Når fars ego ikk forstår. >-(

Anonym skriver:

Det er ikk sådan han ikk forstår. Han kender udemærket hans trætheds tegn. Han siger det endda selv når de så småt begynder. "Årh er du ved at være træt lille mand" eller "er du sulten" når han viser de tegn. 

Det er hans ego der ikke forstår, ment sådan at han da er "ligeglad" med om han er træt. Han skal ikk sove for så kan han jo ikk være sammen med ham. 

Tilbød ham og gå med op til bussen med ham så han gik tur med ham. Men der var han allerede så sur at han bare kyssede sønnen farvel og gik ind og lukkede døren efter sig uden at se tilbage. 

Forstår jo udemærket at han savner ham og vil være sammen med ham. Derfor tilbyder jeg også ofte ekstra dage i weekenderne hvor vi kan komme et par timer så de kan hygge. Men 3 gange nu har han aflyst pga tømmermænd. Så er begyndt og ikke gide og tilbyde dem mere. Så må han selv inviterer hvilket han aldrig har gjort. 

Så vil det nok være godt at gå til statsforvaltningen, og få sat nogle klare aftaler op for samvær (: Og få dem på skrift

Anonym skriver:

hvordan reagerer din datters far hvis du aflyser samvær pga sygdom? V's far aflysee ikk engang hvis han selv har influenza og 39 i feber. Han er ligeglad med om han smitter for han mener jo at hvis vi havde været sammen og boet sammen så havde det jo været det samme. 

Vi har ikk været i statsamtet. Men kunne da være det skulle overvejes hvis ikk han begynder at lægge egoet lidt på hylden 

Han kan blive lidt irriteret eller os så forstår han det, kommer an op hvad hun fejler. Men så må han være sur i den tid, da min datters behov kommer først. 

migxher skriver:

Så vil det nok være godt at gå til statsforvaltningen, og få sat nogle klare aftaler op for samvær (: Og få dem på skrift

Ville bare så gerne undgå SF og finde ud af det som voksne mennesker. Men kan godt se det vidst ikk kan lade sig gøre 

Anonym skriver:

Ville bare så gerne undgå SF og finde ud af det som voksne mennesker. Men kan godt se det vidst ikk kan lade sig gøre 

Det ville helt sikkert også være nemmest (:
Men nogle gange er det måske godt nok at få noget hjælp til kommunikationen.
Ved at gå til statsforvantningen behøves du jo heller ikke være bussemand, og træls og kræve en masse af ham, at han overholder aftaler osv. Så er det dem der er bussemanden og kræver de ting af ham

Anonym skriver:

Tak. Vil få kontaktet SF. Tror ikk de vil give ham overnatning da han stadig er ammebarn. Men have ham alene nogle timer ville være fint nok. Hårdt for mig som ikk har været væk fra i mere end maks en time. Men det må jeg jo bide i mig. 

Retter aldrig på ham når han er sammen med ham. Det er deres tid og den skal de have. Siger kun noget hvis det er som igår hvor han ikk vil lade ham sove bare fordi han vil være mere sammen med ham. Jeg sidder typisk i køkkenet og læser et par blade mens de leger i stuen og frivilligt kommer ud til mig i køkkenet hvilket han gør når han bliver ked og pylret. 

Men kan da godt se det måske ville være godt for ham hvis jeg tog helt væk et par timer så han selv fandt ud af hvad han skulle gøre. 

Problemet er bare at han ikk mener jeg kan bestemme om jeg må gå før hvis han f.eks er syg fordi vi har fælles forældremyndighed. Han tror det indebærer 50/50 på alt 

Men igen så bekymrer du dig over om han bliver sur.. Drop det. Fortæl ham det INDEN I ankommer til samvær. OG hvis han så bliver sur må du jo bede ham tage den i SF. her skal han nok opdage at fælles forældremyndighed bestemt IKKE betyder 50/50. Ring til SF og forklar dem sagen og bed dem om at fortælle dig hvordan du skal forholde dig. OG det de så siger det du gør og NÅR far så bliver gal og evt. tager den i SF så er det ham og ikke dig der udviser dårlig samarbejdsevne. 

men sørg for at du har dit 100 % på den rene først. Så ring til dem. Du behøver på ingen måde at opgive navn når du bare ringer til dem, så det kan gøres helt anonymt.. 

Men du skal stoppe med at bekymre dig om hvad han bliver sur over. Barnet kommer før fars humør. SELf skal du ikke provokerer men er I der hvor det går ud over barnet så må du altså lærer at være ligeglad. For så længe du fodre hans ego med din bekymring så lærer han det jo aldrig. 

Men nej ammer du så overnatter barnet ikke. Men et par timer alene ville nok være bedst for alle. Barnet er også nød til at lærer at når det bliver ked af det så skal far kunne trøste. Og som regel så så snart mor ikke er tilstede så kan barnet godt uden problemer, men er mor der så... 

Ja det er pisse hård at forlade barnet som mor, men som du selv skriver så er det jo sådan det er når man har et delebarn og en dag vil du jo nok skulle undvære barnet både hver anden weekend samt hele ferier. Så en stille og rolig optrapning er jo en rigtig god ide.. Dit barn vil nok græde i starten men husk at så snart du er gået så går der som regel ikke mere end 5 minutter så er barnet ok igen

Så ja jeg ville få lavet en skriftlig aftale ang. samvær og så ville jeg nok lade dem være alene. Som regel så klare den slags fædre sig lige pludselig meget bedre når de er alene og selv står med det hele.. Så kommer der noget ansvar ind.

