melde afbud, er det forkert?

Anonym skriver:

Mig, min mand og vores familie er inviteret til konfirmation hos hans fætter. Vi har ikke svaret endnu, fordi min mand skulle se hvordan det passede med hans nye arbejdstider først, men nu kan han så se at han ikke kan komme med da han er pendler.

Vi var sammen med noget familie i går, og da snakken kom på konfirmationen sagde jeg at jeg overvejer at melde afbud. Min mands bedstemor lød meget fornærmet, og sagde at det bare var fordi jeg ikke vil.

 

Jeg overvejer at blive hjemme fordi, jeg at skulle stå alene med to børn. Festen foregår på landet, så jeg kommer til at være afhængelig af andre for at komme hjem, plus vi skal op og i skole/på arbejde næste morgen.

Er det så forkert af mig at melde afbud?

I det øjeblik, du siger, at du overvejer at melde afbud, siger du jo også indirekte, at du reelt godt vil kunne deltage. Dermed har bedstemoren sådan set ret i, at du ikke vil - det er jo ikke fordi, du ikke kan. Jeg havde ikke indviet svigerfamilien i mine overvejelser, men ventet, til jeg var afklaret, og så blot meddelt, at jeg ikke kunne, hvis jeg nåede frem til at melde fra. Det er selvfølgelig for sent at ændre nu. 

Jeg har deltaget til en del konfirmationer og lign., hvor jeg kun kendte konfirmanden og forældrene, og vi har selv haft gæster til vores børns konfirmationer, som kun kendte os. Det er vel meget normalt - og så lærer man jo netop flere at kende og kender dermed mere end en håndfuld til næste fest i den pågældende familie. Hvis værterne kun inviterede gæster, der kendte hinanden i forvejen, ville det da blive en lille, indspist forsamling. 

Jeg mener, at man, når nogen inviterer én og har lyst til, at man deltager til deres store dag, bør komme og fejre dem, hvis man kan. Så i din situation ville jeg gøre en del for at deltage, og jeg skulle virkelig have meget gode grunde til det, før jeg meldte fra. Det er jo mandag næste dag for alle gæster, og det bliver vel næppe et midnatsshow. 

Her hjemme var der blevet meldt afbud vis det er mandens familie og han ikke selv kunne komme for mig er det grund nok. 

Og så gad jeg heller ikke stå selv med 2 børn ude som ikke er glad for fremmed det er alt for besværligt  ( har selv en på 6mdr og en på 2 år og de bryder sig heller ikke om fremmed så skal de begge hænge hele tiden ) 

Her hjemme var der blevet meldt afbud vis det er mandens familie og han ikke selv kunne komme for mig er det grund nok. 

Og så gad jeg heller ikke stå selv med 2 børn ude som ikke er glad for fremmed det er alt for besværligt  ( har selv en på 6mdr og en på 2 år og de bryder sig heller ikke om fremmed så skal de begge hænge hele tiden ) 

Hvorfor gør det nogen forskel om det er din familie, eller din mands familie?

Er din mands familie ikke også din? Om ikke andet, er det i hvert fald børnenes familie.

Jeg ville blive så skuffet på min mand, hvis jeg pga sygdom(eller andet alvorligt) blev nød til at melde afbud, og han så ikke tog alene afsted sammen med børnene. Jeg mener at det er en selvfølge.

Der er flere her i tråden, hvis børn er bange for fremmede. Det må jo betyde at i aldrig er nogen steder ud over at i er på arbejde, og børnene er i institution. Hverken café, resteaurant, bio, zoo, forlystelsesparker, ferie, supermarkeder osv, for der er da også mange fremmede, som børnene kan blive bange for.

Og hvordan har børnene vænnet sig til institutionen? Den er da også fremmed til at starte med.

Jeg synes det er synd at man bevidst holder børn væk fra deres familie. Hvordan skal de andet end forblive fremmede, hvis børnene ikke møder dem ofte nok.

Jeg synes det er helt normalt at børn hænger på forældrene, når man er et nyt sted. Det gør de da bare for at søge tryghed. Og så viser man barnet, at ja her er trygt at være, og inden længe leger børnene på gulvet, eller sidder ved tante Oda.

Jeg har aldrig prøvet at være alene afsted med børnene, og der ikke har været en hjælpende hånd fra de andre i selskabet. Hvis den lille lige skulle have mad, så tog en anden sig af den ældste osv.

loop skriver:

Hvorfor gør det nogen forskel om det er din familie, eller din mands familie?

