Statsforvaltningen den 24..

Hej . 

Nogle af jer husker mig nok fra tidligere debatter, hvor jeg var bange for min søns far mishandlede vores søn, og det så viste sig han havde to brud i kroppen, 3 måneder gammel!! 

Nogle kunne måske tænke sig en opdatering, nu når jeg alligevel er i gang i mit spørge hjørne . 

Min søn og jeg er flyttet i en lækker lejlighed. Min sag i kommunen omkring ovservation og uanmeldte er slut, og har fået en super fin rapport tilbage. Det eneste de ønsker er jeg får lidt hjælp til at vedligholde evt uddannelse - og det giver jeg dem ret i, er ikke så god til skolebænken for længe af gangen! Og vores søn har det fantastisk, og sikke alt det de lære fra 3 måneders alderen! Stop lige tiden! Han er en lækker glad dreng. Er en meget stolt mor! 

Jeg venter på retssagen starter så hans far får sin dom - men der kan gå op til et halvt år. Han går til noget dialog mod vold imens han venter. Han kan få 4 ugers fængsel eller 3 prs betinget. 

Han har søgt om samværd, og vi skal i statsforvaltnigen her den 24. Og nå sige jeg går ind til det møde med ALLE følelser man overhovedet kan have.. 

Hvis der kommer samværd bliver det self overvåget samvær. ( går stærkt ud fra andet ikke er muligt - ellers er det et sygt system vi har!). Har måske lidt brug for andres mening, som er lidt mere neutrale i den sag her. Jeg hader hans far helt vildt, for at havde gjort det her mod vores søn, og en anden del af mig bekymre sig og holder stadig af den, han nu en gang var! Jeg snakker ikke med ham eller ser ham. Jeg ønsker min søn ved hvem hans far er - men føler det er fukdstændigt forkert. Det ene øjeblik "ønsker" jeg de får overvåget samvær, det næste hader jeg tanken. De få gange jeg har haft snakket med ham, har jeg været ramt af dårlig samvittighed "hvad ville din søn ikke sige til det hvis han kunne snakke - mor du har lige snakket med den mand der gjorde mig ondt" - selvom det kun har været omkring vores møbler osv. Men hvad så senere i livet, når han vil lære sin far st kende? Bør jeg havde dårlig samvittighed over, at jeg synea det er sp vigtigt man kender begge sine forældre? 

Nogle der evt ved hvad man kan forvente af det møde? Kræver det flere møder før et evt samvær kan sættes i gang? 

Han fpr muligvis først lov til samvær efter han har fået sin dom. Og det skalnogså lige siges, at d over dette, var han faktisk en rigtig god mand overfor mig, og har aldrig krummer et hår på mit hovede. Han er desværre selv vokset op med vold i hjemmet, og har manglet en del redskaber til at styre sin tålmodighed overfor alt der har drillet ham . Hvis man nu bare kendte folk 100% 

Anonym skriver:

Hej . 

Nogle af jer husker mig nok fra tidligere debatter, hvor jeg var bange for min søns far mishandlede vores søn, og det så viste sig han havde to brud i kroppen, 3 måneder gammel!! 

Nogle kunne måske tænke sig en opdatering, nu når jeg alligevel er i gang i mit spørge hjørne . 

Min søn og jeg er flyttet i en lækker lejlighed. Min sag i kommunen omkring ovservation og uanmeldte er slut, og har fået en super fin rapport tilbage. Det eneste de ønsker er jeg får lidt hjælp til at vedligholde evt uddannelse - og det giver jeg dem ret i, er ikke så god til skolebænken for længe af gangen! Og vores søn har det fantastisk, og sikke alt det de lære fra 3 måneders alderen! Stop lige tiden! Han er en lækker glad dreng. Er en meget stolt mor! 

Jeg venter på retssagen starter så hans far får sin dom - men der kan gå op til et halvt år. Han går til noget dialog mod vold imens han venter. Han kan få 4 ugers fængsel eller 3 prs betinget. 

Han har søgt om samværd, og vi skal i statsforvaltnigen her den 24. Og nå sige jeg går ind til det møde med ALLE følelser man overhovedet kan have.. 

