Overvejer baby - er dog lidt skræmt ved tanken

Hej!

Jeg er ny herinde og håber i vil tage godt imod mig!

Jeg er til min store overraskelse begyndt at gå og fantasere om at have en baby. At sidde i sofaen med baby om morgenen, at kysse små bløde fødder, købe babytøj osv osv.  

Imodsætning til de fleste kvinder, har jeg aldrig tidligere i mit liv haft de tanker (jeg er 27). I mine teenage år var jeg faktisk overbevist om at jeg aldrig skulle være mor, og bare tanken gjorde mig angst. 

Men det er vidst ved at ændre sig 

Min kæreste er også begyndt at gå og fantasere lidt (næsten mere end jeg) og derfor tog vi "for sjovt" i Babysam for en uge siden.

Jeg har aldrig læst baby bøger, og har heller ikke haft meget med babyer at gøre i mit liv - så det var faktisk et chok at se alle de ting man kan købe.

Da jeg kom hjem tænkte jeg, at det ville dulme min angst hvis jeg læste lidt om hvordan man kan forvente ens dag ser ud som nybagt mor - det havde dog den modsatte effekt og skræmte mig fra vid og sans! 

Jeg er blevet helt i tvivl om jeg kan magte opgaven!

Selv noget så simpelt som barnevogn skræmte mig. Hvordan skal barnevognen se ud? Skal det være termo? Kan bunden være for tynd (så babyen fryser)? Hvad skal der være i den? Kan de blive kvalt hvis der er en pude? (synes jeg at have læst om engang), og skal de have det der lammeskind som mange mødre har liggende i vognen? Har småfolk brug for mere varme end større børn, eller fryser de nemt? Tænk hvis mit barn frøs eller blev overophedet! Eller ved man blot de ting per instinkt? 

Og det er jo blot en lille del af det hele! 

Har i nogle råd til hvad jeg skal gøre? Bør jeg låne nogle specifkke bøger eller tale med nogen? Har andre kvinder de samme tanker?

Jeg er ræd for at jeg bliver en dårlig mor!

Håber i kan hjælpe!

Vil berolige dig med at tingene, ofte bliver pisket op og gjort langt mere besværlige end de er. Selvfølgelig er der mange ting i det men det kommer det meste kommer jo også hen af vejen og der er stor forskel på - Nice to have, og så - need to have  

BangClap skriver:

Hej!

Jeg er ny herinde og håber i vil tage godt imod mig!

Jeg er til min store overraskelse begyndt at gå og fantasere om at have en baby. At sidde i sofaen med baby om morgenen, at kysse små bløde fødder, købe babytøj osv osv.  

Imodsætning til de fleste kvinder, har jeg aldrig tidligere i mit liv haft de tanker (jeg er 27). I mine teenage år var jeg faktisk overbevist om at jeg aldrig skulle være mor, og bare tanken gjorde mig angst. 

Men det er vidst ved at ændre sig 

Min kæreste er også begyndt at gå og fantasere lidt (næsten mere end jeg) og derfor tog vi "for sjovt" i Babysam for en uge siden.

Jeg har aldrig læst baby bøger, og har heller ikke haft meget med babyer at gøre i mit liv - så det var faktisk et chok at se alle de ting man kan købe.

Da jeg kom hjem tænkte jeg, at det ville dulme min angst hvis jeg læste lidt om hvordan man kan forvente ens dag ser ud som nybagt mor - det havde dog den modsatte effekt og skræmte mig fra vid og sans! 

Jeg er blevet helt i tvivl om jeg kan magte opgaven!

Selv noget så simpelt som barnevogn skræmte mig. Hvordan skal barnevognen se ud? Skal det være termo? Kan bunden være for tynd (så babyen fryser)? Hvad skal der være i den? Kan de blive kvalt hvis der er en pude? (synes jeg at have læst om engang), og skal de have det der lammeskind som mange mødre har liggende i vognen? Har småfolk brug for mere varme end større børn, eller fryser de nemt? Tænk hvis mit barn frøs eller blev overophedet! Eller ved man blot de ting per instinkt? 

Og det er jo blot en lille del af det hele! 

Har i nogle råd til hvad jeg skal gøre? Bør jeg låne nogle specifkke bøger eller tale med nogen? Har andre kvinder de samme tanker?

