9 måneder gammel og er ved at gå i pubertet!

Meyer skriver:

Det må virkeligt være hårdt. 

Jeg synes ikke det er fedt at min datter gik i puberteten som 6 årig. Gå man ind og stopper puberteten med medicin, ligesom man gør når de går for tidlig i pubertet som fx 6 årige.

Det er jeg ked af at høre..

Anonym skriver:

Det er virkelig hårdt, selve sygdommen er så sjælden at den ingen navn har, men han er begyndt at få hår "dernede", og hans tissemand og pung er rigtig stor i forhold til hans alder, han har også fået sine første mange bumser. Han er tit sur. Også græder han meget da han har voksekrampe i hele kroppen 

han kommer i behandling for hans sygdom med kvindehormoner og noget der standser han vækst (ellers vil han blive så høj at han dør af det) 

Den har ikke noget dansk navn, men alle lidelser har en diagnose, nogle opfylder alle kriterier, andre nogle, andre kan ikke sættes i kasser, men formentlig har din søn en form for CPP (central precocious puberty).

Stort kram.

Jeg må indrømme at have læst denne tråd flere gange da min første tanke var- er det muligt? Ja, det er så åbenbart muligt, meget sjældent men det er set før..  Har søgt på en masse engelske sider og der står det også godt beskrevet.

Jeg håber i får styr på det og standset det hurtigt. Det må være frygteligt hårdt for jer. Ønsker jer alt det bedste og at det i for det lille pus får det under kontrol. 

Uden at kende sygdommen spørger jeg alligevel: Hjælper det dig, at din kæreste trods alt er blevet en så sund og velfungerende voksen, at han selv har fået barn? Hans forløb kan måske trøste dig? 

Anonym skriver:

Årh, hvor er det dog bare en total stressende og hård tid, det her

min søn på 9 måneder er ved at gå i puberteten (som man normalt gør i ca 12 års alderen) min kæreste (min søns far) er en af de få i verden der har sygdommen..desværre har min søn også fået den

 

jeg er så bange for fremtiden, hvordan det kommer til at påvirke min søn! Hold op, hvor jeg syntes det er hårdt! 

 

Fik bare lige brug for at komme ud med det

Det må være så hårdt! Det værste er jo når der er noget galt med.vores børn  

MEN lægerne er dygtige i dag, det er en kendt sygdom/syndrom/? og som en anden skriver, din kæreste er jo en sund mand med en dejlig kæreste og dejlig søn. Så din søn skal også nok klare sig, men forstår helt sikkert ønsket om at han ikke skulle være nødt til at gå igennem måske livslang behandling osv. Men han vænner sig til det. Jeg tror også du får det bedre med det, det er nok lidt et chok endnu. Kram!