Min fødsel /lang/

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.850 visninger
14 svar
32 synes godt om
29. juni 2016

o1Mutte

Aksel's vej til verden

 

Søndag den 5.6. 38+2

Manden og jeg laver lidt hanky panky inden vi står op.
Manden køre og jeg står så småt op. Går ned i stuen og sætter mig
i sofaen. Da jeg rejser mig tisser jeg lidt i bukserne. Synes det var underligt, da jeg ikke havde døjet med det tidligere.
Trisser lidt rundt derhjemme og det sker igen. Skifter trusser tre gange før jeg lægger to og to sammen. Måske er det vandet?
Ahh, tænker jeg, jeg er kun 38+2 og er overbevist om at jeg går min. 2 uger over tid og at knægten skal tvinges ud.
Ringer dog alligevel til fødegangen. Skal tage et bind i, og gå rundt og så ringe efter en time.
En time senere er der kommet mere men ikke så meget at jeg er sikker på noget som helst. Jordemoderen vil dog gerne se mig.
Så vi drager mod fødegangen. Jordemoderen er ikke selv sikker til at starte med og stikker, til stor morskab for min mand,
næsten i mit bind og tager en sniffer  Hun roder lidt rundt down there, og bliver enig med sig selv om at det ER vandet.
Hun laver en hindeløsning og siger at hvis der ikke kommer veer af sig selv skal vi møde næste dag til snak om igangsættelse,
og antibiotika. Vi tager hjem og er lidt rundt på gulvet og super spændte. NU SKAL VI ENDELIG MØDE HAM!
Dagen går dog uden der sker mere end at vandet bliver ved med at gå i små sjatter.

Mandag den 6.6 38+3

Manden tager på job, der var ikke rigtig grund til at han tog med på fødegangen så allierede mig med min mor.
Vi ankommer lidt i 11. Efter en del ventetid får jeg antibiotika og en igangsættelse pille og piller med hjem.
Jeg skal spise pillerne hver anden time (mener jeg det var).

1. pille spist, og der sker bare nada. Jeg er ved at være vældig
utålmodig.
2. pille spist, og samme historie. Der sker stadig intet. Tager en lur på sofaen, det her kan godt blive langtrukken.
Vågner ved at jeg er godt øm i ryggen. Tænker det er fordi jeg har sovet på sofaen.
Så skal 3. pille spises og jeg rykker
ned i soveværelset. Der ligger jeg noget bedre. Når dog ikke at ligge der andet end et par minutter før første ve kommer.
Ringer til manden og siger jeg nok ikke skal have flere piller da jeg er begyndt at få veer.
Han er næsten hjemme fra job.
Han skynder sig hjem og skal lige på wc og i bad. Siger han ikke skal skynde sig da det godt kan tage laang tid det her.
Ringer så 10 min senere for at høre hvor fanden han bliver af  Veerne kom med 1-2 min mellemrum og ca 1 min varighed.
Jeg havde en tid inde på fødegangen kl 19 så vi bliver enige om bare at køre derind. Jeg begynder at få kvalme og kaster op
mellem veerne. Manden jagter mig med en spand. Vi køre afsted i en vældig fart og jeg har poser over alt til at kaste op i.
Brokker mig over at han køre hurtigt, og samtidigt synes jeg der er enormt langt til sygehuset. Jeg har meget kvalme,
og veerne kommer næsten oveni hinanden. Min mor skal med til fødslen så hun er også på vej i en vældig fart. Hun nåede sygehuset inden os
Husker ikke hvornår vi var på sygehuset men det var omkring 18-19 stykker. VI bliver mødt af den samme jordemoder
fra dagen før. Hun tager mig ind og jeg bliver koblet til de der irriterende bånd så jeg føler mig lænket til sengen.
Kaster fortsat op mellem veerne. Jeg husker ikke meget fra selve udvidselsesfasen da jeg var så dårlig mellem veerne.

