lidt alene med det.
Efter at være blevet gravid første gang i første forsøg som 28 årige, begyndte jeg desværre her i tirsdags 9+0 at bløde meget og med vee artig smerter og var så ved en akut scanning, der kunne de se at fosteret havde været dødt siden 7. uge efter scanning hvor vi havde set hjerteblink. Det var lidt et chok selvom jeg havde det på fornemmelsen da jeg begyndte at plet bløde i fredags og blev værre mandag.

Jeg fik nogle piller med hjem som jeg tog i går morges, men min krop var allerede i gang med at aborter det selv tirsdag aften efter vi var kommet hjem fra sygehuset. I går aftens mens jeg var i bad kom blommesækken uden, fik et chok
 jeg sprag ud af bruseren og var ved at tude fordi jeg var bange for at se fosteret. Ville nu godt havde været advareret om at den var så stor, troede faktisk det var de klumper det kom ud dagen før i toilettet.

Jeg har det fint nu men har selvfølgelig en masse tanker om hvorfor det skete og spørgsmål som jeg nok aldrig får svar på. Men det er jo bare om at komme videre og tænke positivt. Selvom jeg tit tænker om det nu var fordi jeg tog i sommerhus med svigerfamilien lige efter hjerteblink scanningen, jeg bliver nemlig meget stresset og angst af at være i nærheden af min svigerfar som er meget hidse i sin måde at være på, muligvis fordi han er alkoholikere og i de 3 dag vi var i sommerhuset var jeg nød til at gå op og ligge mig pga. at  jeg fik det skidt når han var der. På et tidspunkt hvor svigermor viser mig en søde baby bluse hun havde strikket, siger jeg i sjov til min kæreste "ja nu skal du snart lære at skifte ble" hvor efter min svigerfar siger at det er da kun et kvinde arbejde. Blev virkelig sur på ham og jeg sagde at vi ikke er gamle dages lige som ham og min svigermor sagde så bare vente til du har født så ville du gøre det hele selv. Og jeg sagde at det var jeg 100 på jeg ikke ville for man er 2 om det og det har jeg lært. Min kæreste er selvfølgelig klar på at vi gøre tingene sammen.

Da min kæreste og jeg havde været i sommerhuset 3 dag, sagde jeg at vi var nød til at tag hjem pga. af vores katte som havde været alene hjemme i 2 nætter, de havde selvfølgelig mad og vand. Vi havde allerede været der en ekstra dag for min kærestes skyld. Men min svigerfar som godt viste at vi skulle hjem, blev rigtig sur på mig over at jeg ville hjem til vores katte og hidset sig op. Blev virkelig ked af det, min svigermor og kæreste blev sure på ham, jeg gik så ud i vores bil og ventede på min kæreste kom ud så vi kunne komme hjem, det var på det tidspunkt jeg kunne mærke en følelse af at der var sket noget i maven og tænkte nu er det sket. Min kæreste beroligende mig, men havde det underligt de efterfølgende dag og var trist og ked af det. Så går lidt med tanken om at det muligvis var alt den stress der gjorde det. Men ved det jo ikke. Heldigvis er min kæreste ikke lige som hans far.
Men en ting er sikkert, jeg skal ikke være i nærheden af min svigerfar når jeg bliver gravid igen, min svigermor er da heldigvis ikke sammen med ham mere de er bare venner.

Synes det letter helt at komme ud med de tanker.

NÅ MEN NU KOMMER DET VIGTIGSTE  Vi ville jo gerne hurtigst muligt i gang igen og jeg føler mig allerede mentalt klar efter blommesækken kom i går, men bløder stadig lidt.

Men hvornår begyndte i igen ?

Jeg har ikke tænket mig at vente til efter min første mens. og min hcg lå på 9,7 i fredags den 15/7 hvor jeg fik taget blodprøver første gang og hvor jeg stadig troede jeg var gravid.

På sygehuset sagde de at vi kunne starte igen efter 3 uger. Men tænker lidt hvad nu hvis jeg stopper med at bløde i morgen eller om en uge kan vi så begynde og har høre at man bliver hurtigere gravid efter en abort.

Og på sedlen jeg fik med hjem står der "så længe du bløder, bør du forebrygge infektion ved at: Unggå samleje ( eller bruge kondom)

En anden ting hedder det en missede abort eller spontan? 

