Eksperthjælp: At være sensitiv - se det som en gave !

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

416 visninger
0 svar
0 synes godt om
23. april 2016

Anne-Mette Arnbak Gammelgaard

Hej Anne-Mette.
Jeg valgte at skrive til dig, da jeg kan se at du arbejder med særlige sensitive børn. Jeg bliver 26 år og 3 uger. Jeg har tænkt at får et barn, i et år nu. Der jeg først nævnte det for min kæreste var han afvisende. Nu vil han gerne. Men jeg er den som er bange. Jeg er selv særlig sensitiv, og faktisk sygmeldt med umattelsesdepression, som skyldes arbejds relateret stress. Jeg har nu været sygmeldt i 3 mdr. Går til en stress coach, og venter på at komme i behandling hos en dygtig psykiater. Vente tiden er på 2 mdr. Psykiateren skal bekræfte min læge i, at havde givet min den rigtig medicin. Jeg tager 1 tab af Mirtazapin, som fungere fint. Jeg kommer fra en familie på 3, mor, bror og mig. Og med opdragelse af kæft trit og retning. Det har gjort at jeg ikke kan sige fra, især overfor min mor, slog meget, og nu er hun verbal krænkene. Derfor den behandling hos psykiater. Men trods alt det, ønsker jeg stadig dybt inde i mig et barn. Men jeg er bange. Det gør at jeg bakker ud. Begynder at tænke på, at vi ikke har hus endnu, eller noget større at bo i osv. Du ved det sikkert godt "det perfekte" tid til at får et barn. Alle mine veninder har fået børn, og jeg misunder dem, rigtig meget. Nu er min svigerinde gravid, og jeg har haft det rigtig svært ved at blive glad på hindes vejene. Hun skal føde til Juni. Da jeg fik af vide at er gravid. Græd jeg hver dag i ca. en måned. Det var gråd af sorg. Sorg over hun har det jeg har ønsket mig så dybt i mit hjerte. Jeg er en fornuftig kvinde, tænker for og i mod 1000x før jeg beslutter mig for noget. Men min frygt er ofte stærkere end mig. Kæresten og jeg, vi mangler ikke noget. Vi har en stabil økonomi. Men stor mangel på mod. Jeg ved han vil støtte mig i en hver beslutning som jeg tager. Det er mig som er kujonen her. Alt den tvivl, og det "perfekte billede" af en familie gør mig bange, og giver mig kolde fødder. Jeg har så mange følelser og tanker omkring en graviditet at jeg snart ikke ved, hvad jeg skal tænke. Ser jeg baby tøj, baby udstyr, får jeg lyst til at købe det. Da jeg ser SÅ meget frem til det. Blev jeg gravid nu og her, vil jeg blive lykkelig. Men vente tiden, gør mig usikker, og splitter mine følelser og tanker i 1000 stykker. Jeg har altid været meget pligt opfyldene, fornuftig pige der gjorde det hun fik bedked på. Det er bla. det jeg skal lære. At GØR DET JEG VIL. Jeg fik altid af vide af min mor, at jeg skal ikke have en hund før jeg, bliver pensioneret. Selvom min ønske om en hund var dyb inderlig. Da jeg mødte min kæreste 4 år siden, besluttede vi os at får en hunde hvalp, et år efter. Jeg sov ikke hele natten, og fik dierre. Jeg var rasenslag, og dybt nervøs. Den første uge var jeg ved at bakke ud, dag jeg vidste ikke hvad man skulle med sådan en lille hvalp. Men med tiden, og min egen søgen på viden, omkring hundehvalpe, opdragelse, osv. gik nervøsitetten. I dag fortryder jeg ikke et sekund og for 1 år siden fik vi en hund til. De to hunde har været det bedste der kunne ske for mig. De er der for mig hele tiden. Nu hvor jeg er sygmeldt, går vi laaaange ture hver dag, og de giver mig utrolig meget glade og kærlighed. Meeen, der er mere der mangler. Jeg drømmer om at jeg har fået en lille pige ved navnet Sonja næsten hver nat. Og pga min særlig sensivitet, kan jeg mærke hende helt ind i sjælen. Jeg dufter hendes æblekinder, og rør hendes silkebløde babyhud. Vi erpå stranden, og hun tager dine første skridt ved at holde mig i hånden. Alle de drømme om hende er SÅ REALISTIKE at jeg vågner dybt lykkelig. Men når jeg kommer til virkeligheden, ingen baby, bare mig og to hunde. Kæresten på arbejdet. Så mangler mit liv meningen igen. Mange siger spring! Spring ud i det! Men min fornuft tænker ... hmm.. Skal jeg? Skal jeg ikke? Og hvorfor bliver jeg nervøs, og får hjertebanken? Er det fordi jeg ikke er klar? Jeg bliver helt i tvivl. Er jeg klar? Hvornår er man klar? Jeg var heller ikke klar med min første hund. Men jeg gjorde det. Også selvom jeg så det helt umuligt den første uge. Og nu... kan jeg ikke se en hverdag uden dem. Jeg føler at det hvad andre tænker, og siger er press for mig. Jeg vil helst flytte ud på landet, langt væk fra alle. Lukke mine øjne, mærke vinden, høre fuglene synge, og tage MIN beslutning. Nogle gange tænker jeg at, det kunne være befriende bare at, lægge piller væk, ikke sige noget til kæresten og lade skæbnen bestemme alt. Eller blive ups gravid. På den måde vil skæbnen være bestemt