Jeg syntes personligt du er lidt tarvelig over for din barns far nu har jeg selv en pige på 1 år og kan godt sætte mig ind i det med man som mor selv kender ens barns signaler bedre end faren men hvad du skrive læser jeg ikke dit barns far som egoistisk overhovedet han prøver at være en god fra ud fra de vilkår han har og er bare ikke super stærk i at læse barnet endnu som du er istedet for at blive sur på ham og kalde ham egoistisk så hjælp ham med nogle værktøjer til at se barnets signaler og forstå dem evt få noget hjælp af din sp eller find nogle artikler på nettet om barnets ve og vel og signaler og forstå faren at læse dem ved at have dem med til han printet ud eller tag en stille og rolig snak med ham om dine opserveringer og spørg om han har svært ved de ting der genere dig han gør "forkert" i dine øjne du får aldrig en mand til at bede om hjælp hvis han hele tiden møder modstand og fordømmende blikke når han forsøger 

Jeg syntes personligt du er lidt tarvelig over for din barns far nu har jeg selv en pige på 1 år og kan godt sætte mig ind i det med man som mor selv kender ens barns signaler bedre end faren men hvad du skrive læser jeg ikke dit barns far som egoistisk overhovedet han prøver at være en god fra ud fra de vilkår han har og er bare ikke super stærk i at læse barnet endnu som du er istedet for at blive sur på ham og kalde ham egoistisk så hjælp ham med nogle værktøjer til at se barnets signaler og forstå dem evt få noget hjælp af din sp eller find nogle artikler på nettet om barnets ve og vel og signaler og forstå faren at læse dem ved at have dem med til han printet ud eller tag en stille og rolig snak med ham om dine opserveringer og spørg om han har svært ved de ting der genere dig han gør "forkert" i dine øjne du får aldrig en mand til at bede om hjælp hvis han hele tiden møder modstand og fordømmende blikke når han forsøger 

Prøv og læs mit svar til migxher Han kender barnets signaler. Meget godt endda. 

migxher skriver:

Det ville helt sikkert også være nemmest (:
Men nogle gange er det måske godt nok at få noget hjælp til kommunikationen.
Ved at gå til statsforvantningen behøves du jo heller ikke være bussemand, og træls og kræve en masse af ham, at han overholder aftaler osv. Så er det dem der er bussemanden og kræver de ting af ham

Nej det kan jeg godt se. Nu skal han herhjem på samvær i morgen. Så må vi se hvordan det går. Havde aftalt at skulle i svømmehallen. Men nu må vi se efter igår. 

Newsence skriver:

Men igen så bekymrer du dig over om han bliver sur.. Drop det. Fortæl ham det INDEN I ankommer til samvær. OG hvis han så bliver sur må du jo bede ham tage den i SF. her skal han nok opdage at fælles forældremyndighed bestemt IKKE betyder 50/50. Ring til SF og forklar dem sagen og bed dem om at fortælle dig hvordan du skal forholde dig. OG det de så siger det du gør og NÅR far så bliver gal og evt. tager den i SF så er det ham og ikke dig der udviser dårlig samarbejdsevne. 

men sørg for at du har dit 100 % på den rene først. Så ring til dem. Du behøver på ingen måde at opgive navn når du bare ringer til dem, så det kan gøres helt anonymt.. 

 

Men du skal stoppe med at bekymre dig om hvad han bliver sur over. Barnet kommer før fars humør. SELf skal du ikke provokerer men er I der hvor det går ud over barnet så må du altså lærer at være ligeglad. For så længe du fodre hans ego med din bekymring så lærer han det jo aldrig. 

Men nej ammer du så overnatter barnet ikke. Men et par timer alene ville nok være bedst for alle. Barnet er også nød til at lærer at når det bliver ked af det så skal far kunne trøste. Og som regel så så snart mor ikke er tilstede så kan barnet godt uden problemer, men er mor der så... 

Ja det er pisse hård at forlade barnet som mor, men som du selv skriver så er det jo sådan det er når man har et delebarn og en dag vil du jo nok skulle undvære barnet både hver anden weekend samt hele ferier. Så en stille og rolig optrapning er jo en rigtig god ide.. Dit barn vil nok græde i starten men husk at så snart du er gået så går der som regel ikke mere end 5 minutter så er barnet ok igen

 

Så ja jeg ville få lavet en skriftlig aftale ang. samvær og så ville jeg nok lade dem være alene. Som regel så klare den slags fædre sig lige pludselig meget bedre når de er alene og selv står med det hele.. Så kommer der noget ansvar ind.

Du har helt ret. Jeg bekymre mig meget om hans reaktioner fordi han er så ubehagelig når han bliver sur. 

Men skal nok begynde og være "ligeglad" i stedet. Ville aldrig provokerer for at gøre ham Sur. Det gider jeg slet ikk bruge tid på  

Føler så meget jeg svigter min søn ved ikk at være der og han bliver ked hvis far ikk kan trøste, men igen. Det er mit problem og noget jeg bare skal overkomme. For selvfølgelig skal far kunne have han alene 

fat i SF og få tingene 100% afklaret også tage den derigennem  

tak for et super konstruktivt svar