Omkring kl 23 er jeg 8 cm åben så det er gået meget stærkt.
Bad om epi eller bare et eller andet smertelindrende, men måtte intet få pga. min kvalme og jeg havde feber.
Til sidst tilbyder hun mig lattergas og det tager jeg gladeligt imod. NØJ det var skønt.
Var totalt skæv. I det hun giver mig masken siger hun at jeg skal sige til hvis jeg får det dårligt da man godt kan få kvalme af det. Jeg tager masken på og så siger hun til min mor og mand ''Vi havde en der kastede op i masken'' Jeg flår
masken af og udbryder ''Jeg håber i har vasket den siden!'' Hun griner og siger det er en engangs maske 
Jeg var så skæv af det lattergas at da jordemoderen på et tidspunkt siger mit navn glor jeg skide surt på hende og siger ''Jeg
hedder ikke Anne-Mette!!'' Mor og manden var færdige af grin, hvilket heller ikke behagede mig så vendte mig om mod dem
og sagde ''Jeg kan stadig godt række fuck!!'' og så var der ro  Alt dette husker jeg ikke men det er noget de har fortalt
mig efterfølgende. Jeg fik lov at presse med fra 1-2 stykker om natten. Mine presseveer var dog ikke særligt stærke
ifgl. jordemoderen. Og han flyttede sig ikke en millimeter. Der blev taget blodprøver på hans hoved, og den person der gjorde det fik lige afsløret at han havde meget hår og at det var mørkt. Jeg var skidesur (igen) for det var det jeg havde set sådan frem til selv at se når han var født.
Jordemoderen sagde at man max lod kvinder presse i 3 timer.
Jeg lå i 5...
Jeg begyndte at miste modet og var så udmattet. For første gang under fødslen græd jeg. Jeg kunne ikke mere. Ligemeget hvad
jeg gjorde og hvor meget jeg pressede flyttede han sig ikke.
Nu var det et spørgsmål om hvordan han skulle komme ud. Cup eller kejsersnit.
Det blev ret hurtigt vurderet at han lå for langt oppe til at cup kunne fungere. Det var også først på dette tidspunkt det gik op for mig at han var stjernekigger. Akut kejsersnit det blev. Stuen blev hurtigt fyldt med en masse mennesker.
Min stakkels mand var totalt forvirret. Nede på OP efter jeg havde fået rygmarvsbedøvelsen blev jeg mere mig selv.
Jeg var mega glad for at veerne var stoppet. Snakker til min mand og ser at han er ked af det. Han er bange. Vi holder i
hånd og jeg kigger på ham imens de åbner mig. Efter hvad der føles som en evighed høre vi endelig det vi har ventet på.
Vores søn er født tirsdag den. 7.6 Vi græder begge. Jordemoderen viser mig ham hurtigt og forsvinder med ham. Jager manden afsted efter ham.
Nu er jeg alene. Føler mig utroligt alene. Og meget træt. Min livmoder vil ikke trække sig sammen så får et sprøjt et eller
andet i munden der skulle få den til det. Er vildt træt så falder i søvn. Vågner igen og ligger der stadig. De er snart
færdige. Bliver kørt op på opvågningen men min søn er der ikke. Han er på neonatal. Han havde svært ved at trække vejret
så han fik c-pap (hedder det vist?). Lå alene uden min gravide mave og uden mit barn. Det var så underlig en følelse. Så ham først 3 timer efter han var født. 52 cm lækkerhed og 3536g. Han var mere end jeg havde drømt om. Simpelthen så smuk

Han var stjernekigger og stod skævt, så fik at vide at han aldrig ville være blevet født naturligt. Mistede 1,8 l blod under kejsersnittet.
Vi var indlagt fra tirsdag til fredag. Jeg havde lav blodprocent og en infektion. Han havde også en infektion. Det var så skønt at komme hjem 


Vi nåede dog kun at være hjemme i 14 dage. I lørdags om aften klagede jeg over at arret gjorde ondt. Vi kigger ned og min trøje
er helt våd. Mine bukser er også helt våde af betændelse. Tager til vagtlægen der trykker en masse betændelse ud, Av for s...
Bliver endnu engang indlagt. Søndag åbner de arret igen og renser og putter noget specielt gaze ind. Igår lukkede de det igen
og vi fik lov at tage hjem. Det har været en vildt hård start, nu håber jeg at vi er ovre det værste så vi rigtig kan
få lov til at nyde vores søn. 

Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)




Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

29. juni 2016

Flødebollen

o1Mutte skriver:

Aksel's vej til verden

 

Søndag den 5.6. 38+2

Manden og jeg laver lidt hanky panky inden vi står op.
Manden køre og jeg står så småt op. Går ned i stuen og sætter mig
i sofaen. Da jeg rejser mig tisser jeg lidt i bukserne. Synes det var underligt, da jeg ikke havde døjet med det tidligere.
Trisser lidt rundt derhjemme og det sker igen. Skifter trusser tre gange før jeg lægger to og to sammen. Måske er det vandet?
Ahh, tænker jeg, jeg er kun 38+2 og er overbevist om at jeg går min. 2 uger over tid og at knægten skal tvinges ud.
Ringer dog alligevel til fødegangen. Skal tage et bind i, og gå rundt og så ringe efter en time.
En time senere er der kommet mere men ikke så meget at jeg er sikker på noget som helst. Jordemoderen vil dog gerne se mig.
Så vi drager mod fødegangen. Jordemoderen er ikke selv sikker til at starte med og stikker, til stor morskab for min mand,
næsten i mit bind og tager en sniffer  Hun roder lidt rundt down there, og bliver enig med sig selv om at det ER vandet.
Hun laver en hindeløsning og siger at hvis der ikke kommer veer af sig selv skal vi møde næste dag til snak om igangsættelse,
og antibiotika. Vi tager hjem og er lidt rundt på gulvet og super spændte. NU SKAL VI ENDELIG MØDE HAM!
Dagen går dog uden der sker mere end at vandet bliver ved med at gå i små sjatter.

Mandag den 6.6 38+3

Manden tager på job, der var ikke rigtig grund til at han tog med på fødegangen så allierede mig med min mor.
Vi ankommer lidt i 11. Efter en del ventetid får jeg antibiotika og en igangsættelse pille og piller med hjem.
Jeg skal spise pillerne hver anden time (mener jeg det var).

1. pille spist, og der sker bare nada. Jeg er ved at være vældig
utålmodig.
2. pille spist, og samme historie. Der sker stadig intet. Tager en lur på sofaen, det her kan godt blive langtrukken.
Vågner ved at jeg er godt øm i ryggen. Tænker det er fordi jeg har sovet på sofaen.
Så skal 3. pille spises og jeg rykker
ned i soveværelset. Der ligger jeg noget bedre. Når dog ikke at ligge der andet end et par minutter før første ve kommer.
Ringer til manden og siger jeg nok ikke skal have flere piller da jeg er begyndt at få veer.
Han er næsten hjemme fra job.
Han skynder sig hjem og skal lige på wc og i bad. Siger han ikke skal skynde sig da det godt kan tage laang tid det her.
Ringer så 10 min senere for at høre hvor fanden han bliver af  Veerne kom med 1-2 min mellemrum og ca 1 min varighed.
Jeg havde en tid inde på fødegangen kl 19 så vi bliver enige om bare at køre derind. Jeg begynder at få kvalme og kaster op
mellem veerne. Manden jagter mig med en spand. Vi køre afsted i en vældig fart og jeg har poser over alt til at kaste op i.
Brokker mig over at han køre hurtigt, og samtidigt synes jeg der er enormt langt til sygehuset. Jeg har meget kvalme,
og veerne kommer næsten oveni hinanden. Min mor skal med til fødslen så hun er også på vej i en vældig fart. Hun nåede sygehuset inden os
Husker ikke hvornår vi var på sygehuset men det var omkring 18-19 stykker. VI bliver mødt af den samme jordemoder
fra dagen før. Hun tager mig ind og jeg bliver koblet til de der irriterende bånd så jeg føler mig lænket til sengen.
Kaster fortsat op mellem veerne. Jeg husker ikke meget fra selve udvidselsesfasen da jeg var så dårlig mellem veerne.

