20 år og gravid, bange for reaktion!

Hej dejlige ladies ud i det danske! 

Jeg er som sagt gået hen og blevet gravid med min dejlige kæreste efter 4 år. Vi er meget stabile og går ikke i byen da dette ikke interesserer os.

Vi er begge færdige som salgsassistenter til august og regner meget med at få fuldtids job efter, i de butikker vi er i nu. 

Hele mit dilemma ligger faktisk i at jeg er skide bange for min families reaktion! Min mor har altid sagt at det er dumt at blive gravid tillidt. Man skal først have en uddannelse og sikre sig et fuldtidsjob. Man skal også have en god økonomi, god bolig. 

Jeg har mulighed for at få en større lejlighed hurtigt, da min kæreste har gode kontakter. 

Vi står begge til at have en nettoløn til sammen omkring de 18-20.000 kr. Månedligt. Efter august. Vi har snakket ofte om den dag vi skal have et barn sammen og vi har altid været positive omkring det. 

Jeg er den yngste i min familie 3 storebrødre og en mor og far som er oppe i de 50-60 år. Ingen af mine brødre har selv børn og de er mellem 26-36 år. Så jeg er den første som kommer med et barnebarn. 

Andre som har prøvet at skulle fortælle sin familie at deres eneste datter på en 20 skal være mor og ingen andre i familien har børn eller planer om det.

Jeg føler mig selv klar til at skulle starte min egen familie. Da jeg godt kan lide tanken om at jeg er ung når mit barn vokser op, så er jeg sikker på at jeg har underskud til at lege og hygge om mit barn og give den barndom som jeg ønsker for mit barn.

Vi ved at hans familie vil blive glade, da han altid gerne ville være ung far. Men når jeg ved at min mor og far har det på den måde er jeg bange for at skulle sige at jeg er gravid og ikke ønsker en abort. Sidst jeg blev gravid kan jeg huske at min mor blev sur og har lige siden sagt at man ikke skal være ung mor. 

Hjælp! Jeg føler mig klar, men har verden stædigeste forældre og har aldrig snakket med min brødre om den tanke da vi ikke ses så ofte.

Ngp skriver:

Hej dejlige ladies ud i det danske! 

Jeg er som sagt gået hen og blevet gravid med min dejlige kæreste efter 4 år. Vi er meget stabile og går ikke i byen da dette ikke interesserer os.

Vi er begge færdige som salgsassistenter til august og regner meget med at få fuldtids job efter, i de butikker vi er i nu. 

Hele mit dilemma ligger faktisk i at jeg er skide bange for min families reaktion! Min mor har altid sagt at det er dumt at blive gravid tillidt. Man skal først have en uddannelse og sikre sig et fuldtidsjob. Man skal også have en god økonomi, god bolig. 

Jeg har mulighed for at få en større lejlighed hurtigt, da min kæreste har gode kontakter. 

Vi står begge til at have en nettoløn til sammen omkring de 18-20.000 kr. Månedligt. Efter august. Vi har snakket ofte om den dag vi skal have et barn sammen og vi har altid været positive omkring det. 

Jeg er den yngste i min familie 3 storebrødre og en mor og far som er oppe i de 50-60 år. Ingen af mine brødre har selv børn og de er mellem 26-36 år. Så jeg er den første som kommer med et barnebarn. 

Andre som har prøvet at skulle fortælle sin familie at deres eneste datter på en 20 skal være mor og ingen andre i familien har børn eller planer om det.

Jeg føler mig selv klar til at skulle starte min egen familie. Da jeg godt kan lide tanken om at jeg er ung når mit barn vokser op, så er jeg sikker på at jeg har underskud til at lege og hygge om mit barn og give den barndom som jeg ønsker for mit barn.

Vi ved at hans familie vil blive glade, da han altid gerne ville være ung far. Men når jeg ved at min mor og far har det på den måde er jeg bange for at skulle sige at jeg er gravid og ikke ønsker en abort. Sidst jeg blev gravid kan jeg huske at min mor blev sur og har lige siden sagt at man ikke skal være ung mor. 