Hvis der kommer samværd bliver det self overvåget samvær. ( går stærkt ud fra andet ikke er muligt - ellers er det et sygt system vi har!). Har måske lidt brug for andres mening, som er lidt mere neutrale i den sag her. Jeg hader hans far helt vildt, for at havde gjort det her mod vores søn, og en anden del af mig bekymre sig og holder stadig af den, han nu en gang var! Jeg snakker ikke med ham eller ser ham. Jeg ønsker min søn ved hvem hans far er - men føler det er fukdstændigt forkert. Det ene øjeblik "ønsker" jeg de får overvåget samvær, det næste hader jeg tanken. De få gange jeg har haft snakket med ham, har jeg været ramt af dårlig samvittighed "hvad ville din søn ikke sige til det hvis han kunne snakke - mor du har lige snakket med den mand der gjorde mig ondt" - selvom det kun har været omkring vores møbler osv. Men hvad så senere i livet, når han vil lære sin far st kende? Bør jeg havde dårlig samvittighed over, at jeg synea det er sp vigtigt man kender begge sine forældre? 

 

Nogle der evt ved hvad man kan forvente af det møde? Kræver det flere møder før et evt samvær kan sættes i gang? 

Han fpr muligvis først lov til samvær efter han har fået sin dom. Og det skalnogså lige siges, at d over dette, var han faktisk en rigtig god mand overfor mig, og har aldrig krummer et hår på mit hovede. Han er desværre selv vokset op med vold i hjemmet, og har manglet en del redskaber til at styre sin tålmodighed overfor alt der har drillet ham . Hvis man nu bare kendte folk 100% 

Havde han gjort det mod mit barn, havde han aldrig fået lov til at se ham igen! 

I hvert fald ikke de første 18 år!

Anonym skriver:

Hej . 

Nogle af jer husker mig nok fra tidligere debatter, hvor jeg var bange for min søns far mishandlede vores søn, og det så viste sig han havde to brud i kroppen, 3 måneder gammel!! 

Nogle kunne måske tænke sig en opdatering, nu når jeg alligevel er i gang i mit spørge hjørne . 

Min søn og jeg er flyttet i en lækker lejlighed. Min sag i kommunen omkring ovservation og uanmeldte er slut, og har fået en super fin rapport tilbage. Det eneste de ønsker er jeg får lidt hjælp til at vedligholde evt uddannelse - og det giver jeg dem ret i, er ikke så god til skolebænken for længe af gangen! Og vores søn har det fantastisk, og sikke alt det de lære fra 3 måneders alderen! Stop lige tiden! Han er en lækker glad dreng. Er en meget stolt mor! 

Jeg venter på retssagen starter så hans far får sin dom - men der kan gå op til et halvt år. Han går til noget dialog mod vold imens han venter. Han kan få 4 ugers fængsel eller 3 prs betinget. 

Han har søgt om samværd, og vi skal i statsforvaltnigen her den 24. Og nå sige jeg går ind til det møde med ALLE følelser man overhovedet kan have.. 

Hvis der kommer samværd bliver det self overvåget samvær. ( går stærkt ud fra andet ikke er muligt - ellers er det et sygt system vi har!). Har måske lidt brug for andres mening, som er lidt mere neutrale i den sag her. Jeg hader hans far helt vildt, for at havde gjort det her mod vores søn, og en anden del af mig bekymre sig og holder stadig af den, han nu en gang var! Jeg snakker ikke med ham eller ser ham. Jeg ønsker min søn ved hvem hans far er - men føler det er fukdstændigt forkert. Det ene øjeblik "ønsker" jeg de får overvåget samvær, det næste hader jeg tanken. De få gange jeg har haft snakket med ham, har jeg været ramt af dårlig samvittighed "hvad ville din søn ikke sige til det hvis han kunne snakke - mor du har lige snakket med den mand der gjorde mig ondt" - selvom det kun har været omkring vores møbler osv. Men hvad så senere i livet, når han vil lære sin far st kende? Bør jeg havde dårlig samvittighed over, at jeg synea det er sp vigtigt man kender begge sine forældre? 

