Enebarn?

Kunne godt tænke mig, at høre fra nogle mødre (eller fædre), der har VALGT kun at få et enkelt barn. 
Hvilke tanker I har gjort jer omkring jeres valg, og hvilke fordele og ulemper dette har haft?

Min kæreste og jeg har en datter, der lige snart bliver 2 år. Personligt kunne jeg godt tænke mig at hun fik en lillesøster/lillebror når hun er ca. 3 år, men min kæreste vil ikke have flere børn, og synes det er ideelt med et enkelt. Har lidt svært ved at forene mig med tanken, derfor kunne jeg godt tænke mig at høre fra andre, som har fravalgt flere børn. 

Jeg ved ikke selv hvor vi lander og har først lige fået den første (og det var mildest talt ikke nemt)... men tidligere har jeg haft tanker der ligner din kærestes.

Både min mand og jeg er vokset op som enebørn - og har oplevet at det bestemt ikke er uden fordele. Selvom jeg som barn oplevede at det i perioder var spændende at andre havde søskende, ser jeg tilbage på en barndom med masser af tid og overskud fra min forældre - og en nær tilknytning til venners og families børn, som jo så blev mine "søskende".

I øvrigt - min mor har en storebror og min far tre halvsøskende... ingen af dem har de et synderlig tæt forhold til den dag i dag - så livet giver som bekendt igen garantier alligevel

Migogmymy skriver:

Kunne godt tænke mig, at høre fra nogle mødre (eller fædre), der har VALGT kun at få et enkelt barn. 
Hvilke tanker I har gjort jer omkring jeres valg, og hvilke fordele og ulemper dette har haft?

Min kæreste og jeg har en datter, der lige snart bliver 2 år. Personligt kunne jeg godt tænke mig at hun fik en lillesøster/lillebror når hun er ca. 3 år, men min kæreste vil ikke have flere børn, og synes det er ideelt med et enkelt. Har lidt svært ved at forene mig med tanken, derfor kunne jeg godt tænke mig at høre fra andre, som har fravalgt flere børn. 

Jeg var på et tidspunkt næsten overbevist om, at jeg ikke ville have flere børn og min mand var lidt splittet. Nu fylder vores datter 3 år lige om lidt, og vi er pludselig begge skrukke og ønsker et barn mere, og har netop lige smidt præventionen. Det er for at sige, at din kæreste KAN ændre mening. Det er ikke sikkert, men det kan ske efterhånden som jeres datter bliver mere selvhjulpen. 

Vi havde mange tanker, da vi troede vores datter blev enebarn, og folk kiggede mærkeligt på os hvis vi sagde vi ikke vidste om vi skulle have flere. Fik at vide nogle gange at det var synd for enebørn og i den dur, men det syntes jeg nu ikke. Bare fordi man har søskende er det ikke ensbetydende, med at man får noget sammen som voksne. Selv har jeg ikke så meget med en af mine søskende, og så lidt mere med den anden, men vi ses ikke vildt meget og er meget forskellige. Så enebørn kan bestemt godt have en skøn barndom og tilværelse. Det eneste jeg tror, er at det er rart at have sine søskende når ens forældre går bort, og man kan dele sorgen (måske dele sorgen). Ingen garantier er givet.  

Så afvent lidt og se om han måske en dag selv føler for en to'er, og hvis ikke er jeg sikker på jeres datter vil få det super godt alligevel uden søskende. 

Migogmymy skriver:

Kunne godt tænke mig, at høre fra nogle mødre (eller fædre), der har VALGT kun at få et enkelt barn. 
Hvilke tanker I har gjort jer omkring jeres valg, og hvilke fordele og ulemper dette har haft?

Min kæreste og jeg har en datter, der lige snart bliver 2 år. Personligt kunne jeg godt tænke mig at hun fik en lillesøster/lillebror når hun er ca. 3 år, men min kæreste vil ikke have flere børn, og synes det er ideelt med et enkelt. Har lidt svært ved at forene mig med tanken, derfor kunne jeg godt tænke mig at høre fra andre, som har fravalgt flere børn. 

vi har en datter på 15 måneder og vi får kun hende da vi har kæmpet 9 år for at få hende både selv og med hjælp og magter ikke kampen med homoner og nederlag en gang til så hun er og bliver ene barn og det har vi altid vist 

Jeg har min søn på 4 år og kommer nok ikk til at få en mere og det har jeg det fint med ☺ jeg er selv enebarn (har en halvsøster ved min far som er 14) kan ærlig talt ikk se problemet ved at være enebarn... 

Min mand og jeg er forældre til vores søn fra juni 2011, vi har haft mange tanker om barn nr. 2 og vi har været meget frem og tilbage omkring det de første 3 år vores søns liv. 

Nu han lige ved at være 5 år og vi er meget glade for vores lille familie på 3. Vi nyder den tid vi har sammen med knægten, nyder han er så selvstændig og at han sover hele natten, at vi ikke behøver være stille om aften når han sover, at vi kan tage derhen vi vil i weekender og ferier uden at tage bleer med og hele tiden at skulle tage hensyn til middagslur, vi kan være meget mere spontane! 

Men til tider tænker vi over baby, om at få lov at opleve alt det igen.

som det ser ud nu, er vores valg enebarn, vi føler vi kan give ham så meget og vi vil gerne have den frihed vi har nu med vores søn. 

Hvis vi på et tidspunkt beslutter os for at sætte en lille ny én i verden, bliver det ikke på samme præmisser som med vores søn, vi vil ikke benytte os af daginstitutioner i form af dagpleje/vuggestue og nok heller ikke børnehave, men stole mere på os selv og vores egne evner som forældre og at vi er barnets faste base de første vigtige år. Det kræver noget økonomisk omlægning og ompriortering som vi ikke har været og ikke er i stand til at gøre nu eller de næste par år.

så vi nyder tiden nu, hvor vi kan give knægten en masse nærvær og en masse af vores tid. Han bliver så hurtig stor og tiden kommer aldrig igen. Vi vil gerne give en evt 2'er alt det vi ikke følte vi kunne give vores søn. Anede ikke vi ville føle for at have ham hjemme, men da vi fik ham, var det for sent at ændre vores situation så det kunne lade sig gøre. Så det giver en naturlig begrænsning i ønsket om en til lige nu 

men vi er som forældre glade for den familie vi er blevet  

jeg er selv ene barn og har aldrig savnet søskende som barn.. men det gør jeg nu som voksen.. min familie er ikke særlig stor grundet forskellige stridigheder på begge sider og min far døde da jeg var 17 så føler kun jeg har min mor ( og self min mand) men nu ville jeg da ønske at jeg havde haft søskende da jeg bliver meget alene den dag min mor ikke er her mere.. derfor har det været vigtig for mig at få to børn så de forhåbentlig har hinanden når vi er gamle og grå