Når fars ego ikk forstår. >-(

Argh jeg er ved at blive sindsyg over min ex. Vi har et barn sammen på 6,5 måned som han ser to dage i ugen. Igår mandag var vi så hjemme hos ham som vi plejer. V havde sovet dårligt om natten og havde heller ikk sovet så meget til middag fordi han er små forkølet og næsen driller ham. 

Far er selvfølgelig rigtig glad for at se ham og omvendt og der leges og hygges som altid og der bruges meget energi. Efter 1,5 time bliver V mere og mere pylret fordi han er så træt. Far leger videre alligevel og rasler legetøj i hovedet på ham i et forsøg på at aflede hans opmærksom fra trætheden hvilket selvfølgelig resulterer at han kapper over i gråd. Siger til ham at han bliver nødt til at sove men det mener far ikke. 'For vi har jo ikk været der sålænge som vi plejer endnu.' 

Beder ham om at give ham overtøj på så han kan komme ud og sove. Det nægter han og bliver i stedet ved med bare at stoppe sutten i munden på ham som han ikk vil have og græder bare om muligt endnu mere. 

Det er så frustrerende at han ikk forstår det. I stedet giver han så mig skylden for at han er træt. Han forstår bare ikk at han er små syg og overstimuleret. 

Fik ham endelig i barnevognen, men var blevet så overtræt at han ikk kunne finde ro. 

Ved ikk hvad jeg ville med det her indlæg. Bare lige rase ud tror jeg. 

Et godt råd til en anden gang jeres barn er syg, så prøv hvor far kommer hjem til jer, hvis han er syg er det heller ikke smart at tage alle mulige steder hen. Er min datter syg, så ser hun først sin far når hun er noglelunde på benene igen, da hendes far er ligesom dit barns far. Ved ikke om i har været i amtet med samværet men ellers prøv sådan.

Sedigfor skriver:

Et godt råd til en anden gang jeres barn er syg, så prøv hvor far kommer hjem til jer, hvis han er syg er det heller ikke smart at tage alle mulige steder hen. Er min datter syg, så ser hun først sin far når hun er noglelunde på benene igen, da hendes far er ligesom dit barns far. Ved ikke om i har været i amtet med samværet men ellers prøv sådan.

Det får jeg ham aldrig til. Han er simpelthen så egoistisk og tænker kun på hvad der er bedst for ham. 

Hvis jeg siger til ham at V er syg så vi må rykke sv-dagen. Så er fanden løs i laksegade. 

Sedigfor skriver:

Et godt råd til en anden gang jeres barn er syg, så prøv hvor far kommer hjem til jer, hvis han er syg er det heller ikke smart at tage alle mulige steder hen. Er min datter syg, så ser hun først sin far når hun er noglelunde på benene igen, da hendes far er ligesom dit barns far. Ved ikke om i har været i amtet med samværet men ellers prøv sådan.

hvordan reagerer din datters far hvis du aflyser samvær pga sygdom? V's far aflysee ikk engang hvis han selv har influenza og 39 i feber. Han er ligeglad med om han smitter for han mener jo at hvis vi havde været sammen og boet sammen så havde det jo været det samme. 

Vi har ikk været i statsamtet. Men kunne da være det skulle overvejes hvis ikk han begynder at lægge egoet lidt på hylden 

Anonym skriver:

hvordan reagerer din datters far hvis du aflyser samvær pga sygdom? V's far aflysee ikk engang hvis han selv har influenza og 39 i feber. Han er ligeglad med om han smitter for han mener jo at hvis vi havde været sammen og boet sammen så havde det jo været det samme. 

Vi har ikk været i statsamtet. Men kunne da være det skulle overvejes hvis ikk han begynder at lægge egoet lidt på hylden 

Det har han jo lidt ret i, jeg forstår godt hvad du mener, men synes faktisk også at det lidt fedt at høre - at far godt gider sit barn. Selvfølgelig skal man passe på drengen og ta hensyn til ham, men synes nu ikke at far lyder fuldstændig ego. Det kommer jo også lidt an på hvad du så tilbyder ham af samvær istedet for det aflyste ?

Hck skriver:

Det har han jo lidt ret i, jeg forstår godt hvad du mener, men synes faktisk også at det lidt fedt at høre - at far godt gider sit barn. Selvfølgelig skal man passe på drengen og ta hensyn til ham, men synes nu ikke at far lyder fuldstændig ego. Det kommer jo også lidt an på hvad du så tilbyder ham af samvær istedet for det aflyste ?

Skal skam heller ikk forstå sådan. Er rigtig glad for han gider ham. Han gider ham bare "kun" på hans præmisser. 

Tilbyder ham en anden dag. Nærmeste weekend eller hvis han vil før. Ligesom jeg også prøver at give ekstra dage i weekenderne hvis vi ikk skal noget. 

Far har da ret i at boede i sammen og far var syg ville det være det samme BORTSET fra at så ville I jo også være 2 til at passe jeres syge barn.. Her står du jo med lorten selv og så er det ikke ok.. Du kan jo også have et job at passe.. Jeg ville i den grad gå i SF. Men husk på at SF måske vælger at det er på tide at barnet overnatter hos far eller er hos far uden dig i de timer. Og måske er det også det bedste. Far er nød til at lærer at have ansvaret.. Men det kan en børnesagkyndig i SF måske bedre hjælpe ham med. Det kan være ret provokerende for faren at moren altid ved hvad der er bedst så måske er det bedre at en udefrakommende fortæller ham det.. Og husk på at det kan godt være far bliver sur over du aflyser samvær men bare du tilbyder ham noget tilsvarende så han ikke går glip af tid med barnet så har han intet at have det i. Og så må far sgu blive sur. BARNET bør altid komme først og så længe far ikke forstår det må du jo tage den voksne konsekvens.. 

Så næste gang så kontakt far og sig at barnet er sløj så enten kommer I forbi men så bliver det ikke lige så længe eller også vælger I en anden dag. Så kan far selv vælge hvilken mulighed han helst vil og på den måde er han også medbestemmende. Og forklar far at kommer I forbi og finder ud af at far er syg så går i igen og finder en anden dag da du ikke ønsker barnet sygt. Sæt nogle grænser der er tydelige men husk også at give far nogle valg så han føler sig vigtig i relationen 

Jeg tror det kan være lidt svært for far at se og læse jeres drengs behov og de tegn han giver, når han ikke ser ham lige så tit som du jo gør (: Min dreng far som jeg er sammen med kan stadig have lidt svært ved at se tegnene nogle gange, og vores dreng er 1 år. Jeg tror bare det er fordi vi mødre er mere sammen med de små, og derfor læser dem bedre. 
Og naturligt nok vil far nok også gerne være så meget sammen med sin dreng som muligt, og så er det jo lidt "træls" at sønnikke pludselig er træt. Selvom det helt sikkert ikke er iorden at han opfører sig sådan.
Måske du næste gang kan hjælpe ham lidt med at tyde tegnene?
Som f.eks "Jeg tror xxx er ved at være lidt træt, se han gør...." og så de ting jeres dreng gør når han er træt, gnider øjne, gaber osv. "sådan plejer han at gøre når han er træt, måske du kunne prøve at putte ham"
Og så tilbyde far at putte ham (: Det vil far helt sikkert gerne. 
Og så selvfølgelig give far plads til at være far på hans måde, også selvom han måske ikke lige putter ham som du selv ville, eller ikke lige gør noget andet som du selv ville.
Min erfaring siger at den eneste måde fædre lærer det på, er hvis de får lov, og får lov til at danne deres egen erfaring og gøre tingene på deres måde. 

Newsence skriver:

Far har da ret i at boede i sammen og far var syg ville det være det samme BORTSET fra at så ville I jo også være 2 til at passe jeres syge barn.. Her står du jo med lorten selv og så er det ikke ok.. Du kan jo også have et job at passe.. Jeg ville i den grad gå i SF. Men husk på at SF måske vælger at det er på tide at barnet overnatter hos far eller er hos far uden dig i de timer. Og måske er det også det bedste. Far er nød til at lærer at have ansvaret.. Men det kan en børnesagkyndig i SF måske bedre hjælpe ham med. Det kan være ret provokerende for faren at moren altid ved hvad der er bedst så måske er det bedre at en udefrakommende fortæller ham det.. Og husk på at det kan godt være far bliver sur over du aflyser samvær men bare du tilbyder ham noget tilsvarende så han ikke går glip af tid med barnet så har han intet at have det i. Og så må far sgu blive sur. BARNET bør altid komme først og så længe far ikke forstår det må du jo tage den voksne konsekvens.. 