Er din mands familie ikke også din? Om ikke andet, er det i hvert fald børnenes familie.

Jeg ville blive så skuffet på min mand, hvis jeg pga sygdom(eller andet alvorligt) blev nød til at melde afbud, og han så ikke tog alene afsted sammen med børnene. Jeg mener at det er en selvfølge.

Der er flere her i tråden, hvis børn er bange for fremmede. Det må jo betyde at i aldrig er nogen steder ud over at i er på arbejde, og børnene er i institution. Hverken café, resteaurant, bio, zoo, forlystelsesparker, ferie, supermarkeder osv, for der er da også mange fremmede, som børnene kan blive bange for.

Og hvordan har børnene vænnet sig til institutionen? Den er da også fremmed til at starte med.

Jeg synes det er synd at man bevidst holder børn væk fra deres familie. Hvordan skal de andet end forblive fremmede, hvis børnene ikke møder dem ofte nok.

Jeg synes det er helt normalt at børn hænger på forældrene, når man er et nyt sted. Det gør de da bare for at søge tryghed. Og så viser man barnet, at ja her er trygt at være, og inden længe leger børnene på gulvet, eller sidder ved tante Oda.

Jeg har aldrig prøvet at være alene afsted med børnene, og der ikke har været en hjælpende hånd fra de andre i selskabet. Hvis den lille lige skulle have mad, så tog en anden sig af den ældste osv.

Fordi sådan er det bare her. 

Og ja med den mindste hun er aldrig med os ude hvor der vil være mange mennesker hverken med i zoo  eller café eller til større familie sammenkomster da hun ikke kan tåle det og bliver rigtig ulykkelig hun bliver passet ved mormor så det kun er den "store" på knap 2 år der er med ude  og hun bliver osse ked af det vis folk kommer for tæt på det er heldigvis blevet bedre nu må du jo lige tænke over at man ikke kan samligne dine og mine børn så fordi du har nemme børn der hurtig liver op betyder det ikke mine børn et sådan 

Min pige på 5 mdr snart 6 mdr har enlig skreget siden hun var 14 dage gammel til hun blev knap de 5 mdr med 4 indlæggelser  oven i så det er først nu vi selv er begyndt at få en beder kontakt med hende så hun skal ikke over til for mange andre. 

Så min kæreste tager ikke alene til min familie og jeg tager ikke alene til hans familie 

Sådan fungere det bare bedst her. 

anna111 skriver:

Fordi sådan er det bare her. 

Og ja med den mindste hun er aldrig med os ude hvor der vil være mange mennesker hverken med i zoo  eller café eller til større familie sammenkomster da hun ikke kan tåle det og bliver rigtig ulykkelig hun bliver passet ved mormor så det kun er den "store" på knap 2 år der er med ude  og hun bliver osse ked af det vis folk kommer for tæt på det er heldigvis blevet bedre nu må du jo lige tænke over at man ikke kan samligne dine og mine børn så fordi du har nemme børn der hurtig liver op betyder det ikke mine børn et sådan 

Min pige på 5 mdr snart 6 mdr har enlig skreget siden hun var 14 dage gammel til hun blev knap de 5 mdr med 4 indlæggelser  oven i så det er først nu vi selv er begyndt at få en beder kontakt med hende så hun skal ikke over til for mange andre. 

Så min kæreste tager ikke alene til min familie og jeg tager ikke alene til hans familie 

Sådan fungere det bare bedst her. 

Jeg spurgte, for at høre hvad forskellen er, da jeg ikke kender nogen i virkeligheden, der gør på den måde.

Jeg er selv mor til et barn, der var alvorligt syg som lille, og stadig har mén. Ja rent faktisk skulle hun være hjemme i flere måneder pga lavt immunforsvar. Hun blev også bange for mange ting, sikkert pga af det hun gik igennem. Jeg tror bare man skal gøre alt for ikke at fastholde dem i det det.

Nu er din jo kun 5 måneder, så hun skal nok lære det. Jeg havde indtryk af, at din yngste var ældre ud fra det du skrev

Må indrømme jeg ikke forstår hvorfor mange ikke er bleg for at melde fra, især ved svigerfamilien. Vælger man en partner og får børn er man selv og børnene jo også i familie med svigerfamilien. 

Jeg ville tage afsted, det er ikke bare en alm fødselsdag, men en konfirmation. Det er en engangsting og ville gøre alt jeg kunne for at dele dagen med konfirmanden og signalværdien i at blive væk med de begrundelser er ret stærke, ville selv blive ked af det hvis mine gæster af den årsag ikke gad at komme.