Hvor er jeg knust...

Da min ekskæreste og jeg gik fra hinanden meddelte han, at han ønskede vores søn på 1 ½ år hver anden weekend. Vi snakkede om, at han skulle komme i 2 - 3 dage og være her i lejligheden for at lære vores søn at kende. De har sjældent set hinanden (mindre end 1 gang om måneden), da han ikke boede her. 

I dag melder han så ud, at han kun vil komme en dag fra morgen til aften og så vil se vores søn hver 2 - 3 måned... Jeg er helt lamslået og knust på min søns vegne. Kan slet ikke forholde mig til det. 

Hvad gør jeg?

Det er jo ubegribeligt at nogen ikke vil se deres børn mere end det. 

Du skal kontakte statsforvaltningen. Der er et minimumskrav for samværsordninger (specielt til så lille et barn) Så hvis han vil se ham, må han indordne sig. Jeres søn risikerer at blive forvirret. Husk, at det er barnets tarv, ikke hvad far har lyst til. 

I mine ører lyder det som om, at din søn er bedre tjent uden ham som far. 

Det gør ondt på dig, helt sikkert. Men mit råd er at du tager affære- din søn har ikke andre til det. 

Det er noget lort. Men måske far kommer mere på banen når sønnen er større og samværet kan dreje sig mere om barnet og han kan ha barnet på weekend og ikke behøver besøge dig og se dig hele tiden?

Tror egentlig der er mange mænd der gerne vil deres børn, de vil bare ikke se mødrene og derfor bliver de væk imens børnene er helt små, fordi det lige er den eneste måde de kan slippe for moren. 

Det er bare ikke i orden! Det er sgu synd for jeres dreng. Mødre får altid på puklen at de bare må tage sig sammen og bla bla for det er for barnets bedste. Det må far eddermansme også ! Det er ikke i barnets interesse at se en hver 3 måned i få timer .... heller ikke selvom det er far! Så kan man da kun opvokse med følelsen af at far ikke gider.

Jeg syntes du skal gøre klart at det er helt uacceptabelt og så lade ham tænke lidt og så må han jo enten mande sig op eller kontakte statsforvaltningen. Enten vil han sin søn eller også vil han ikke !

Anonym skriver:

Da min ekskæreste og jeg gik fra hinanden meddelte han, at han ønskede vores søn på 1 ½ år hver anden weekend. Vi snakkede om, at han skulle komme i 2 - 3 dage og være her i lejligheden for at lære vores søn at kende. De har sjældent set hinanden (mindre end 1 gang om måneden), da han ikke boede her. 

I dag melder han så ud, at han kun vil komme en dag fra morgen til aften og så vil se vores søn hver 2 - 3 måned... Jeg er helt lamslået og knust på min søns vegne. Kan slet ikke forholde mig til det. 

 

Hvad gør jeg?

Er det korrekt forstået, at I aldrig har boet sammen alle tre, og at din søn kun har set ham sjældnere end en gang månedligt indtil nu? Og at meningen var, far skulle væsentligt mere ind i hans liv nu, hvor I ikke er kærester mere? 

Hvis det er rigtigt forstået, så mister din søn jo ikke en far, han har knyttet sig til og i det hele taget opfatter som andet end en sjælden gæst. Og jeg kan ikke helt følge, at hans far med ét ville være i stand til/prioritere at være en del af sin søns liv langt oftere end da I var kærester. 

Det er en skam, at din søn ikke får et nært forhold til sin far, men det var også en skam før, og under alle omstændigheder er det ikke et tab af noget, han har haft før, men af noget, du har ønsket, han ville få fremover. Jeg kender jo ikke historien bag, men det undrer mig, du stiller større forventninger til ham nu end tidligere. 

Mor og meget mere skriver:

Er det korrekt forstået, at I aldrig har boet sammen alle tre, og at din søn kun har set ham sjældnere end en gang månedligt indtil nu? Og at meningen var, far skulle væsentligt mere ind i hans liv nu, hvor I ikke er kærester mere? 

Hvis det er rigtigt forstået, så mister din søn jo ikke en far, han har knyttet sig til og i det hele taget opfatter som andet end en sjælden gæst. Og jeg kan ikke helt følge, at hans far med ét ville være i stand til/prioritere at være en del af sin søns liv langt oftere end da I var kærester. 

Det er en skam, at din søn ikke får et nært forhold til sin far, men det var også en skam før, og under alle omstændigheder er det ikke et tab af noget, han har haft før, men af noget, du har ønsket, han ville få fremover. Jeg kender jo ikke historien bag, men det undrer mig, du stiller større forventninger til ham nu end tidligere. 

 

Historien bag er at han tidligere boede han langt væk. Det gør han ikke længere. 

Jeg vil også mene, at der er forskel på flere dage en gang om måneden og så til en dag hver 2 - 3 måned. Derfor jeg er ked af det på min søns vegne. 

Rauw skriver:

Det er noget lort. Men måske far kommer mere på banen når sønnen er større og samværet kan dreje sig mere om barnet og han kan ha barnet på weekend og ikke behøver besøge dig og se dig hele tiden?

Tror egentlig der er mange mænd der gerne vil deres børn, de vil bare ikke se mødrene og derfor bliver de væk imens børnene er helt små, fordi det lige er den eneste måde de kan slippe for moren. 

Min ekskæreste ved godt, at jeg ikke havde planer om at være tilstede under samværet. 

Det ville da også være enormt umodent og synd for barnet, hvis faren "vælger det fra" pga. moderen. 

Puhh, hvor må det være hårdt  Tager hatten af for dig, for der er ingen tvivl om, at du ønsker din søn det bedste 

Din søns far kommer til at gå glip af SÅ meget, hvor er det trist, at man ikke prioriterer sine børn før alt andet - men i det mindste har du din "ryg fri", og kan sige til sin søn når han bliver større, at det var hans fars eget valg (ikke at det gør det nemmere for din søn, men du kan ikke rigtig gøre mere) 

Håber han ombestemmer sig - om ikke andet lyder det til, at din søn har en mor, som vil ham det bedste  Alt held og lykke til jer 

Tænker som de andre at han melder sig nok mere når han bliver lidt større. 

Men slå fast at besøgende ikke skal være en billeder session for at lægge på Facebook. Er ved at brække mig når man ved pågældende harnada at gøre med ungerne at de så lige skal have ros og søde ord den vej.