Ja, det er muligt, at jeg bare skal hidse mig ned eller nowet, men det kan jeg altså ikke. Jeg er helt oppe og ringe, efter at dp'en fortalte mig i dag, at Sofie har bidt en dreng i ryggen. Jeg er så klar til at suse ud efter en buket og overbringe den til hans forældre med et undskyld og det skal aldrig ske igen . - Og min bare røv. For det kan jeg jo aldrig garantere. Men hvorfor f... gjorde hun det? Udfra en professionel vinkel ville jeg straks dømme, at hun havde nogle følelser, hun skulle ud med - havde ikke tilstrækkeligt sprog - og valgte derfor at bide. - I kærlighed eller arrigskab. Det kan være det samme.
Jeg kan næsten tude, når jeg tænker på det. Hun skal bare ikke være sådan en, de andre bliver bange for. Nu er det sket den ene gang, og så siger dp'en, at de (de andre pædagoger i legestueen) der så det gjorde meget ud af at fortælle hende, at det gør man ikke - det må man ikke.
Hun har bidt mig 2 gange i skulderen. Begge gange var ifm. noget tumleri med en masse kys, og hvor jeg sagde sådan noget med, at mor er såååå glad for dig og du er den sødeste pige i verden osv. Så jeg har tænkt, at hendes bid var et kærlighedsbid. Hun kunne simpelthen ikke udtrykke sig anderledes.
Erfaringer modtages med tak.
- Helle
Anmeld
