Min datter på 2,7 mdr er hyppermobil. Nogen oplysninger om rigtige sko til hende og specielle sko eller indlæg?
Christinas svar
Hej
Mange tak for dit spørgsmål.
Når et barn er hypermobilt er godt fodtøj vigtigt. Med godt fodtøj mener jeg følgende:
- Hælkappen skal være fast og stiv. Hvis man trykker på den fra siden må man ikke kunne trykke den flad. Man kan forestille sig en gaffel der griber om hælen og styrer foden på den måde.
- Skoens bredde skal passe til bredden på barnets fod.
- Skoen skal kunne spændes stramt til så foden ikke glider rundt i skoen.
- Hvis der luft i budgettet til at skifte sko hyppigt anbefaler jeg et mindre voksetillæg end man normalt anbefaler. Dette for at barnet skal "slæbe" rundt med så lidt sko som muligt.
Denne type sko kan købes almindelige skobutikker.
Der anbefales sjældent indlæg i sko til hypermobile børn, med mindre det opleves at barnet giver udtryk for smerte i og omkring foden. Da anbefales det at få en henvisning til en ortopæd som kan vurdere om et indlæg vil være hensigtsmæssigt.
Hvis du har yderligere spørgsmål er du meget velkommen til at skrive til mig på haansbaek@stofanet.dk.
De bedste hilsenr
Christina Haansbæk, børnefysioterapeut
Christina tilbyder udredning, råd og vejledning, motorisk testning samt behandling af børn i alderen 0-15 år. Typiske problemstillinger kan være motorisk forsinkelse, motorisk uro, hypermobilitet, kranie skævhed, usikker hånddominans samt sansemotoriske vanskeligheder. Christina er mobil børnefysioterapeut og kører i Hovedstadsområdet samt Nordsjælland.
Se Christinas hjemmeside: FysioterapiTilBørn.dk
Anmeld
Citér