Omkring kl 23 er jeg 8 cm åben så det er gået meget stærkt.
Bad om epi eller bare et eller andet smertelindrende, men måtte intet få pga. min kvalme og jeg havde feber.
Til sidst tilbyder hun mig lattergas og det tager jeg gladeligt imod. NØJ det var skønt.
Var totalt skæv. I det hun giver mig masken siger hun at jeg skal sige til hvis jeg får det dårligt da man godt kan få kvalme af det. Jeg tager masken på og så siger hun til min mor og mand ''Vi havde en der kastede op i masken'' Jeg flår
masken af og udbryder ''Jeg håber i har vasket den siden!'' Hun griner og siger det er en engangs maske 
Jeg var så skæv af det lattergas at da jordemoderen på et tidspunkt siger mit navn glor jeg skide surt på hende og siger ''Jeg
hedder ikke Anne-Mette!!'' Mor og manden var færdige af grin, hvilket heller ikke behagede mig så vendte mig om mod dem
og sagde ''Jeg kan stadig godt række fuck!!'' og så var der ro  Alt dette husker jeg ikke men det er noget de har fortalt
mig efterfølgende. Jeg fik lov at presse med fra 1-2 stykker om natten. Mine presseveer var dog ikke særligt stærke
ifgl. jordemoderen. Og han flyttede sig ikke en millimeter. Der blev taget blodprøver på hans hoved, og den person der gjorde det fik lige afsløret at han havde meget hår og at det var mørkt. Jeg var skidesur (igen) for det var det jeg havde set sådan frem til selv at se når han var født.
Jordemoderen sagde at man max lod kvinder presse i 3 timer.
Jeg lå i 5...
Jeg begyndte at miste modet og var så udmattet. For første gang under fødslen græd jeg. Jeg kunne ikke mere. Ligemeget hvad
jeg gjorde og hvor meget jeg pressede flyttede han sig ikke.
Nu var det et spørgsmål om hvordan han skulle komme ud. Cup eller kejsersnit.
Det blev ret hurtigt vurderet at han lå for langt oppe til at cup kunne fungere. Det var også først på dette tidspunkt det gik op for mig at han var stjernekigger. Akut kejsersnit det blev. Stuen blev hurtigt fyldt med en masse mennesker.
Min stakkels mand var totalt forvirret. Nede på OP efter jeg havde fået rygmarvsbedøvelsen blev jeg mere mig selv.
Jeg var mega glad for at veerne var stoppet. Snakker til min mand og ser at han er ked af det. Han er bange. Vi holder i
hånd og jeg kigger på ham imens de åbner mig. Efter hvad der føles som en evighed høre vi endelig det vi har ventet på.
Vores søn er født tirsdag den. 7.6 Vi græder begge. Jordemoderen viser mig ham hurtigt og forsvinder med ham. Jager manden afsted efter ham.
Nu er jeg alene. Føler mig utroligt alene. Og meget træt. Min livmoder vil ikke trække sig sammen så får et sprøjt et eller
andet i munden der skulle få den til det. Er vildt træt så falder i søvn. Vågner igen og ligger der stadig. De er snart
færdige. Bliver kørt op på opvågningen men min søn er der ikke. Han er på neonatal. Han havde svært ved at trække vejret
så han fik c-pap (hedder det vist?). Lå alene uden min gravide mave og uden mit barn. Det var så underlig en følelse. Så ham først 3 timer efter han var født. 52 cm lækkerhed og 3536g. Han var mere end jeg havde drømt om. Simpelthen så smuk

Han var stjernekigger og stod skævt, så fik at vide at han aldrig ville være blevet født naturligt. Mistede 1,8 l blod under kejsersnittet.
Vi var indlagt fra tirsdag til fredag. Jeg havde lav blodprocent og en infektion. Han havde også en infektion. Det var så skønt at komme hjem 


Vi nåede dog kun at være hjemme i 14 dage. I lørdags om aften klagede jeg over at arret gjorde ondt. Vi kigger ned og min trøje
er helt våd. Mine bukser er også helt våde af betændelse. Tager til vagtlægen der trykker en masse betændelse ud, Av for s...
Bliver endnu engang indlagt. Søndag åbner de arret igen og renser og putter noget specielt gaze ind. Igår lukkede de det igen
og vi fik lov at tage hjem. Det har været en vildt hård start, nu håber jeg at vi er ovre det værste så vi rigtig kan
få lov til at nyde vores søn. 



Stort tillykke! Sikke en omgang,men nøj han er fin!

Anmeld Citér

29. juni 2016

Meyer

Profilbillede for Meyer

Sikke en lækker mus og sikke en omgang godt du er ved at være ovenpå igen

Anmeld Citér

29. juni 2016

Carina:-)

Profilbillede for Carina:-)
Mod

Smukke lille dreng med verdens sejeste mor 

Anmeld Citér

29. juni 2016

Pianisten

Sikke en tur, men hvor er I seje! Og hvor er han lækker! 

Anmeld Citér

29. juni 2016

Loa

Profilbillede for Loa
kan ikke ønske mig mere :)

Puha puha puha - lyder ikke rart med kejsersnit og følgerne deraf. 