Så næste gang så kontakt far og sig at barnet er sløj så enten kommer I forbi men så bliver det ikke lige så længe eller også vælger I en anden dag. Så kan far selv vælge hvilken mulighed han helst vil og på den måde er han også medbestemmende. Og forklar far at kommer I forbi og finder ud af at far er syg så går i igen og finder en anden dag da du ikke ønsker barnet sygt. Sæt nogle grænser der er tydelige men husk også at give far nogle valg så han føler sig vigtig i relationen 

Tak. Vil få kontaktet SF. Tror ikk de vil give ham overnatning da han stadig er ammebarn. Men have ham alene nogle timer ville være fint nok. Hårdt for mig som ikk har været væk fra i mere end maks en time. Men det må jeg jo bide i mig. 

Retter aldrig på ham når han er sammen med ham. Det er deres tid og den skal de have. Siger kun noget hvis det er som igår hvor han ikk vil lade ham sove bare fordi han vil være mere sammen med ham. Jeg sidder typisk i køkkenet og læser et par blade mens de leger i stuen og frivilligt kommer ud til mig i køkkenet hvilket han gør når han bliver ked og pylret. 

Men kan da godt se det måske ville være godt for ham hvis jeg tog helt væk et par timer så han selv fandt ud af hvad han skulle gøre. 

Problemet er bare at han ikk mener jeg kan bestemme om jeg må gå før hvis han f.eks er syg fordi vi har fælles forældremyndighed. Han tror det indebærer 50/50 på alt 

migxher skriver:

Jeg tror det kan være lidt svært for far at se og læse jeres drengs behov og de tegn han giver, når han ikke ser ham lige så tit som du jo gør (: Min dreng far som jeg er sammen med kan stadig have lidt svært ved at se tegnene nogle gange, og vores dreng er 1 år. Jeg tror bare det er fordi vi mødre er mere sammen med de små, og derfor læser dem bedre. 
Og naturligt nok vil far nok også gerne være så meget sammen med sin dreng som muligt, og så er det jo lidt "træls" at sønnikke pludselig er træt. Selvom det helt sikkert ikke er iorden at han opfører sig sådan.
Måske du næste gang kan hjælpe ham lidt med at tyde tegnene?
Som f.eks "Jeg tror xxx er ved at være lidt træt, se han gør...." og så de ting jeres dreng gør når han er træt, gnider øjne, gaber osv. "sådan plejer han at gøre når han er træt, måske du kunne prøve at putte ham"
Og så tilbyde far at putte ham (: Det vil far helt sikkert gerne. 
Og så selvfølgelig give far plads til at være far på hans måde, også selvom han måske ikke lige putter ham som du selv ville, eller ikke lige gør noget andet som du selv ville.
Min erfaring siger at den eneste måde fædre lærer det på, er hvis de får lov, og får lov til at danne deres egen erfaring og gøre tingene på deres måde. 

Det er ikk sådan han ikk forstår. Han kender udemærket hans trætheds tegn. Han siger det endda selv når de så småt begynder. "Årh er du ved at være træt lille mand" eller "er du sulten" når han viser de tegn. 

Det er hans ego der ikke forstår, ment sådan at han da er "ligeglad" med om han er træt. Han skal ikk sove for så kan han jo ikk være sammen med ham. 

Tilbød ham og gå med op til bussen med ham så han gik tur med ham. Men der var han allerede så sur at han bare kyssede sønnen farvel og gik ind og lukkede døren efter sig uden at se tilbage. 

Forstår jo udemærket at han savner ham og vil være sammen med ham. Derfor tilbyder jeg også ofte ekstra dage i weekenderne hvor vi kan komme et par timer så de kan hygge. Men 3 gange nu har han aflyst pga tømmermænd. Så er begyndt og ikke gide og tilbyde dem mere. Så må han selv inviterer hvilket han aldrig har gjort.