 

Nogle der evt ved hvad man kan forvente af det møde? Kræver det flere møder før et evt samvær kan sættes i gang? 

Han fpr muligvis først lov til samvær efter han har fået sin dom. Og det skalnogså lige siges, at d over dette, var han faktisk en rigtig god mand overfor mig, og har aldrig krummer et hår på mit hovede. Han er desværre selv vokset op med vold i hjemmet, og har manglet en del redskaber til at styre sin tålmodighed overfor alt der har drillet ham . Hvis man nu bare kendte folk 100% 

Først lige et til dig. Det er en meget svær situation at stå i. Har du god støtte fra din familie? Og har du evt. en du kan tage med til mødet? For som du skriver, så går du ind til mødet med alle de tænkelige følelser man overhovedet kan have.

Som neutral person: Hvis min mand/kæreste havde ydet vold mod vores barn - så havde jeg gjort hvad jeg kunne for at holde ham så langt som muligt fra vores barn. Jeg ville på ingen måde have ro i sindet hvis han skal have samvær. Og ville slet ikke kunne have tanken om hvis samværet skulle øges og at der på et tidspunkt ikke er overvågning mere.

Måske din søn bliver nysgerrig efter at kende sin far. Det er helt naturligt at ville vide det, men jeg tænker at man må finde en måde at forklare tingene på ud fra det alderstrin din søn har. Når han er 18 bestemmer han selv om han vil opsøge sin far.

Nej nej nej. Ej jeg fik helt ondt i maven af at læse det. Tror helt seriøst jeg havde slået faren ihjel hvis jeg stod i den situation hvor jeg opdagede vold mod mit barn. Men det ville selfølgelig være utrolig dumt.

Har far haft en depression i forbindelse med at blive far og ha en skrigene baby i huset? Når kvinder kan få fødselsdepression hvor de ikk tænker klart kan mænd vel også? Eller har han gjort det med vilje for sjov, for hvis han er psykopat og mishandler børn for sjov skal han jo aldrig se barnet igen. Men hvis han angre og fortryder og hader sig selv for det og ved hvad han har gjort og får hjælp, ville jeg muligvis gå med til overvåget samværd. Man tænker ikke klart når man har en fødselsdepression. Sikke en lorte situation at stå i. 

Rauw skriver:

Nej nej nej. Ej jeg fik helt ondt i maven af at læse det. Tror helt seriøst jeg havde slået faren ihjel hvis jeg stod i den situation hvor jeg opdagede vold mod mit barn. Men det ville selfølgelig være utrolig dumt.

Har far haft en depression i forbindelse med at blive far og ha en skrigene baby i huset? Når kvinder kan få fødselsdepression hvor de ikk tænker klart kan mænd vel også? Eller har han gjort det med vilje for sjov, for hvis han er psykopat og mishandler børn for sjov skal han jo aldrig se barnet igen. Men hvis han angre og fortryder og hader sig selv for det og ved hvad han har gjort og får hjælp, ville jeg muligvis gå med til overvåget samværd. Man tænker ikke klart når man har en fødselsdepression. Sikke en lorte situation at stå i. 

Han har tidligere haft depression, så det er ikke utænkeligt der kan have været en efterfødselsreaktion. Når man ser det ude fra - gør jeg også selv, så har man lyst til at slå faren ihjel. Men når man står o situationen, hele ens verden der bliver flået fra hinanden, manden man elsker har gjort det her mod det man har slermest kært i verden. Så reagere man helt anderledes. Jeg ved han er rigtig ked af det over der her, og hans mening ikke har været sådan. Men sket er sket. Jeg vil i sidste ene føle mig tryg nok ved overvåget samvær, men skulle dagen komme, hvir han skal hjen til ham til smavær vil jeg bok have det meget anderledes .. Jeg har heldigvis enormt stør støtte i man familie og er enormt tætte med dem. Jeg har også bare svært ved, hvis han aldrig skulle lære sin far at kende .. Kender barr flere der er vikset op uden og synes ikke min søn skal det igennen. Synes sku bare det er svært ..