Men for hulan da en lækkerhaps

Anmeld Citér

29. juni 2016

Mor til F

Profilbillede for Mor til F
Kæmper for en 2'er
o1Mutte skriver:

Aksel's vej til verden

 

Søndag den 5.6. 38+2

Manden og jeg laver lidt hanky panky inden vi står op.
Manden køre og jeg står så småt op. Går ned i stuen og sætter mig
i sofaen. Da jeg rejser mig tisser jeg lidt i bukserne. Synes det var underligt, da jeg ikke havde døjet med det tidligere.
Trisser lidt rundt derhjemme og det sker igen. Skifter trusser tre gange før jeg lægger to og to sammen. Måske er det vandet?
Ahh, tænker jeg, jeg er kun 38+2 og er overbevist om at jeg går min. 2 uger over tid og at knægten skal tvinges ud.
Ringer dog alligevel til fødegangen. Skal tage et bind i, og gå rundt og så ringe efter en time.
En time senere er der kommet mere men ikke så meget at jeg er sikker på noget som helst. Jordemoderen vil dog gerne se mig.
Så vi drager mod fødegangen. Jordemoderen er ikke selv sikker til at starte med og stikker, til stor morskab for min mand,
næsten i mit bind og tager en sniffer  Hun roder lidt rundt down there, og bliver enig med sig selv om at det ER vandet.
Hun laver en hindeløsning og siger at hvis der ikke kommer veer af sig selv skal vi møde næste dag til snak om igangsættelse,
og antibiotika. Vi tager hjem og er lidt rundt på gulvet og super spændte. NU SKAL VI ENDELIG MØDE HAM!
Dagen går dog uden der sker mere end at vandet bliver ved med at gå i små sjatter.

Mandag den 6.6 38+3

Manden tager på job, der var ikke rigtig grund til at han tog med på fødegangen så allierede mig med min mor.
Vi ankommer lidt i 11. Efter en del ventetid får jeg antibiotika og en igangsættelse pille og piller med hjem.
Jeg skal spise pillerne hver anden time (mener jeg det var).

1. pille spist, og der sker bare nada. Jeg er ved at være vældig
utålmodig.
2. pille spist, og samme historie. Der sker stadig intet. Tager en lur på sofaen, det her kan godt blive langtrukken.
Vågner ved at jeg er godt øm i ryggen. Tænker det er fordi jeg har sovet på sofaen.
Så skal 3. pille spises og jeg rykker
ned i soveværelset. Der ligger jeg noget bedre. Når dog ikke at ligge der andet end et par minutter før første ve kommer.
Ringer til manden og siger jeg nok ikke skal have flere piller da jeg er begyndt at få veer.
Han er næsten hjemme fra job.
Han skynder sig hjem og skal lige på wc og i bad. Siger han ikke skal skynde sig da det godt kan tage laang tid det her.
Ringer så 10 min senere for at høre hvor fanden han bliver af  Veerne kom med 1-2 min mellemrum og ca 1 min varighed.
Jeg havde en tid inde på fødegangen kl 19 så vi bliver enige om bare at køre derind. Jeg begynder at få kvalme og kaster op
mellem veerne. Manden jagter mig med en spand. Vi køre afsted i en vældig fart og jeg har poser over alt til at kaste op i.
Brokker mig over at han køre hurtigt, og samtidigt synes jeg der er enormt langt til sygehuset. Jeg har meget kvalme,
og veerne kommer næsten oveni hinanden. Min mor skal med til fødslen så hun er også på vej i en vældig fart. Hun nåede sygehuset inden os
Husker ikke hvornår vi var på sygehuset men det var omkring 18-19 stykker. VI bliver mødt af den samme jordemoder
fra dagen før. Hun tager mig ind og jeg bliver koblet til de der irriterende bånd så jeg føler mig lænket til sengen.
Kaster fortsat op mellem veerne. Jeg husker ikke meget fra selve udvidselsesfasen da jeg var så dårlig mellem veerne.

