Min fødsel

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.493 visninger
4 svar
19 synes godt om
1. juli 2016

Camellia

Profilbillede for Camellia

Min graviditet startede med 3 måneders kvalme, hvor jeg hverken kunne holde vådt eller tørt i mig, men derefter så var jeg så heldig at komme igennem resten af mim graviditet uden gener, på trods af en rygskade i lænden! :-)

Jeg havde termin D. 13 Juni.

Min kæreste og jeg var også heldige at overtage en fantastisk lækker 3 værelses lejlighed d. 1 juni, så vi regnede med at vi lige havde tid til at komme på plads, inden vores søn meldte sin ankomst.

D. 3 juni havde vi bestilt flyttemænd til at hjælpe med vores flytning, så vi stod tidligt op og gjorde os klar til at mødes med flyttemændene. De havde så desværre noteret den forkerte dag, så vi endte med at tage ud i byen og ordne andre praktiske ting i forbindelse med flytningen og ventede på et opkald fra flyttefirmaet, som lovede at kontakte os, så snart at de havde en ledig bil.

Kl 12 ringer de, og er klar. Det tager 2 timer og så er alt tømt og flyttet op i den nye lejlighed. Min svigermor og kæreste går igang med at sætte de store ting hen hvor de skal, mens jeg føler mig lidt tilovers og prøver at hjælpe til, men de ber mig om at tage det roligt, selvom jeg ikke lytter så meget, som jeg måske burde have gjort.

Jeg begynder omkring kl 15-16 at mærke noget i underlivet, men jeg har på intet tidspunkt mærket plukkeveer eller veer, så jeg ved ikke helt hvad jeg skal tro om det. Det var til at holde ud, så jeg konkluderer at det nok bare er de første plukkeveer og det var da nok egentlig også på tide at jeg fik mærket dem.

Kl 17.30 er vi endelig alene i lejligheden og jeg fortæller min kæreste at jeg har nogle mærkelige fornemmelser, som jeg ikke ved hvad er, men at det sikkert er plukkeveer.. Vi bliver enige om, at vi prøver at ringe til FG for at få lidt ro på og lige få det vendt.

Får en snak med en jordemor på Holbæk sygehus, som siger at når jeg er 1.gangs så er der stor sandsynlighed for at det går i sig selv, men jeg selvfølgelig kan ringe hvis jeg er i tvivl om noget eller der sker en udvikling.

Kl 23 ringer jeg igen til fødegangen, fordi jeg synes det har taget til, men det er stadig ikke nogle regelmæssige veer. Jeg får afvide at jeg skal tage nogle panodiler, og så gå i seng og få sovet, hvis nu der skulle ske en udvikling.

Jeg sidder og snakker med min kæreste ude på vores altan, og nogle gange bliver jeg nød til at rejse mig op og nærmest hænge ud over altanen, når der er veer, men de kommer stadig med stor veksling i styrke og uregelmæssigt.

Kl 02 begynder det virkelig at bide, så jeg begynder lidt at panikke over smerten, kan ikke se hvordan jeg skal få sovet, eller komme igennem veerne. Jeg bliver nok en smule hysterisk og græder, så min kæreste tager beslutningen om at vi ringer til hans forældre og ber dem om at komme og så må vi tage afsted til Holbæk, og blive tjekket. Jeg er overbevist om, at de bare sender os hjem igen. Jeg er jo 1. Gangs og jeg havde - naivt nok - en forventning om at der intet ville ske før terminen.

Min svigermor og svigerfar ankommer og vi begynder turen fra Slagelse til Holbæk. Min svigerfar er læge, så han holdt lidt øje med mig, mens han kørte bilen. Da vi nærmede os Holbæk, kunne han godt se at vi skulle til at have noget fart på, og jeg fik efterfølgende fortalt at han havde passeret de sidste lyskryds overfor rødt med haveriblink.

