Når ens søskende blander sig i opdragelsen

Hvad gør man når ens søster eller forældre hele tiden blander sig i ens børns opdragelse?

hun har nemlig ik børn selv men hun blander sig hele tiden på hvad de ska gør og hvordan de ska opføre sig . 

Jeg har flere gange udtrykt for at hun ska blande sig udenom men det som om hub ikke lytter . Hun og mine forældre mener at de ka blande sig så meget de vil da de er bedsteforældre og moster og derfor må de også opdrage mine børn 

hvad gør jeg ? Hver gang jeg er sammen ned familien føler jeg at min søster overvåger os 

Du sætter dig ned med din familie og fører en voksen samtale omkring emnet:

• Er der noget, de gerne vil hjælpe med ang. børneopdragelse? 
• Er de utrygge ved din børneopdragelse? 
• Skal I alle finde et fælles fodslag omkring tilgangen til dine børn? 

Måske har de ret på nogle punkter, måske tager de fejl på nogle punkter. Måske kan I alle lære noget af en voksen samtale? 

At børn må mere hos mormor og morfar er nok meget almindeligt og acceptabelt. Men der er mere i historien? 

Anonym skriver:

Hvad gør man når ens søster eller forældre hele tiden blander sig i ens børns opdragelse?

 

hun har nemlig ik børn selv men hun blander sig hele tiden på hvad de ska gør og hvordan de ska opføre sig . 

 

Jeg har flere gange udtrykt for at hun ska blande sig udenom men det som om hub ikke lytter . Hun og mine forældre mener at de ka blande sig så meget de vil da de er bedsteforældre og moster og derfor må de også opdrage mine børn 

 

hvad gør jeg ? Hver gang jeg er sammen ned familien føler jeg at min søster overvåger os 

Jamen det kommer vel an på hvordan de blander sig  

Hvis du og dine børn kom hjem til mig og de kravlede på væggene, hoppede i møblerne og ikke sad pænt ved bordet havde jeg såmænd også sagt noget til dem ... 

Hvis de er hjemme ved dig så gælder dine regler.. 

Hvor gamle er dine børn og i hvilke situationer er det du har et problem ?

Jeg retter/opdrager også på mine niecer og nevø, især hvis det er hjemme ved mig selv.. Mit hus, mine regler... 

Det kommer meget an på de nærmere detaljer i situationen. Det er ikke til at svare på ud fra det du har skrevet, om de opfører sig upassende eller ej..

I min familie " blander" vi os gerne. Forstået på den måde at hvis en forældre har en kamp eller tager en konflikt så tier vi stille, men er vi sammen og jeg Eks. Ser min søsters barn gøre noget jeg ved er forbudt så siger jeg det til barnet. Det samme gælder også omvendt med mine børn. Dette gør vi uanset hos hvem vi er. Og vi fortæller altid forældrene hvad vi har set og sagt så der ikke opstår tvivl. Personligt syntes jeg det er super fedt. Og det har min søster også tit sagt.

Jeg studser en del over at du siger din søster ikke har børn selv. Det burde ærlig talt ikke være relevant. Bare fordi man ikke har børn kan man altså godt have ret eller have en mening. Da jeg ikke havde børn men min søster havde var der flere ting jeg syntes var forkert i opdragelsen ( sagde det ikke højt dog) men nu hvor jeg har børn er jeg altså af samme opfattelse da jeg mener hun er for eftergivende. 

Men det betyder jo ikke at jeg har/ havde ret. Det betyder bare at vi er forskellige og opdrager på hver vores måde.

jeg syntes du skal tage en snak med hende og hører præcis hvad det handler om og er du uenig jamen så må du jo sige til hende at du hører hende og respektere hendes mening men at du altså har valgt at have en anden tilgang til tingene. Men prøv at lytte oprigtigt og uden den tilgang at hun jo ikke har børn. Hvem ved måske vil du opleve at hun siger noget der måske er rigtigt og som du kan bruge.. 

Og som andre skriver er det i deres hjem må de altså godt sætte visse grænser ( ikke hvor meget barnet spiser Eks. Men at barnet ikke smider mad på gulvet ) Og hjemme hos dig må de altså også godt sætte grænser hvis det går ud over dem eller deres ting( eks. Barnet hopper på dem eller roder i deres taske)

så lyt til dem. Respekter deres personlige grænser og sæt dine egne grænser. Og når de så blander sig så sig tydeligt men pænt" det hører jeg du siger men jeg gør det på min måde 

Jeg tænker også, der måske skak eksempler på banen. Men du skriver du føler dig overvåget, så det antyder for mig, at du føler de mener du ikke opdrager dine børn godt nok.

hvis de f.eks går ind og modsiger dig, så er det ikke ok. F.eks hvis du beder lille y om ikke at ....., og der så kommer en og siger selvfølgelig skal y da have liv til det.

hvis de derimod siger til lille y, at de ikke vil have at h*n slår eller andet, der vedrører dem personligt, så synes jeg det er ok.

og ja, hvis der er nye forbud i deres hjem, så er det også ok, at de sætter grænser.

alt dette selvfølgelig kun, hvis de gør det på en ordentlig måde.

men det virker, som om der er andre ting i spil omkring dine følelser om det her. 