Hjælp! Jeg føler mig klar, men har verden stædigeste forældre og har aldrig snakket med min brødre om den tanke da vi ikke ses så ofte.

Jeg syntes slet ikke du skal være nervøs 

Jeg havde samme tanker da jeg blev gravid som 22 årige (er den yngste).. Ja, faktisk havde jeg fået den besked om at man skulle ha noget i baglommen som en Uddannelse samt fast job. 

Jeg havde ingen af de dele! 

Men hele min familie blev OVER lykkelig, selvom det tog mig flere uger om at ta mod til at fortælle det 

Som jeg læser det, så har du jo en god baglomme med dig, så kan ikke se hvorfor du er nervøs. 

Stort Tillykke med graviditeten 

Ngp skriver:

Hej dejlige ladies ud i det danske! 

Jeg er som sagt gået hen og blevet gravid med min dejlige kæreste efter 4 år. Vi er meget stabile og går ikke i byen da dette ikke interesserer os.

Vi er begge færdige som salgsassistenter til august og regner meget med at få fuldtids job efter, i de butikker vi er i nu. 

Hele mit dilemma ligger faktisk i at jeg er skide bange for min families reaktion! Min mor har altid sagt at det er dumt at blive gravid tillidt. Man skal først have en uddannelse og sikre sig et fuldtidsjob. Man skal også have en god økonomi, god bolig. 

Jeg har mulighed for at få en større lejlighed hurtigt, da min kæreste har gode kontakter. 

Vi står begge til at have en nettoløn til sammen omkring de 18-20.000 kr. Månedligt. Efter august. Vi har snakket ofte om den dag vi skal have et barn sammen og vi har altid været positive omkring det. 

Jeg er den yngste i min familie 3 storebrødre og en mor og far som er oppe i de 50-60 år. Ingen af mine brødre har selv børn og de er mellem 26-36 år. Så jeg er den første som kommer med et barnebarn. 

Andre som har prøvet at skulle fortælle sin familie at deres eneste datter på en 20 skal være mor og ingen andre i familien har børn eller planer om det.

Jeg føler mig selv klar til at skulle starte min egen familie. Da jeg godt kan lide tanken om at jeg er ung når mit barn vokser op, så er jeg sikker på at jeg har underskud til at lege og hygge om mit barn og give den barndom som jeg ønsker for mit barn.

Vi ved at hans familie vil blive glade, da han altid gerne ville være ung far. Men når jeg ved at min mor og far har det på den måde er jeg bange for at skulle sige at jeg er gravid og ikke ønsker en abort. Sidst jeg blev gravid kan jeg huske at min mor blev sur og har lige siden sagt at man ikke skal være ung mor. 

Hjælp! Jeg føler mig klar, men har verden stædigeste forældre og har aldrig snakket med min brødre om den tanke da vi ikke ses så ofte.

Jeg var 19 år da jeg blev mor. Opdagede graviditeten 3 dage efter min 19-års fødselsdag. Den første jeg overhovedet fortalte om det var min mor. Jeg gik lidt i panik og ringede til hende så snart testen var positiv. Jeg havde på det tidspunkt været sammen med min daværende kæreste i ca 1 år. Det meste af min familie reagerede negativt da de fik det at vide. Min mors første reaktion var at så skulle jeg vel have en abort? - Og hun var skuffet da jeg var i tvivl. 
Men da jeg først havde taget beslutningen om at fuldføre graviditeten så støttede hun mig! Min mormor og morfar var dem der tog længst at få til at droppe tvivlen. Men da min datter blev født var de alle sammen spændte og glædede sig til at møde hende. Og de elsker hende alle sammen højt. 
Min datters farmor og farfar var faktisk de eneste der tog nyheden med glæde med det samme. De ikke engang overvejede muligheden at jeg skulle have en abort, selvom vi var så unge, og vi (mig og faren) ikke engang boede sammen. Jeg er den ældste (i hvert fald af min mors børn) og faren var den yngste af 3 drenge.

