At være hjemmegående

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

1.517 visninger
8 svar
9 synes godt om

Du kan svare anonymt i tråden
31. marts 2016

Anonym trådstarter

Jeg har et par meget åbne spørgsmål angående det at være hjemmegående... 

Men ville I gå hjemme, hvis I havde mulighed for det?

Jer, der er/har været hjemmegående, hvad var fordele og ulemper?

Tror I, det er i barnets bedste interesse at komme i dagpleje/vuggestue? Lærer barnet noget der, som det ikke vil kunne indhente i, når det fx starter i børnehave?

Ønsker en debat, hvor vi holder den gode tone 

Håber, at I vil dele jeres tanker 

Anmeld Citér

3 numre af Vores Børn + 2 LEGO Storage bokse.

Spar 384 kr.

Køb her for kun 229 kr.

31. marts 2016

Newsence

Profilbillede for Newsence
stresset over kommune og a.kasse. Det vil bare ikke som jeg vil...

jeg har prøvet at gå hjemme mens min datter gik i dp..

man bliver hurtig ensom og når manden kommer hjem og barnet er puttet har man i den grad brug for snak og hygge og han er træt efter arbejde og vil helst slappe af.. Kunne godt vælge at gå hjemme men ville i den grad have noget at gå til eller lign.

Jeg mener at børn lærer noget socialt som man ikke kan lærer dem der hjemme. Det at lege med andre børn når forældrene ikke er tilstede giver en vis form for selvstændighed og social lære.

De kan godt indhente det i børnehaven eller skolen men mener at de andre børn til den tid vil være længere fremme i den sociale udvikling på netop det her område og derfor vil barnet få en hård start og have en masse at skulle forholde sig til- endnu mere end hvis de er van til institutionslivet. 

samtidig er min datter snart 3 og færdig med DP om få måneder. Og må sige at hun har lært mange ting som jeg ikke en gang ville havde tænkt over at lærer hende. 

 

personligt er jeg fortaler for DP da du her efter min mening får det bedste af to verdener.

Du får det sociale samspil samtidig med at der er få børn og at det er et "hjem" de er i. 

Anmeld Citér

31. marts 2016

ErDuHerIkkeSnart

Profilbillede for ErDuHerIkkeSnart

Jeg ville ikke selv ønske at være hjemmegående, selvom vi formentlig godt kunne finde ud af det rent økonomisk. Men jeg er for glad for mit job og min uddannelse og har for meget jeg "gerne vil udrette" ud over familielivet. Det er på sin vis med til at gøre mig til den jeg er, og også den mor jeg gerne vil være...

Omvendt drømmer jeg heller ikke om to fuldtidsjob+ for så at undvære familien i 9-10 timer om dagen. At enten manden eller jeg i en periode arbejdede deltid, tror jeg for os ville være det mest optimale. Vi har fleksible ansættelser og gode vilkår, så det kan formentlig lade sig gøre.

Ja, jeg tror på at institutioner, når de vel at mærke fungerer optimalt og under rimelige vilkår, kan bidrage med noget positivt til mine børns opvækst. Bemærk at jeg dog desværre ikke mener at de politiske prioriteringer på området i dag, giver mulighed for de rette rammer - og derfor er jeg ikke altid sikker på at det er i børnenes interesse.

Det er en priviligeret diskussion - for jeg er helt igennem klar over at mange slet ikke har noget andet valg end at sende ungerne afsted fra morgen til aften, fordi hverdag og økonomi skal hænge sammen.

Anmeld Citér

31. marts 2016

jjuhl

Profilbillede for jjuhl

Jeg er hjemmegående, dog ikke af egen fri vilje.Er førtidspensionist.

Vi har valgt at sende vores datter i dagpleje alligevel. Det er i min optik det bedste for langt de fleste børn. Hun er dog ikke den første der bliver afleveret og den sidste der bliver hentet. Hun er SÅ glad for det,  og de giver hende nogle helt andre ting end hvad jeg ville kunne give hende. 

