Hej Pia (og alle I andre)
Som du allerede har fået vished for så er du bestemt ikke alene med dit problem... sukkertrangen har også fået overtaget herhjemme.
Især de sidste 3 uger har det været helt slemt, og nu passer det så med at Jesper har sat sig for at tabe sig - og er rigtig godt i gang, så min dårlige samvittighed er blevet endnu værre når jeg hiver alt guffet frem, og sidder der foran ham, som godt kan stå imod :S
Jeg ved ikke hvad pokker det er for noget, men lyst brød, fedt og sukker har på underligvis fået sig en hel ny plads i mit liv på det sidste - desværre sætter det sig jo det skidt.
Synes det virker håbløst at stå imod, for ligesom dig, så higer jeg efter det søde, selv når det sunde er spist. I går blev det til brownie med creme fraiche (18%!), nachos med cheddar, creme fraiche og salsa, ben and jerrys chunky monkey og en guldkaramel :s
Puh, kan få det helt dårligt når jeg tænker over hvad jeg kan få kværnet i løbet af en dag :S
Men nu hvor Jespers vægtab er i fuld gang, håber jeg at mit også kan begynde igen - jeg havde faktisk tabt alt, og lidt til, men nu har det vendt, og 4 kg er røget på igen.
Jeg laver aftensmad med grønt, og nogle dage er det mere fedt end andre, men tror vores måltider generelt er på den "pæne" side, hvad angår rigtig sammensætning - så det er alt det andet der fejler.
			
			
			
			
			
				Anmeld