Når I ønsker barnet så skal I selvfølgelig ikke tage jer af hvad dine forældre siger til det. Det kan godt være at de bliver skuffede først, men når maven vokser, og barnet bliver født vil de sikker "overgive" sig og blive smask forelskede

Ngp skriver:

Hej dejlige ladies ud i det danske! 

Jeg er som sagt gået hen og blevet gravid med min dejlige kæreste efter 4 år. Vi er meget stabile og går ikke i byen da dette ikke interesserer os.

Vi er begge færdige som salgsassistenter til august og regner meget med at få fuldtids job efter, i de butikker vi er i nu. 

Hele mit dilemma ligger faktisk i at jeg er skide bange for min families reaktion! Min mor har altid sagt at det er dumt at blive gravid tillidt. Man skal først have en uddannelse og sikre sig et fuldtidsjob. Man skal også have en god økonomi, god bolig. 

Jeg har mulighed for at få en større lejlighed hurtigt, da min kæreste har gode kontakter. 

Vi står begge til at have en nettoløn til sammen omkring de 18-20.000 kr. Månedligt. Efter august. Vi har snakket ofte om den dag vi skal have et barn sammen og vi har altid været positive omkring det. 

Jeg er den yngste i min familie 3 storebrødre og en mor og far som er oppe i de 50-60 år. Ingen af mine brødre har selv børn og de er mellem 26-36 år. Så jeg er den første som kommer med et barnebarn. 

Andre som har prøvet at skulle fortælle sin familie at deres eneste datter på en 20 skal være mor og ingen andre i familien har børn eller planer om det.

Jeg føler mig selv klar til at skulle starte min egen familie. Da jeg godt kan lide tanken om at jeg er ung når mit barn vokser op, så er jeg sikker på at jeg har underskud til at lege og hygge om mit barn og give den barndom som jeg ønsker for mit barn.

Vi ved at hans familie vil blive glade, da han altid gerne ville være ung far. Men når jeg ved at min mor og far har det på den måde er jeg bange for at skulle sige at jeg er gravid og ikke ønsker en abort. Sidst jeg blev gravid kan jeg huske at min mor blev sur og har lige siden sagt at man ikke skal være ung mor. 

Hjælp! Jeg føler mig klar, men har verden stædigeste forældre og har aldrig snakket med min brødre om den tanke da vi ikke ses så ofte.

Tillykke med graviditeten.

Få dig meldt i en fagforening, så du kan få barselsdagpenge, ellers havner du på kontanthjælp, kender ikke satserne, men regner med, at det er bedre på barselsdagpenge. Tror ikke, du skal regne med ansættelse, når du siger, at du er gravid, det er alt for dyrt for forretningen.

Rockertand skriver:

Tillykke med graviditeten.

Få dig meldt i en fagforening, så du kan få barselsdagpenge, ellers havner du på kontanthjælp, kender ikke satserne, men regner med, at det er bedre på barselsdagpenge. Tror ikke, du skal regne med ansættelse, når du siger, at du er gravid, det er alt for dyrt for forretningen.

 

Er medlem af fagforening siden 2014. Har måske fået en plads efter august. men min chef kunne ikke love noget, hun kæmper for mig ved jeg. 

Men ja graviditet kan gøre de bliver nød til at afsked mig.

Ngp skriver:

Hej dejlige ladies ud i det danske! 

Jeg er som sagt gået hen og blevet gravid med min dejlige kæreste efter 4 år. Vi er meget stabile og går ikke i byen da dette ikke interesserer os.

Vi er begge færdige som salgsassistenter til august og regner meget med at få fuldtids job efter, i de butikker vi er i nu. 

Hele mit dilemma ligger faktisk i at jeg er skide bange for min families reaktion! Min mor har altid sagt at det er dumt at blive gravid tillidt. Man skal først have en uddannelse og sikre sig et fuldtidsjob. Man skal også have en god økonomi, god bolig. 