 

Anmeld Citér

31. marts 2016

migxher

Profilbillede for migxher

Jeg går hjemme pt og min dreng skal nok først i institution når han bliver 2-3 år jeg tror helt klart det er bedst for små børn at blive passet der hjemme, og det mest optimale. Selvfølgelig hvis mor eller far også gider.

Trives man ikke selv som hjemmegående tror jeg heller ikke det er optimalt for barnet. Og det at være hjemmegående er helt sikkert ikke noget for alle.

Institutioner er samfundets behov, ikke børnenes.

Jeg nyder at gå her hjemme med min dreng

Anmeld Citér

31. marts 2016

migxher

Profilbillede for migxher

Og de ældrer hjemmet passet børn jeg kender er fint med i udviklingen og kan det samme som dem på samme alder der går i institution jeg kender til og med nogen som hjemmeskoler/unschooler. Det tager jeg hatten af for, selvom det nok ikke ville være noget for mig.

Anmeld Citér

31. marts 2016

Skovrup

Profilbillede for Skovrup
Read the baby, not the books.

Havde vi haft økonomien og havde vi tænkt tanken inden vi fik vores søn, havde jeg uden at blinke gået hjemme med knægten til enten børnehavestart eller skole start. 

Han har ikke haft behov for at skulle væk hjemmefra allerede som ti mdr gammel,  hans dagpleje tid har ikke været andet end en lille frustreret og meget ulykkelig dreng der ikke kunne forstå hvorfor han skulle afleveres hos en fremmed kvinde som slet ikke var mor eller far. 

Nu når han går i børnehave og han er blevet ældre og børnehaven virkelig ser ham som den dreng han nu er, en følsom dreng som er sensitiv og har brug for nære relationer og en fast struktur. Så er det hele meget nemmere og han er glad for at komme afsted og han er ikke ked af det ved aflevering og heller ikke ked i løbet af dagen.

havde jeg haft muligheden for at gå hjemme med ham, ville jeg jo ikke bare side hjemme i stuen med ham og trille tommelfinger og lave ingenting. Så havde vi fundet en legestue og planlagt ture ud af huset som også ville være lærende. Lege aftaler, historie undervisning ved at se på museums og historiske steder. Vi ville have hygget os med at tage ud og fiske, lave noget herhjemme, såsom da jeg sleb sofa bordet ned og malede det en anden farve med ham i sommerferien for to år siden. Lærende og underholdende aktiviteter som man som forældre nok ville knytte bedre bånd til sit barn end når man sender dem i institution. 

Jeg ville gå så langt som til at sige at man som forældre er de bedst egnet til at lære sit barn om verden omkring os og at det nok også ville være det bedste for det bånd man har med sit barn. Jeg tror simpelhen ikke på at man får børn for at aflevere dem til vildt fremmende mennesker som babyer og mens de er mest følsomme informelle til den udvikling de går igennem de første 3 år af deres liv. 

Jeg føler samfundet virkelig er kommet langt ud i forhold til at man ikke har så let ved at være hjemmegående og at så mange er imod at man ønsker det eller gør det. Der ikke mange forældre der stoler på egen evne til at være mor og far for sit barn og at de kan give deres eget barn det de har brug for, for at vokse op og blive velfungerende mennesker. 

Vi tror på at vi som forældre er det bedste for vores søn indtil skolealderen og at vi vil kunne give ham det han har brug for og mere endnu. Vi anede bare ikke vi ville have det sådan her inden vi fik vores søn for knap fem år siden. Så vi havde ingen mulighed for at lægge økonomien om, så det ville være en mulighed for os. 

Så nu har vi en søn der går i børnehave, som trives og har det fint, men vi ville gerne have været om ikke andet dagpleje tiden foruden. Han er kommet i en børnehave som vi meget specifikt er gået efter og som giver nogen af de værdier vi har selv videre. Han er glad for de relationer han har dannet og han har lært en masse gode ting, men ikke ting vi ikke selv kunne have lært ham. 