Kære Anne-Mette. Hjælp mig, med at forstår min krop, og mine tanker, samt føleser. Jeg ved allerede hvad mine børn skal hedde, hvis det blev en dreng eller en pige.

Kærligste hilsner LilleMig



Anne-Mettes svar

Kæreste Lillemig.

Jeg har haft dig i min bevidsthed lige siden du skrev....

Du lyder som en fantastisk kvinde, der tager sig af det ,dit liv byder dig på alle fronter.Du er helt klart særlig sensitiv som du selv er bevidst om samt over tænker MEGET.Dit selvværd har fået et ordentlig knæk, grundet  den opvækst du har haft.Hvad det angår er det meget vigtigt du ser dig selv som en voksen kvinde nu og sætter grænser for din mor.

Det lyder som om du har en fantastisk kæreste og at han er der for dig på alle planer samt at jeres kærlighed til hinanden er stor.Din fortælling om jeres anskaffelse af jeres hunde samt den måde du /I tacklede det på er da bare så fantastisk og et bevis på at selvfølgelig kan du/I klare at få et barn.Det skal I da også have i den nærmeste fremtid.

Det er vigtigt du ære og påskønner at du er særlig sensitiv ,som i mange sammenhæng er en stor gave  og finder dine redskaber til at tackle de situationer hvor du fanges ind i frygt samt angst.Det vil din coach helt sikkert hjælpe dig med.

Du reagere helt naturligt HUSK DET, du er helt unik og lige som du skal være. Du har nogle udfordringer her i livet ,som alle har, bare på forskellige planer....

I dette er det vigtigt du husker de tre t'er TING TAGER TID.....

Angående dine drømmme så kan de tolkes på flere måder.Den lille pige er dig selv og vi har alle altid et lille barn inde i os vi skal huske at give kærlighed og omsorg dagligt. Din lille pige ( altså dig) tager sine skridt ud i livet såååå smukt.Du er ved at være en voksen kvinde der selv går ud i livet og ved hvad hun vil og skal ,når du  bare lytter efter og IKKKE over tænker , men du bruger din sensitivitet på den gode måde.

Glæd dig på andres vegne ,din tid skal nok komme med børn inden længe.

Vigtig du tager dig rigtig kærligt af dig selv og giver dig selv alt den omsorg du kan,så er du klar før du tror det.

Må du få et fantastisk forløb i din udvikling i at blive DIG.

De Kærligste tanker Anne -Mette

NB 

Du er velkommen til at skrive til mig på amgammelgaard@gmail.com

hvis du har brug for det.

 

 

 



Anne-Mette byder ind med støtte og rådgivning til en mindfull og nærværende tilgang i en hverdag med de mange udfordringer der nu engang er. Anne-Mette henvender sig til enkeltpersoner eller grupper - eks. mødregrupper hvor såvel samtale,støtte og meditation vil være på programmet. Har du et barn/er i en gruppe med fokus på særlige behov, byder Anne-Mette ind med indgående viden såvel pædagogisk som terapeutisk/holistisk.

Se Anne-Mettes hjemmeside: paradisæblet.dk

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+
Cookie information
Denne hjemmeside bruger cookies.

Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de giver også info om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies.