Legeaftaler
Jeg har en dreng på 4 ½ år, lad os kalde ham M. Vi bor i et villakvarter, hvor der ligeledes bor 2 drenge i samme alder. Lad os kalde den ene for J og den anden for N. J og M har et helt speciel for-hold med hinanden. De har gået i dagpleje sammen og nu går de på samme stue i børnehaven, hvor N ligeledes går.
J og M leger sammen meget tit, både i hverdage efter børnehave, i weekenderne både halve og hele dage, de spiser ovre hos hinanden og der er aldrig konflikter imellem dem. De leger sammen, viser hensyn til hinanden og kommunikere i deres lege.
Nogle gange når N ser at J og M leger sammen, kommer N over til dem. Han spørger ikke om de vil lege med dem, men afventer at hans forældre sætter ham af i huset, hvor de derefter går. Og det er her dialemmalet opstår. J og M siger højt og tydeligt til N ”vi gider ikke lege med dig”, men N og hans forældre ignorerer dette og siger til J og M at de skal tale pænt og sådan noget siger man ikke. Herefter tager forældrene tøjet af N og sender ham ind i huset, velvidende at J og M ikke ønsker at lege sammen med N. Når N’s forældre så er gået, begynder N at drille og ødelægge J og M’s leg, det fører til mange konflikter hvor de alle 3 skiftevis bliver kede af det. Når N så bliver ked af det, vil han hjem, så mig i overtøjet med ham, mig og M’s lillebror, over med N, hvorefter N står i vores hus igen 10 min senere. Her starter det hele så forfra. Mest af alt har jeg lyst til at sige til N’s foræl-dre at det ikke går, når jeg er alene hjemme, har lillebror og skal have lavet mad (min mand kommer sent hjem fra arbejde, så kan ikke vente med at lave med til han kommer hjem), men kan man tillade sig det? Og hvordan siger man det på en pæn måde?
Jeg prøver at være large, og siger til J og M at de ikke må sige til N ”at de ikke vil lege med ham, og at de skal lege med N, og de skal lukke ham ind”. Når J og N er taget hjem, har jeg et par gange snakket med M om det, og her siger han noget ”Jamen mor, når vi går over til J, siger du til mig at hvis J ikke har lyst til at lege i dag, så går vi hjem igen, hvorfor skal N så ikke gå hjem når jeg ikke gider lege med ham”. Drengen har jo fat i noget tænker jeg.
Meget af min opdragelse af min søn bygger på princippet som at han skal være ”tåleligt” at være sammen med for andre. Han skal lære at respektere folks grænser og imødekomme deres behov, uden han skal blive ked af det.
Jeg må nok også indrømme at jeg har ikke har det bedste forhold til N’s forældre, dette gør jeg dog alt for at skjule overfor M. Jeg har det svært ved at N svare mig meget grimt og bruger ord som ”kælling, du er dum, det skal du ikke bestemme osv.” derudover har det svært ved at N ikke høre efter hvad jeg siger, når jeg har ansvaret for ham. Har flere gange oplevet N vil hjem og så tager han bare hans ting og går uden at sige noget til mig om at han går hjem, han har også flere gange løbet fra mig, når jeg har skullet følge ham hjem (kan ikke løbe efter ham, da jeg har lillebror med på ar-men), og sågar oplevet at N’s forældre satte ham af på kælkebakken og sagde jeg lige kunne tage ham med hjem når vi var færdige, hvorefter de gik, her løb han igen fra mig, og jeg stod der og kun-ne ikke løbe efter ham, da jeg både havde M og lillebror med. N’s forældre har ligeledes sagt nogle sætninger til mig, som ikke har gjort forholdet mindre anstrængt f.eks. ”det er godt vi kan deles om byrden ved at have dem”, ”Havde jeg vist det var sådan at have børn, skulle jeg ikke have haft børn”, det er godt i legetøj i haven, så kan de bare være hos jer”.