Jeg har mulighed for at få en større lejlighed hurtigt, da min kæreste har gode kontakter. 

Vi står begge til at have en nettoløn til sammen omkring de 18-20.000 kr. Månedligt. Efter august. Vi har snakket ofte om den dag vi skal have et barn sammen og vi har altid været positive omkring det. 

Jeg er den yngste i min familie 3 storebrødre og en mor og far som er oppe i de 50-60 år. Ingen af mine brødre har selv børn og de er mellem 26-36 år. Så jeg er den første som kommer med et barnebarn. 

Andre som har prøvet at skulle fortælle sin familie at deres eneste datter på en 20 skal være mor og ingen andre i familien har børn eller planer om det.

Jeg føler mig selv klar til at skulle starte min egen familie. Da jeg godt kan lide tanken om at jeg er ung når mit barn vokser op, så er jeg sikker på at jeg har underskud til at lege og hygge om mit barn og give den barndom som jeg ønsker for mit barn.

Vi ved at hans familie vil blive glade, da han altid gerne ville være ung far. Men når jeg ved at min mor og far har det på den måde er jeg bange for at skulle sige at jeg er gravid og ikke ønsker en abort. Sidst jeg blev gravid kan jeg huske at min mor blev sur og har lige siden sagt at man ikke skal være ung mor. 

Hjælp! Jeg føler mig klar, men har verden stædigeste forældre og har aldrig snakket med min brødre om den tanke da vi ikke ses så ofte.

Min mor opdagede det selv da hun åbnede min post fra sygehuset og min læge fortalte hende det da hun ringede! Trods eg udtrykkeligt sagde det måtte hun ikke, jeg skulle selv sige det... Men først ville jeg vide hvor langt jeg var, men opdagede blev jeg, først blev hun sådan DI skal vel have en abort?? Men ikke lang tid efter så blev hun så glad og hun glæde sig helt lidt til at få sit første barnebarn selvom jeg kun var 17 og den yngste af min bror og jeg ^^

Hvis du er 20 år, og du/I vil have dette barn, så må du også føle dig voksen nok til ikke at frygte dine forældres reaktion. Du er en voksen kvinde, og dine forældres mening skal ikke bestemme din fremtid. Dermed ikke sagt, at man ikke kan tage imod gode råd fra folk, der trods alt har gennemlevet en del mere end en selv.

Jeg kender ikke dig og din familie og aner jo ikke, hvad du kan og ikke kan, men måske dine forældre ser nogle ting ift modenhed, som du ikke selv er i stand til at se endnu. Frasen "sidst jeg blev gravid, kan jeg huske, at..." skurrer en smule i mine ører. Fool me once, shame on me, fool me twice... Hvis du to gange er blevet uplanlagt gravid i en alder af 20, så er det måske bedst at stå 100% ved det overfor dine forældre og lade som om, at det er helt planlagt, da det ellers kan virke en smule.. Well.. Utjekket.

Og hav en plan klar ift arbejde/indkomst, for jeg tror desværre også, at du ikke skal regne med at få den fuldtidsstilling. Derudover har jeg ladet mig forstå, at mennesker i den branche har nogle arbejdstider, der ikke altid går i spænd med at have barn? Så hvis I begge er i den slags job, så er det også værd at overveje.

Rockertand skriver:

Tillykke med graviditeten.

Få dig meldt i en fagforening, så du kan få barselsdagpenge, ellers havner du på kontanthjælp, kender ikke satserne, men regner med, at det er bedre på barselsdagpenge. Tror ikke, du skal regne med ansættelse, når du siger, at du er gravid, det er alt for dyrt for forretningen.

 

A-kasse, ikke fagforening når det handler om ydelser. Fagforening er hvis man har problemer i ansættelsen.

Tillykke med graviditeten:-)

Ngp skriver:

Hej dejlige ladies ud i det danske! 

Jeg er som sagt gået hen og blevet gravid med min dejlige kæreste efter 4 år. Vi er meget stabile og går ikke i byen da dette ikke interesserer os.

