Abracadabra skriver:
Med overvældende fare for at støde nogen vil jeg minde brugerne om den sunde skepsis. Der er efterhånden ikke sjældent indlæg med diskrete opfordringer til at donere penge til andre anonyme brugere, og det virker til at være en god forretning for nogen.
For mange er det godt for både giver og modtager, men man skal nok ikke sende sine sidste sparekroner til en ukendt anonym modtager. Ofte bliver der også tilbudt "madpakker" og bleer, som ikke altid bliver modtaget ligeså taknemmeligt som en reel pengedonation.
Husk jeres skepsis, der er sikkert mange ærlige og værdigt trængende, men der er også mange andre...
Jeg har tænkt det samme, men jeg kan virkeligt ikke leve med viden om en familie, især med børn, som ikke har pengene til mad.
Så sent som i sidste uge sad jeg og ventede på én, som ville komme forbi og hente en pose med mad. Hun kørte lige forbi min landsby den dag.
Hun skrev, at hun sendte en SMS til mig da hun var på vej, men den modtog jeg aldrig og hun svarede ikke da jeg spurgte om hun havde sendt til det rigtige nummer.
Jeg kunne også selv køre ud med maden, hvis vedkommende svarede.
I posen var der 2 kg mel, gær, en pakke bønner, et kg gulerødder, en agurk, en peberfrugt, et kg løg, 5 bananer, et kg æbler, en pakke kakao, to pakker pasta, en pakke ris, 4 dåser makrel, 2 dåser hakkede tomater, en pakke havregryn, en pakke rugbrød og en pakke boller. Desuden ville jeg finde en kylling, en pose med koteletter og 4 poser med hakket kød i fryseren. Det meste er økologisk og alt er uåbnet.
Jeg synes selv, at man ville kunne klare sig i et stykke tid med disse basisvarer. Ærgerligt mit tilbud ikke kunne bruges...
Jeg har tidligere hjulpet med penge, men vil faktisk heller hjælpe med mad.