Åh det lyder hårdt. Kæmpe kram til dig. Og dejligt at du har en sød og støttende kæreste, som slet ikke er som sin far 

Kan godt forstå dine tanker, men tror ikke, at din stress over svigerfar og aborten hænger sammen - jeg har læst et sted på nettet at stort set alle aborter handler om defekter hos fostret/embryoet og altså ikke har noget med kvinden at gøre (med mindre man f.eks. lider af sygdomme der kan give aborter). 

Hvis det var mig ville jeg nok bare bruge kondom ind til alt blodet er væk og derefter genoptage et helt normalt sexliv. Så håber jeg virkelig for dig, at du er en af dem, hvor det går lynhurtigt fordi kroppen er "klar" efter en abort. 

Alt det bedste til dig og din kæreste 

KissMeKissMeKissMe skriver:

Åh det lyder hårdt. Kæmpe kram til dig. Og dejligt at du har en sød og støttende kæreste, som slet ikke er som sin far 

Kan godt forstå dine tanker, men tror ikke, at din stress over svigerfar og aborten hænger sammen - jeg har læst et sted på nettet at stort set alle aborter handler om defekter hos fostret/embryoet og altså ikke har noget med kvinden at gøre (med mindre man f.eks. lider af sygdomme der kan give aborter). 

Hvis det var mig ville jeg nok bare bruge kondom ind til alt blodet er væk og derefter genoptage et helt normalt sexliv. Så håber jeg virkelig for dig, at du er en af dem, hvor det går lynhurtigt fordi kroppen er "klar" efter en abort. 

Alt det bedste til dig og din kæreste 

Tak for det søde ord og tak fordi du gad at bruge din tid på at læse min meget lange tråd

Har jeg også læst, men har også læst at stress kan gøre meget.  Men tror nu alligevel jeg ville være på den sikre siden når jeg forhåbentlig bliver gravid igen og tag hjem til min mor når svigerfar er på besøg. 

Med hensyn til at have sex mens jeg bløder troede jeg ikke jeg får min kæreste med på  og er hellere ikke selv så vild ved tanken om blod og sex

dd2016 skriver:

Tak for det søde ord og tak fordi du gad at bruge din tid på at læse min meget lange tråd

Har jeg også læst, men har også læst at stress kan gøre meget.  Men tror nu alligevel jeg ville være på den sikre siden når jeg forhåbentlig bliver gravid igen og tag hjem til min mor når svigerfar er på besøg. 

Med hensyn til at have sex mens jeg bløder troede jeg ikke jeg får min kæreste med på  og er hellere ikke selv så vild ved tanken om blod og sex

 

 

Forstår godt det med din svigerfar. Om det så skader fostret eller ej, så er det aldrig rart at være sammen med ubehagelige mennesker, så jeg havde godt nok også holdt mig på afstand. Men kender også godt følelsen af, at man gerne vil være i godt humør, så der ikke kommer dårlige hormoner ned til fostret. Ville også bare skrive det så du måske ikke bebrejdede dig selv alt for meget Det er jo hårdt nok at gå igennem uden at du også skal føle at det er din skyld. 

Nej, det er nok næppe heller sex der lige er på dagsordenen lige nu, men mere bare hvis du nu pletblødte i lang tid eller noget. Men hvis I først vil have sex når blodet er helt væk, så havde jeg helt sikkert ikke brugt kondom. Min veninde gjorde det i 3 måneder efter en abort, fordi lægen sagde det (i udlandet). Da hun så kom hjem til Danmark og heldigvis var gravid igen sagde en anden læge, at det overhovedet ikke havde været nødvendigt at vente tre cyklusser.   

Først en krammer herfra Det er aldrig en sjov oplevelse at gå igennem en abort.

Jeg er enig med de andre, du skal gå i seriøst chok eller lignende hvis det skal kunne give en abort. Stress giver bare gener og mere træthed.

Jeg ventede til jeg fik almindelig mens igen efter jeg havde en spontan abort, mere fordi jeg lige ville give mit krop en pause, der var straks bid og nu er jeg 13 uger henne.

Men gør hvad du føler for. Du bliver nok ikke gravid igen før din krop er klar til det alligevel. Jeg krydser fingre for snart