Vi er begge færdige som salgsassistenter til august og regner meget med at få fuldtids job efter, i de butikker vi er i nu. 

Hele mit dilemma ligger faktisk i at jeg er skide bange for min families reaktion! Min mor har altid sagt at det er dumt at blive gravid tillidt. Man skal først have en uddannelse og sikre sig et fuldtidsjob. Man skal også have en god økonomi, god bolig. 

Jeg har mulighed for at få en større lejlighed hurtigt, da min kæreste har gode kontakter. 

Vi står begge til at have en nettoløn til sammen omkring de 18-20.000 kr. Månedligt. Efter august. Vi har snakket ofte om den dag vi skal have et barn sammen og vi har altid været positive omkring det. 

Jeg er den yngste i min familie 3 storebrødre og en mor og far som er oppe i de 50-60 år. Ingen af mine brødre har selv børn og de er mellem 26-36 år. Så jeg er den første som kommer med et barnebarn. 

Andre som har prøvet at skulle fortælle sin familie at deres eneste datter på en 20 skal være mor og ingen andre i familien har børn eller planer om det.

Jeg føler mig selv klar til at skulle starte min egen familie. Da jeg godt kan lide tanken om at jeg er ung når mit barn vokser op, så er jeg sikker på at jeg har underskud til at lege og hygge om mit barn og give den barndom som jeg ønsker for mit barn.

Vi ved at hans familie vil blive glade, da han altid gerne ville være ung far. Men når jeg ved at min mor og far har det på den måde er jeg bange for at skulle sige at jeg er gravid og ikke ønsker en abort. Sidst jeg blev gravid kan jeg huske at min mor blev sur og har lige siden sagt at man ikke skal være ung mor. 

Hjælp! Jeg føler mig klar, men har verden stædigeste forældre og har aldrig snakket med min brødre om den tanke da vi ikke ses så ofte.

Jeg tror de bliver glade taget alt det du skriver med familie i betragtning! forældre i den alder vil gerne blive bedsteforældre! jeg er selv 20 og 6+4 uger gravid, har lige fortalt min mor og mormor det de er begge glade hvis de skal være selviske, ved jeg men på mine vejne er de nok ikke mega begejstrede men de siger det skal nok gå og de er der for mig hele vejen. 

Nu ved jeg self ikke hvordan i har det i din fmailie om de kunne finde på overhoved at smide dig ud eller noget lignene. Men jeg tror de bliver glade! 

N_b9 skriver:

Jeg tror de bliver glade taget alt det du skriver med familie i betragtning! forældre i den alder vil gerne blive bedsteforældre! jeg er selv 20 og 6+4 uger gravid, har lige fortalt min mor og mormor det de er begge glade hvis de skal være selviske, ved jeg men på mine vejne er de nok ikke mega begejstrede men de siger det skal nok gå og de er der for mig hele vejen. 

Nu ved jeg self ikke hvordan i har det i din fmailie om de kunne finde på overhoved at smide dig ud eller noget lignene. Men jeg tror de bliver glade! 

Tak for alle svar♡ 

Jeg bor i egen lejlighed sammen med faderen. Vi har bodet sammen i 3 år. Mine forældre er bare meget gammeldags, en mor fra Grønland, hvor største delen af hendes søskende fik børn tidligt. Så hun synes personligt at man skal vente så længe så muligt, men jeg går all in! Synes mine forældre var kedelige(elsker dem højt) de havde ikke så stor energi som mine veninders forældre. Så har taget en beslutning om at det skal være inden for den næste måned jeg fortæller mine forældre om forøgelsen har virkelig været glad for alle jeres svar og kommentarer!  Positive som negative!  

Kys ud til alle, p.s. hvis nogle skulle komme til at bruge en god amme bh arbejder jeg i hunkemöller  (lingeri forretning) hvor der er bomulds modeller som er super dejlige på! Ved blonder kan virke irriterende!