Omkring kl 23 er jeg 8 cm åben så det er gået meget stærkt.
Bad om epi eller bare et eller andet smertelindrende, men måtte intet få pga. min kvalme og jeg havde feber.
Til sidst tilbyder hun mig lattergas og det tager jeg gladeligt imod. NØJ det var skønt.
Var totalt skæv. I det hun giver mig masken siger hun at jeg skal sige til hvis jeg får det dårligt da man godt kan få kvalme af det. Jeg tager masken på og så siger hun til min mor og mand ''Vi havde en der kastede op i masken'' Jeg flår
masken af og udbryder ''Jeg håber i har vasket den siden!'' Hun griner og siger det er en engangs maske 
Jeg var så skæv af det lattergas at da jordemoderen på et tidspunkt siger mit navn glor jeg skide surt på hende og siger ''Jeg
hedder ikke Anne-Mette!!'' Mor og manden var færdige af grin, hvilket heller ikke behagede mig så vendte mig om mod dem
og sagde ''Jeg kan stadig godt række fuck!!'' og så var der ro  Alt dette husker jeg ikke men det er noget de har fortalt
mig efterfølgende. Jeg fik lov at presse med fra 1-2 stykker om natten. Mine presseveer var dog ikke særligt stærke
ifgl. jordemoderen. Og han flyttede sig ikke en millimeter. Der blev taget blodprøver på hans hoved, og den person der gjorde det fik lige afsløret at han havde meget hår og at det var mørkt. Jeg var skidesur (igen) for det var det jeg havde set sådan frem til selv at se når han var født.
Jordemoderen sagde at man max lod kvinder presse i 3 timer.
Jeg lå i 5...
Jeg begyndte at miste modet og var så udmattet. For første gang under fødslen græd jeg. Jeg kunne ikke mere. Ligemeget hvad
jeg gjorde og hvor meget jeg pressede flyttede han sig ikke.
Nu var det et spørgsmål om hvordan han skulle komme ud. Cup eller kejsersnit.
Det blev ret hurtigt vurderet at han lå for langt oppe til at cup kunne fungere. Det var også først på dette tidspunkt det gik op for mig at han var stjernekigger. Akut kejsersnit det blev. Stuen blev hurtigt fyldt med en masse mennesker.
Min stakkels mand var totalt forvirret. Nede på OP efter jeg havde fået rygmarvsbedøvelsen blev jeg mere mig selv.
Jeg var mega glad for at veerne var stoppet. Snakker til min mand og ser at han er ked af det. Han er bange. Vi holder i
hånd og jeg kigger på ham imens de åbner mig. Efter hvad der føles som en evighed høre vi endelig det vi har ventet på.
Vores søn er født tirsdag den. 7.6 Vi græder begge. Jordemoderen viser mig ham hurtigt og forsvinder med ham. Jager manden afsted efter ham.
Nu er jeg alene. Føler mig utroligt alene. Og meget træt. Min livmoder vil ikke trække sig sammen så får et sprøjt et eller
andet i munden der skulle få den til det. Er vildt træt så falder i søvn. Vågner igen og ligger der stadig. De er snart
færdige. Bliver kørt op på opvågningen men min søn er der ikke. Han er på neonatal. Han havde svært ved at trække vejret
så han fik c-pap (hedder det vist?). Lå alene uden min gravide mave og uden mit barn. Det var så underlig en følelse. Så ham først 3 timer efter han var født. 52 cm lækkerhed og 3536g. Han var mere end jeg havde drømt om. Simpelthen så smuk

Han var stjernekigger og stod skævt, så fik at vide at han aldrig ville være blevet født naturligt. Mistede 1,8 l blod under kejsersnittet.
Vi var indlagt fra tirsdag til fredag. Jeg havde lav blodprocent og en infektion. Han havde også en infektion. Det var så skønt at komme hjem 


Vi nåede dog kun at være hjemme i 14 dage. I lørdags om aften klagede jeg over at arret gjorde ondt. Vi kigger ned og min trøje
er helt våd. Mine bukser er også helt våde af betændelse. Tager til vagtlægen der trykker en masse betændelse ud, Av for s...
Bliver endnu engang indlagt. Søndag åbner de arret igen og renser og putter noget specielt gaze ind. Igår lukkede de det igen
og vi fik lov at tage hjem. Det har været en vildt hård start, nu håber jeg at vi er ovre det værste så vi rigtig kan
få lov til at nyde vores søn. 



Årh  hvor  er han  dejlig  �� stort tillykke  med  ham. Bliver  helt  vildt  skruk ��

Et barn,  er en engel,  hvis vinger krymper,  i takt med,  at benene vokser 

Anmeld Citér

29. juni 2016

Becks

Profilbillede for Becks
Magiske Ella, mit mirakel, mit brombær

Stort tillykke 

Han er sørme skøn 

M i t k æ r l i gh e ds p r o j e k t

                       

 

 

http://lmtf.lilypie.com/qDNlp2.png

Anmeld Citér

29. juni 2016

Inger

Profilbillede for Inger
Mine guldklumper, Marie 101013 og Kristian 240715 :-)

 KÆMPE tillykke med lillemanden, og hold nu kæft en sjov beretning, du har skrevet, den fik mig til at smile, samtidig med at jeg havde en smuuuuule tåre i øjenene  