Ved ikke om det blev lidt rodet, men synes jeg fik skrevet så meget ned som muligt i forhold til mine tanker omkring det emne som er meget svært at tale om uden folk har en meget markant holdning til og jeg vil lige sparke en fodnote ind i forhold til alt dette jeg har skrevet, at jeg ikke vil dømme hvad andre gør eller ikke gør, men jeg vil bare ønske der måske var lidt mere fokus på vores blinde tillid til at vuggestuer, dagplejer og børnehaver er det eneste rigtige for vores børn. Og at stole på os selv som forældre, at vi har evnen til at lære de vigtigste ting videre til vores børn. 

Anmeld Citér

31. marts 2016

Mom2Two

Anonym skriver:

Jeg har et par meget åbne spørgsmål angående det at være hjemmegående... 

Men ville I gå hjemme, hvis I havde mulighed for det?

Jer, der er/har været hjemmegående, hvad var fordele og ulemper?

Tror I, det er i barnets bedste interesse at komme i dagpleje/vuggestue? Lærer barnet noget der, som det ikke vil kunne indhente i, når det fx starter i børnehave?

Ønsker en debat, hvor vi holder den gode tone 

Håber, at I vil dele jeres tanker 



Jeg gik hjemme med mine børn i 3 år.. De er fuldstændig som andre børn heh.. De er sociale, de er mere rolige end børnehavebørn... Vi gik til motorik, svømning og legestue.. De er næsten aldrig blevet passet - men har intet problem med a være i feks børnehaven nu... De siger i børnehaven a deres sprog og motorik, deres sociale færdigheder er perfekte ... De siger også a de er yderst tillidsfulde.. Jeg elskede a gå hjemme med mine drenge! De har stadig mange fridage, noglegange i en uge af gangen.. 

Anmeld Citér

31. marts 2016

God-mor

Profilbillede for God-mor
Har en dejlig pige fra 13 og en skøn søn fra 17
Anonym skriver:

Jeg har et par meget åbne spørgsmål angående det at være hjemmegående... 

Men ville I gå hjemme, hvis I havde mulighed for det?

Jer, der er/har været hjemmegående, hvad var fordele og ulemper?

Tror I, det er i barnets bedste interesse at komme i dagpleje/vuggestue? Lærer barnet noget der, som det ikke vil kunne indhente i, når det fx starter i børnehave?

Ønsker en debat, hvor vi holder den gode tone 

Håber, at I vil dele jeres tanker 



Jeg er hjemmegående og har været det de første 16 måneder af min datters liv. Derefter kom hun i dagpleje og der gik i hun i 13 måneder, indtil vi købte hus (dec 15), i en anden by, så siden da har hun været hjemme med mig og starter så først i børnehave her 1/6 :-) 

Fordelene som jeg mener er mange både for barnet og den voksne er tid, tid og atter tid! Man har så meget tid sammen og man kommer så utrolig tæt på hinanden. Der er ingen ulvetimer, og jeg i hvert tilfælde fordyber mig mere i mit samvær med min datter, fordi vi aldrig er stresset. Vi går til musik og rytmik, hvor min datter derigennem møder og leger med andre børn, der er legestuer i byen og så kender vi børn på hendes alder som vi laver legeaftaler med. Vi nyder det begge til fulde! 

Det negative. Bum bum, ja jeg mener ikke der er noget negativt at sige. Jeg kan dog godt mærke på min datter nu hvor hun er lige ved at blive 3 år, at hun vil have godt af nye udfordringer, og dem får hun så her når hun skal i børnehave om 8 uger  Og jeg starter ligeledes op igen, men med 25/t i ugen, så jeg kan give korte dage samt fridage efter behov. 

Min datter mangler intet, hun bliver stimuleret og aktiveret samt udfordret. Hun er måske en anelse "gammelklog" men det ser jeg som noget positivt. Hun er kvik, og har et fantastisk sprog, men jeg kan godt høre på hendes ordforråd at hun har gået en del sammen med voksne. Jeg føler at jeg har givet hende de bedste betingelser for en god start på livet og hun er et sundt, nysgerrigt og meget trygt barn. 

 

Vh en glad hjemmegående mor :-)

Anmeld Citér

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.

Egmont Publishing A/S
Strødamvej 46
2100 København
CVR: 83131128
Bliv fan på Facebook
Baby.dk på Google+