Det kommer meget an på om man opdrager eller irettesætter.....

Jeg mener ikke at folk skal bestemme hvad mit barn skal drikke,spise mm... Har jeg sagt nej til sodavand mælk eller andet skal man ikke gå imod mig.

Folk skal ikke opdrage på mine børn, forstået på den måde at har jeg sagt nej, så er det nej... Slår, sparker, bidder eller bander osv mine børn hjemme ved andre og jeg ikke selv opdager det så må folk gerne irettesætte barnet....

I min verden er der kæmpe forskel på at opdrage og irettesætte.... Og mine omgivelser skal ikke tag som en selvfølge at deres hjem er li med mine regler... Forstået på den måde at nogle ting skal jeg nok selv bestemme..

At man er søster, bedsteforældre eller andet giver bestemt ikke i mit liv ret til hverken at se ungerne, opdrage på dem eller andet....

Her ville de få klart besked på at få deres egne børn, at opdrage på for de har intet at lave i mine børns opdragelse 

Hun må gerne fortælle mine børn at de ikke må dit og dat . Hvis de gør noget forkert 

men men hun siger tit jeg ikk opdrager ordentligt og andres børn er mere bedre end mine og bla bla .. Hun sammenligner mine med andres og hvorfor er de ikk sådan 

da vi var ude at rejse sammen og mine børn stod tidligt op og legede .. Så blev hun sur og råbte at de skulle tie stille så hun ku sove længe .. Og hvis mine børn leger rundt og løber rundt hos bedsteforældre hvilket de må af dem så kan hun godt sige ej sid stille og være voksne .. Eller tie stille jeg ska se nyheder .. 

Mine børn er 2 og 5 år

Anonym skriver:

Hun må gerne fortælle mine børn at de ikke må dit og dat . Hvis de gør noget forkert 

 

men men hun siger tit jeg ikk opdrager ordentligt og andres børn er mere bedre end mine og bla bla .. Hun sammenligner mine med andres og hvorfor er de ikk sådan 

 

da vi var ude at rejse sammen og mine børn stod tidligt op og legede .. Så blev hun sur og råbte at de skulle tie stille så hun ku sove længe .. Og hvis mine børn leger rundt og løber rundt hos bedsteforældre hvilket de må af dem så kan hun godt sige ej sid stille og være voksne .. Eller tie stille jeg ska se nyheder .. 

 

Mine børn er 2 og 5 år

2 ting

hvis hun på en ferie vil sove så må hun tage afsted uden børn. Her skal du gå ind og være tydelig og bestemt og sige at børn larmer og de også har ferie. Og så kan du jo evt sætte dem til noget der måske er lidt mindre larmende. 

når de er hos dine forældre og igen larmer så må dine forældre jo gå ind og bestemme hvad de mener er ok så her ville jeg tage en snak med forældrene og sige at børnene bliver forvirret og om de ikke kan tage et standpunkt. Og så tænker jeg at hvis hun gerne vil se nyheder så kunne du jo også vise lidt hensyn og bede dine børn larme et andet sted end lige der. Hos min far må børnene gøre stort set alt men bruger nogen tv'et så siger jeg da til mine børn at de må larme i køkkenet eller gangen. Det handler om fælles hensyn og her kan du altså også godt gøre noget. Hun skal tage hensyn bevares men det skal du også som deres mor og hjælpe dem til at lærer at man ikke behøver larme lige der hvor nogen forsøger at se tv

og når hun siger de skal være voksne og sig til hende at det kan de ikke for de er børn og hun må altså vente til de ER voksne før hun kan forvente voksen opførsel fra dem. 

2. At hin sammenligner dem med andre børn. Her tænker jeg du kan fortælle hende at alle børn er forskellige og de jo netop kun er som de er fordi de føler sig trygge og glade og at tog du dem med til fremmede ville dine børn nok også være anderledes. Og så må du ellers glemme det. Du ved dine børn er skønne og så må hun jo mene hvad hun vil.

du skal finde din indre ro frem og lade hendes mening ryge og rejse.