Tænk du allerede har din søn i dine arme, syntes lige det var igår du skrev du var gravid... Har bare fulgt dig på sidelinien i lang tid  

Hvor er han fin og lækker, og ja en fødsel går nogen gange aldrig som man regner med, men for filan bare de kommer ud sunde og raske  Du er sej og godt gået  

Anmeld Citér

29. juni 2016

xStinepigen

Profilbillede for xStinepigen
7+1
o1Mutte skriver:

Aksel's vej til verden

 

Søndag den 5.6. 38+2

Manden og jeg laver lidt hanky panky inden vi står op.
Manden køre og jeg står så småt op. Går ned i stuen og sætter mig
i sofaen. Da jeg rejser mig tisser jeg lidt i bukserne. Synes det var underligt, da jeg ikke havde døjet med det tidligere.
Trisser lidt rundt derhjemme og det sker igen. Skifter trusser tre gange før jeg lægger to og to sammen. Måske er det vandet?
Ahh, tænker jeg, jeg er kun 38+2 og er overbevist om at jeg går min. 2 uger over tid og at knægten skal tvinges ud.
Ringer dog alligevel til fødegangen. Skal tage et bind i, og gå rundt og så ringe efter en time.
En time senere er der kommet mere men ikke så meget at jeg er sikker på noget som helst. Jordemoderen vil dog gerne se mig.
Så vi drager mod fødegangen. Jordemoderen er ikke selv sikker til at starte med og stikker, til stor morskab for min mand,
næsten i mit bind og tager en sniffer  Hun roder lidt rundt down there, og bliver enig med sig selv om at det ER vandet.
Hun laver en hindeløsning og siger at hvis der ikke kommer veer af sig selv skal vi møde næste dag til snak om igangsættelse,
og antibiotika. Vi tager hjem og er lidt rundt på gulvet og super spændte. NU SKAL VI ENDELIG MØDE HAM!
Dagen går dog uden der sker mere end at vandet bliver ved med at gå i små sjatter.

Mandag den 6.6 38+3

Manden tager på job, der var ikke rigtig grund til at han tog med på fødegangen så allierede mig med min mor.
Vi ankommer lidt i 11. Efter en del ventetid får jeg antibiotika og en igangsættelse pille og piller med hjem.
Jeg skal spise pillerne hver anden time (mener jeg det var).

1. pille spist, og der sker bare nada. Jeg er ved at være vældig
utålmodig.
2. pille spist, og samme historie. Der sker stadig intet. Tager en lur på sofaen, det her kan godt blive langtrukken.
Vågner ved at jeg er godt øm i ryggen. Tænker det er fordi jeg har sovet på sofaen.
Så skal 3. pille spises og jeg rykker
ned i soveværelset. Der ligger jeg noget bedre. Når dog ikke at ligge der andet end et par minutter før første ve kommer.
Ringer til manden og siger jeg nok ikke skal have flere piller da jeg er begyndt at få veer.
Han er næsten hjemme fra job.
Han skynder sig hjem og skal lige på wc og i bad. Siger han ikke skal skynde sig da det godt kan tage laang tid det her.
Ringer så 10 min senere for at høre hvor fanden han bliver af  Veerne kom med 1-2 min mellemrum og ca 1 min varighed.
Jeg havde en tid inde på fødegangen kl 19 så vi bliver enige om bare at køre derind. Jeg begynder at få kvalme og kaster op
mellem veerne. Manden jagter mig med en spand. Vi køre afsted i en vældig fart og jeg har poser over alt til at kaste op i.
Brokker mig over at han køre hurtigt, og samtidigt synes jeg der er enormt langt til sygehuset. Jeg har meget kvalme,
og veerne kommer næsten oveni hinanden. Min mor skal med til fødslen så hun er også på vej i en vældig fart. Hun nåede sygehuset inden os
Husker ikke hvornår vi var på sygehuset men det var omkring 18-19 stykker. VI bliver mødt af den samme jordemoder
fra dagen før. Hun tager mig ind og jeg bliver koblet til de der irriterende bånd så jeg føler mig lænket til sengen.
Kaster fortsat op mellem veerne. Jeg husker ikke meget fra selve udvidselsesfasen da jeg var så dårlig mellem veerne.

