Skal man være bekymret?

Jeg bliver nødt til at høre jer engang. Har tænkt og tænkt i flere dage. 

Sagen er den at jeg har en veninde som har et barn (1,5 år). Hun er alene om barnet og har været det altid. Faderen er dog en stor del af barnets liv og har h*m hver anden weekend med enkelt overnatning. 

Jeg er på ingen måde i tvivl om at min veninde elsker sit barn meget højt. Men hun har flere gange udtalt at hun har der bedst når h*n er hos sin far eller når h*n sover. Når barnet er vågen så er hun der for det og leger og hygger. Der er ingen omsorgssvigt på nogen måde. Masser af kærlighed. 

Men min bekymring ligger i om hun måske har det helt godt? Har spurgt hende flere gange om hun er ok men hun giver aldrig rigtig noget klart svar men fejer det mere væk. 

Ville i være bekymrede? 

Diosa85 skriver:

Jeg bliver nødt til at høre jer engang. Har tænkt og tænkt i flere dage. 

Sagen er den at jeg har en veninde som har et barn (1,5 år). Hun er alene om barnet og har været det altid. Faderen er dog en stor del af barnets liv og har h*m hver anden weekend med enkelt overnatning. 

Jeg er på ingen måde i tvivl om at min veninde elsker sit barn meget højt. Men hun har flere gange udtalt at hun har der bedst når h*n er hos sin far eller når h*n sover. Når barnet er vågen så er hun der for det og leger og hygger. Der er ingen omsorgssvigt på nogen måde. Masser af kærlighed. 

Men min bekymring ligger i om hun måske har det helt godt? Har spurgt hende flere gange om hun er ok men hun giver aldrig rigtig noget klart svar men fejer det mere væk. 

Ville i være bekymrede? 

Mon ikke det bare er hårdt at være på hele tiden ..  

serinasmor skriver:

Mon ikke det bare er hårdt at være på hele tiden ..  

Ved det ikke rigtig. Hendes humør har ændret sig meget. Men håber da det bare er det. 

Hun havde en fødselsdepression da barnet var helt lille. Så er bare bange for hun går og har det dårligt siden hun helst ønsker at barnet ikke er hos hende 

serinasmor skriver:

Mon ikke det bare er hårdt at være på hele tiden ..  

Det var min tanke

Man kan som alene mor være meget meget træt i perioder og man får bare ikke tiden til at lade op.

Jeg ville ikke være bekymret 

alenemor42 skriver:

Det var min tanke

Man kan som alene mor være meget meget træt i perioder og man får bare ikke tiden til at lade op.

Jeg ville ikke være bekymret 

Årh det er jeg glad for. Så stopper jeg bekymring  blev bare nødt til at høre hvad i andre tænker

Er selv alene mor og har bare ikke selv den der tanke/følelse at jeg har der bedst når min søn sover og ikke er her. 

Jeg kan nu godt have dage hvor jeg tænker hold nu kæft hvor jeg glæder mig til han skal i seng i aften. Vores dreng er 15 måneder nogle dage er det bare pisse hård at være på hele tiden. Og når min kæreste kommer hjem smider jeg nærmest knægten i armene på ham og går på Toilet med min mobil. Bare for at få lidt mig tid 

migxher skriver:

Jeg kan nu godt have dage hvor jeg tænker hold nu kæft hvor jeg glæder mig til han skal i seng i aften. Vores dreng er 15 måneder nogle dage er det bare pisse hård at være på hele tiden. Og når min kæreste kommer hjem smider jeg nærmest knægten i armene på ham og går på Toilet med min mobil. Bare for at få lidt mig tid 

Sådan nogle dage kan jeg også sagtens have. Hun hiver bare udtryk for at hun er gladest når h*n er hos far og når der soves. Så var lidt bange for om det var fødselsdepressionen der var vendt tilbage 

Diosa85 skriver:

Sådan nogle dage kan jeg også sagtens have. Hun hiver bare udtryk for at hun er gladest når h*n er hos far og når der soves. Så var lidt bange for om det var fødselsdepressionen der var vendt tilbage 

Jeg synes ikke det lyder helt godt. Jeg er alene med tre børn og selvom jeg gerne under børnene glæden ved at være sammen med andre(og omvendt), så har jeg altid haft det bedst når alle 3 børn er hjemme.

Der er langt fra at ønske sig en fridag en gang imellem, til at ønske sig at være alene hele tiden og sige man har det bedst sådan.

Måske er det bedst hvis barnet en periode bor hos far og din veninde bliver samværsforælder, så hun igen kan finde glæden ved at være mor. Og få ro i sit indre til at bearbejde det hun har brug for.

Anonym skriver:

Jeg synes ikke det lyder helt godt. Jeg er alene med tre børn og selvom jeg gerne under børnene glæden ved at være sammen med andre(og omvendt), så har jeg altid haft det bedst når alle 3 børn er hjemme.

Der er langt fra at ønske sig en fridag en gang imellem, til at ønske sig at være alene hele tiden og sige man har det bedst sådan.

Måske er det bedst hvis barnet en periode bor hos far og din veninde bliver samværsforælder, så hun igen kan finde glæden ved at være mor. Og få ro i sit indre til at bearbejde det hun har brug for.

Det har hun ikke mulighed for da faderen arbejder nat i hverdagene. 

Er bange for om det er hendes fødselsdepression der er blusset op igen eller sådan noget. 

Vil bare gerne hjælpe hende hvis jeg kan 

Diosa85 skriver:

Sådan nogle dage kan jeg også sagtens have. Hun hiver bare udtryk for at hun er gladest når h*n er hos far og når der soves. Så var lidt bange for om det var fødselsdepressionen der var vendt tilbage 

Måske hun bare er inde i en træls periode og det hele er lidt nederen? men jeg synes i hvertfald lige at du skal holde lidt øje med hende, hvis nu det er den fødsels depression der lurer igen.