Nu nærmer det gode vejr sig og disse episoder bliver der mange flere af nu hvor M og J leger ude i haven. Hvad ville i gøre som mor til M? Skal ejg tvinge min dreng til at lege med N? eller kan jeg tillade mig at sige fra? Jeg har selv de gange hvor J ikke har villet lege med M, sagt til M at så går vi hjem igen, og mener et eller andet sted at det burde være iorden for børn selv at vælge deres lege-kammerater. Det gør da ondt i et mor hjerte, når et barn afviser ens barn, men jeg syntes heller ikke jeg kan/vil tvinge et andet barn til at lege M, når barnet tydeligt udtrykker at det ikke har lyst.
Trines svar
Kære Mor
Undskyld det lidt sene svar.
Sikke en situation du er kommet i. Jeg bliver helt gal når jeg hører hvordan N´s forældre opfører sig.
Der er flere ting i det, så jeg prøver at starte fra starten.
Det er altid i orden at sig fra overfor andre børn, som ødelægger legen og vi(de voksne) kan ikke tvinge børn til at lege sammen.
Hvis de ikke har lyst og vi bruger vores magt ødelægger vi den gode leg og gør det endnu være for det barn vi prøver at presse ind i legen. I det de andre børn så forbinde barnet med en ødelagt leg.
Selvfølgelig er det heller ikke i orden at holde nogle udenfor, men der er nogle spilleregler i alle relationer, både børn og voksne, og hvis de ikke bliver overholdt er det svært at omgås mennesker.
Med børn er det vores(de voksne) ansvar at lære børnene disse spilleregler.
Det er jo forældrenes ansvar. Men det lyder som om at N´d forældre tager meget let på forældrerollen. Derfor synes jeg det er vigtigt at du tager en snak med dem.
Hvis deres barn skal komme på besøg må de ringe først og hører om det er i orden. Hvis der bliver sagt nej må de respektere det.
Hvis deres dreng skal være på besøg skal han lære at følge de regler der er hjemme hos jer. Det vil sige at der ikke må tales grimt til nogle og hvis han gør det bliver der ringet efter hans forældre, som så kan komme og hente ham. Indtil da kan han sidde i køkkenet.
Det er også vigtigt at du forklare dem at du ikke kan tage ansvar for deres barn så længe han ikke hører efter og derfor vil du ikke stå med ham alene ikke engang hjemme hos dig selv. Du må fortælle dem at du ikke kan rende efter ham hvis han går og at du ikke finder dig i at han opfører sig grimt.
Jeg synes det er dejligt at hører at du giver din søn nogle gode værdier, men gode værdier er også at kunne sige fra overfor nogen der ikke spiller med de samme spilleregler. Og du er rollemodel. Så hvis du ikke siger fra lære han af dig at man ikke siger fra.
Det kan gøre på en pæn måde ved at du tager en snak med forældrene. Fortæl dem at du ikke vil have ansvaret overfor et barn der ikke hører efter hvad du siger. Og at du ikke kan aflevere ham da du både har din egen og lillebror at tage dig af. Og så sig at han taler meget grimt og at drengene kommer i mange konflikter så du synes I skal holde en pause og at du nok skal vende tilbage når der er lidt mere ro på.
Hvis det støder dem er der ikke noget at gøre ved det. vi kan ikke gå hele livet igennem uden at træde nogle over træerne. Og hvis du i forvejen har et anstrengt forhold til forældrene synes jeg ikke der er noget galt i at melde fra.
Jeg håber du kan bruge mit råd. Ellers er du velkommen til at skrive igen.
Mange hilsner
Trine
www.naturligopdragelse.dk
Trine yder personlig rådgivning, i spørgsmål omhandlende opdragelsen, institutionslivet, trivsel, leg og børns sociale udvikling enten via e-mail eller ved at kommer ud i jeres hjem, hvor I føler jer trygge og derved bedre kan fortælle om de vanskeligheder I oplever. Endvidere holder Trine foredrag inden for 3 overordnet områder. Det, som hun kalder naturlig opdragelse, børn laver mad og natur oplevelser både med og uden et pædagogisk indhold.
Se Trines hjemmeside: www.naturligopdragelse.dk