Jeg er ræd for at jeg bliver en dårlig mor!

Håber i kan hjælpe!

Jeg var som du som teenager. Var sikker på jeg ikke skulle have børn. Indtil jeg blev gravid og fik en abort for 3 år siden. Så ændrede det sig. Fortrød aldrig aborten. Men den gjorde noget ved mig at tankerne begyndte at kredse omkring det at være mor og jeg var skræmt ved tanken. 

November 2014 skulle så vise sig at jeg skulle have en positiv test og har Idag den dejligste lille dreng på 8 mdr. 

Jeg var skræmt og bange. Men voksede med opgaven som dagene gik frem. 

Man lærer hele tiden og lover dig. At den frygt. Den er total ubegrundet. 

Diosa85 skriver:

Jeg var som du som teenager. Var sikker på jeg ikke skulle have børn. Indtil jeg blev gravid og fik en abort for 3 år siden. Så ændrede det sig. Fortrød aldrig aborten. Men den gjorde noget ved mig at tankerne begyndte at kredse omkring det at være mor og jeg var skræmt ved tanken. 

November 2014 skulle så vise sig at jeg skulle have en positiv test og har Idag den dejligste lille dreng på 8 mdr. 

Jeg var skræmt og bange. Men voksede med opgaven som dagene gik frem. 

Man lærer hele tiden og lover dig. At den frygt. Den er total ubegrundet. 

Min yngste er også 8 mdr  

Årgangs Mor skriver:

Min yngste er også 8 mdr  

Hvornår er han/hun fra? 

Diosa85 skriver:

Hvornår er han/hun fra? 

12 august. Og din  

Årgangs Mor skriver:

12 august. Og din  

Han er fra 4. August 

Synes dog ikke det er dumt at læse en del om det, for de første ting du skriver er MEGET rosenrødt og langt fra hvordan det er at have en baby. Selvfølgelig er der også pusse nusse stunder og alle de fantastiske gode ting, MEN der er også de røv hårde nætter uden søvn, dage med sygdom - hvor man er så pisse frustreret over ikke at kunne hjælpe sin lille pus, konstante bekymringer for om der sker noget osv osv. MEN det gode opvejer jo det dårlige og derfor bliver vi ved at få børn  

Alt det praktiske skal nok komme, du kan læse dig til tonsvis af det, jeg anede heller ikke en klap om udstyr eller noget, men Google og bøger og forums på nettet er din ven

Da jeg var gravid med min den første anede jeg intet om babyer, læste intet andet om babyer end i en Liberobog jeg fik hos lægen og så var det endda mest graviditet og fødsel jeg læste mest om. 

Jeg anede intet, prøvede i januar at gå på udsalg men måtte gå ud tomhændet, for hvad skal en baby have på uld, bomuld, langt, kort, over hovedet, under hovedet, rundt om, bag ved og hvad ved jeg..... 

Jeg havde romantiske drømme om mig i en hvid kjole sidden under æbletræet med en sprællende smilende baby på tæppet og jeg kunne læse bøger, have udslået hår og være en boheme overskudsmor - tør nok sige virkeligheden blev helt anderledes, ingen hvid kjole uden den var fyldt med pletter og brysterne stak ud og æbletræet var forresten også for lille 

Men når alt kom til alt blev jeg en god mor som lærte sammen med mit barn, jeg kom aldrig til at læse en masse, det var der ingen grund til for baby havde alligevel ikke læst bøgerne. De famøse tigerspring ved jeg stadig ikke hvor er nu som mor til 4, men har bare accepteret mine børn var forskellige på forskellige tidspunkter. Jeg fandt også ud af det med tøjet, fandt ud af rigtig mange ting når der var behov for at finde ud af dem. I dag er den første 13 år og hun er det mest fantastiske i verden (mener jeg virkelig også selvom hun er teenager) så jeg må have gjort noget rigtigt. 

Mit råd er at mærke efter vil I gerne gå fra tosomhed til tresomhed, så er I parate og når I står med to streger har I 9 mnd til den første forberedelse og derefter en livstid til at udvikle jer som forældre sammen med barnet. En af de ting I vil opdage er, ingen liste, ingen artikel, ingen bog vil beskrive netop det at få netop jeres barn, den bog skal K selv skrive