Da vi ankommer til FG, kl 03.15, så undersøger jordemoderen mig indvendigt, og hun kan godt forstå at jeg har ondt, fordi jeg er 4cm åben. Hun kører en strimmel på baby og han har det fint.

Vi bliver flyttet til en fødestue, ca kl 03.45, og vi snakker lidt om smertestillende. Jeg havde ingen forventning om at klare det uden smertestillende, men vi blev enige om at prøve os lidt frem - Vi havde jo massere tid. Vi starter ud med lattergas, men jeg brød mig ikke rigtig om det. Synes bare jeg blev tung i hovedet, synes stadig det gjorde vildt ondt.

Efter 1 times tid på fødegangen, hvor jeg på bedste vis prøvede at holde det hele ud og bandede over jeg ikke havde lyttet med at få slappet af og sovet igennem dagen og havde en del kvalme, så ændrede veerne sig. Jeg kan huske det nærmest gav nogle sæt i mine ben og jordemoderen spurgte om jeg havde presseveer?

Jeg havde igen, ingen ide om hvordan presseveer føltes, synes bare det gjorde ondt. Hun undersøgte mig så og på den time havde jeg formået at åbne de resterende cm. Så nu var vi klar til pressefasen og jeg kunne ikke nå andre alternativer af smertestillende. Det var ret skræmmende!

Min kæreste var rigtig god, super opbakning, selvom jeg gik meget ind i mig selv. Han var faktisk helt fantastisk!

Pressefasen tog enormt lang tid. Vi kom ingen vegne følte jeg og jeg fik ytret mig et par gange om at jeg altså ikke havde flere kræfter til st komme igennem det.
Jordemoderen var super sød og støttede mig rigtig meget, men pressefasen trak rigtig meget ud.

Jeg havde efterhånden presset i en time, så der blev tilkaldt en læge for at tage en blodprøve fra baby for at se om han havde ressourcer til at gennemføre fødslen.
Maskinen der skulle aflæse prøven viste en fejlmeddelse, så de blev nød til at tage prøven om 3-4 gange, inden de fik svaret,
Som heldigvis var at han havde det helt fint.

Jeg kan huske at jeg samler de sidste kræfter sammen og kæmper en brav kamp for at forsøge at presse ham ud - men jeg havde stadig følelsen af at vi slet slet ikke kom nogen vegne..

Endelig forbereder jordemoderen mig på at hovedet snart er ude og kort efter, Lørdag, D. 4, kl 06.54 er vores skønne søn født.
Han giver et kæmpe vræl og har det rigtig godt, og er ikke mærket af den lange pressefase.
Jeg bliver efterfølgende syet med 3 små knuder. Vores søn var 52 cm og vejede 3500g. 

Jordemoderen havde forberedt mig ved ankomst, at der var vagtskifte kl 07.00 og hun forventede ikke at jeg nåede at føde, inden hun gik hjem, men vi nåede det lige ;-)

Kl 11 om formiddagen hoppede jeg frisk ud af sengen, på trods af ingen søvn siden fredag morgen og så blev vi udskrevet, klar til at tage hjem til flyttekasserne.

Vores søn er helt fantastisk med en god appetit, amningen kører helt uden problemer og min kæreste er en fantastisk partner, far og min allerbedste ven. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden ham!

Jeg er en lykkelig kvinde!

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

1. juli 2016

Ønskebarnet2014

Profilbillede for Ønskebarnet2014
Mor til Lykke & Phillip
Camellia skriver:

Min graviditet startede med 3 måneders kvalme, hvor jeg hverken kunne holde vådt eller tørt i mig, men derefter så var jeg så heldig at komme igennem resten af mim graviditet uden gener, på trods af en rygskade i lænden! :-)

Jeg havde termin D. 13 Juni.

Min kæreste og jeg var også heldige at overtage en fantastisk lækker 3 værelses lejlighed d. 1 juni, så vi regnede med at vi lige havde tid til at komme på plads, inden vores søn meldte sin ankomst.

D. 3 juni havde vi bestilt flyttemænd til at hjælpe med vores flytning, så vi stod tidligt op og gjorde os klar til at mødes med flyttemændene. De havde så desværre noteret den forkerte dag, så vi endte med at tage ud i byen og ordne andre praktiske ting i forbindelse med flytningen og ventede på et opkald fra flyttefirmaet, som lovede at kontakte os, så snart at de havde en ledig bil.

Kl 12 ringer de, og er klar. Det tager 2 timer og så er alt tømt og flyttet op i den nye lejlighed. Min svigermor og kæreste går igang med at sætte de store ting hen hvor de skal, mens jeg føler mig lidt tilovers og prøver at hjælpe til, men de ber mig om at tage det roligt, selvom jeg ikke lytter så meget, som jeg måske burde have gjort.

Jeg begynder omkring kl 15-16 at mærke noget i underlivet, men jeg har på intet tidspunkt mærket plukkeveer eller veer, så jeg ved ikke helt hvad jeg skal tro om det. Det var til at holde ud, så jeg konkluderer at det nok bare er de første plukkeveer og det var da nok egentlig også på tide at jeg fik mærket dem.

Kl 17.30 er vi endelig alene i lejligheden og jeg fortæller min kæreste at jeg har nogle mærkelige fornemmelser, som jeg ikke ved hvad er, men at det sikkert er plukkeveer.. Vi bliver enige om, at vi prøver at ringe til FG for at få lidt ro på og lige få det vendt.

Får en snak med en jordemor på Holbæk sygehus, som siger at når jeg er 1.gangs så er der stor sandsynlighed for at det går i sig selv, men jeg selvfølgelig kan ringe hvis jeg er i tvivl om noget eller der sker en udvikling.

Kl 23 ringer jeg igen til fødegangen, fordi jeg synes det har taget til, men det er stadig ikke nogle regelmæssige veer. Jeg får afvide at jeg skal tage nogle panodiler, og så gå i seng og få sovet, hvis nu der skulle ske en udvikling.

Jeg sidder og snakker med min kæreste ude på vores altan, og nogle gange bliver jeg nød til at rejse mig op og nærmest hænge ud over altanen, når der er veer, men de kommer stadig med stor veksling i styrke og uregelmæssigt.

Kl 02 begynder det virkelig at bide, så jeg begynder lidt at panikke over smerten, kan ikke se hvordan jeg skal få sovet, eller komme igennem veerne. Jeg bliver nok en smule hysterisk og græder, så min kæreste tager beslutningen om at vi ringer til hans forældre og ber dem om at komme og så må vi tage afsted til Holbæk, og blive tjekket. Jeg er overbevist om, at de bare sender os hjem igen. Jeg er jo 1. Gangs og jeg havde - naivt nok - en forventning om at der intet ville ske før terminen.

Min svigermor og svigerfar ankommer og vi begynder turen fra Slagelse til Holbæk. Min svigerfar er læge, så han holdt lidt øje med mig, mens han kørte bilen. Da vi nærmede os Holbæk, kunne han godt se at vi skulle til at have noget fart på, og jeg fik efterfølgende fortalt at han havde passeret de sidste lyskryds overfor rødt med haveriblink.

Da vi ankommer til FG, kl 03.15, så undersøger jordemoderen mig indvendigt, og hun kan godt forstå at jeg har ondt, fordi jeg er 4cm åben. Hun kører en strimmel på baby og han har det fint.

Vi bliver flyttet til en fødestue, ca kl 03.45, og vi snakker lidt om smertestillende. Jeg havde ingen forventning om at klare det uden smertestillende, men vi blev enige om at prøve os lidt frem - Vi havde jo massere tid. Vi starter ud med lattergas, men jeg brød mig ikke rigtig om det. Synes bare jeg blev tung i hovedet, synes stadig det gjorde vildt ondt.