Omkring kl 23 er jeg 8 cm åben så det er gået meget stærkt.
Bad om epi eller bare et eller andet smertelindrende, men måtte intet få pga. min kvalme og jeg havde feber.
Til sidst tilbyder hun mig lattergas og det tager jeg gladeligt imod. NØJ det var skønt.
Var totalt skæv. I det hun giver mig masken siger hun at jeg skal sige til hvis jeg får det dårligt da man godt kan få kvalme af det. Jeg tager masken på og så siger hun til min mor og mand ''Vi havde en der kastede op i masken'' Jeg flår
masken af og udbryder ''Jeg håber i har vasket den siden!'' Hun griner og siger det er en engangs maske 
Jeg var så skæv af det lattergas at da jordemoderen på et tidspunkt siger mit navn glor jeg skide surt på hende og siger ''Jeg
hedder ikke Anne-Mette!!'' Mor og manden var færdige af grin, hvilket heller ikke behagede mig så vendte mig om mod dem
og sagde ''Jeg kan stadig godt række fuck!!'' og så var der ro  Alt dette husker jeg ikke men det er noget de har fortalt
mig efterfølgende. Jeg fik lov at presse med fra 1-2 stykker om natten. Mine presseveer var dog ikke særligt stærke
ifgl. jordemoderen. Og han flyttede sig ikke en millimeter. Der blev taget blodprøver på hans hoved, og den person der gjorde det fik lige afsløret at han havde meget hår og at det var mørkt. Jeg var skidesur (igen) for det var det jeg havde set sådan frem til selv at se når han var født.
Jordemoderen sagde at man max lod kvinder presse i 3 timer.
Jeg lå i 5...
Jeg begyndte at miste modet og var så udmattet. For første gang under fødslen græd jeg. Jeg kunne ikke mere. Ligemeget hvad
jeg gjorde og hvor meget jeg pressede flyttede han sig ikke.
Nu var det et spørgsmål om hvordan han skulle komme ud. Cup eller kejsersnit.
Det blev ret hurtigt vurderet at han lå for langt oppe til at cup kunne fungere. Det var også først på dette tidspunkt det gik op for mig at han var stjernekigger. Akut kejsersnit det blev. Stuen blev hurtigt fyldt med en masse mennesker.
Min stakkels mand var totalt forvirret. Nede på OP efter jeg havde fået rygmarvsbedøvelsen blev jeg mere mig selv.
Jeg var mega glad for at veerne var stoppet. Snakker til min mand og ser at han er ked af det. Han er bange. Vi holder i
hånd og jeg kigger på ham imens de åbner mig. Efter hvad der føles som en evighed høre vi endelig det vi har ventet på.
Vores søn er født tirsdag den. 7.6 Vi græder begge. Jordemoderen viser mig ham hurtigt og forsvinder med ham. Jager manden afsted efter ham.
Nu er jeg alene. Føler mig utroligt alene. Og meget træt. Min livmoder vil ikke trække sig sammen så får et sprøjt et eller
andet i munden der skulle få den til det. Er vildt træt så falder i søvn. Vågner igen og ligger der stadig. De er snart
færdige. Bliver kørt op på opvågningen men min søn er der ikke. Han er på neonatal. Han havde svært ved at trække vejret
så han fik c-pap (hedder det vist?). Lå alene uden min gravide mave og uden mit barn. Det var så underlig en følelse. Så ham først 3 timer efter han var født. 52 cm lækkerhed og 3536g. Han var mere end jeg havde drømt om. Simpelthen så smuk

Han var stjernekigger og stod skævt, så fik at vide at han aldrig ville være blevet født naturligt. Mistede 1,8 l blod under kejsersnittet.
Vi var indlagt fra tirsdag til fredag. Jeg havde lav blodprocent og en infektion. Han havde også en infektion. Det var så skønt at komme hjem 


Vi nåede dog kun at være hjemme i 14 dage. I lørdags om aften klagede jeg over at arret gjorde ondt. Vi kigger ned og min trøje
er helt våd. Mine bukser er også helt våde af betændelse. Tager til vagtlægen der trykker en masse betændelse ud, Av for s...
Bliver endnu engang indlagt. Søndag åbner de arret igen og renser og putter noget specielt gaze ind. Igår lukkede de det igen
og vi fik lov at tage hjem. Det har været en vildt hård start, nu håber jeg at vi er ovre det værste så vi rigtig kan
få lov til at nyde vores søn. 



Sikke et forløb! STORT tilykke, og hvor er han bare lækker! 

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.