Efter 1 times tid på fødegangen, hvor jeg på bedste vis prøvede at holde det hele ud og bandede over jeg ikke havde lyttet med at få slappet af og sovet igennem dagen og havde en del kvalme, så ændrede veerne sig. Jeg kan huske det nærmest gav nogle sæt i mine ben og jordemoderen spurgte om jeg havde presseveer?

Jeg havde igen, ingen ide om hvordan presseveer føltes, synes bare det gjorde ondt. Hun undersøgte mig så og på den time havde jeg formået at åbne de resterende cm. Så nu var vi klar til pressefasen og jeg kunne ikke nå andre alternativer af smertestillende. Det var ret skræmmende!

Min kæreste var rigtig god, super opbakning, selvom jeg gik meget ind i mig selv. Han var faktisk helt fantastisk!

Pressefasen tog enormt lang tid. Vi kom ingen vegne følte jeg og jeg fik ytret mig et par gange om at jeg altså ikke havde flere kræfter til st komme igennem det.
Jordemoderen var super sød og støttede mig rigtig meget, men pressefasen trak rigtig meget ud.

Jeg havde efterhånden presset i en time, så der blev tilkaldt en læge for at tage en blodprøve fra baby for at se om han havde ressourcer til at gennemføre fødslen.
Maskinen der skulle aflæse prøven viste en fejlmeddelse, så de blev nød til at tage prøven om 3-4 gange, inden de fik svaret,
Som heldigvis var at han havde det helt fint.

Jeg kan huske at jeg samler de sidste kræfter sammen og kæmper en brav kamp for at forsøge at presse ham ud - men jeg havde stadig følelsen af at vi slet slet ikke kom nogen vegne..

Endelig forbereder jordemoderen mig på at hovedet snart er ude og kort efter, Lørdag, D. 4, kl 06.54 er vores skønne søn født.
Han giver et kæmpe vræl og har det rigtig godt, og er ikke mærket af den lange pressefase.
Jeg bliver efterfølgende syet med 3 små knuder. Vores søn var 52 cm og vejede 3500g. 

Jordemoderen havde forberedt mig ved ankomst, at der var vagtskifte kl 07.00 og hun forventede ikke at jeg nåede at føde, inden hun gik hjem, men vi nåede det lige ;-)

Kl 11 om formiddagen hoppede jeg frisk ud af sengen, på trods af ingen søvn siden fredag morgen og så blev vi udskrevet, klar til at tage hjem til flyttekasserne.

Vores søn er helt fantastisk med en god appetit, amningen kører helt uden problemer og min kæreste er en fantastisk partner, far og min allerbedste ven. Jeg ved ikke hvad jeg skulle gøre uden ham!

Jeg er en lykkelig kvinde!



Stort tillykke med det hele, håber i kommer godt til rette i lejligheden og nyder tilværelse med jeres dejlige søn

Anmeld Citér

1. juli 2016

karivinc

Tillykke 

Anmeld Citér

1. juli 2016

Pianisten

Kæmpe tillykke, hvor er det altså fantastisk at læse denne her slags historier Glæder mig SÅ meget til det en dag bliver min tur

Hvordan kan det egentligt være at du skulle føde i Holbæk, hvis du er fra Slagelse? Og var de ellers søde i Holbæk? Nu bor jeg selv i Holbæk, så er jo lidt nysgerrig

Anmeld Citér

1. juli 2016

Camellia

Profilbillede for Camellia

Glæd dig - det er en helt vild oplevelse, men det er også det hårdeste jeg nogensinde har været ude for, tror jeg..  

Der er ikke nogen fødeafdeling i Slagelse, så man skal enten til Roskilde, Holbæk eller Næstved.. Og vi valgte Holbæk fordi vi havde hørt bedst om dem. 

Jeg synes at de var utrolig søde og behagelige alle dem som jeg mødte under mit forløb. :-)

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+