Velinformeret om dit barns motoriske udvikling?

Føler du dig velinformeret om dit barns motoriske udvikling? Og ikke mindst hvordan du kan hjælpe dit barn i den rigtige retning? 

Vi ved det alle sammen. Baby skal ligge på maven og der er en generel know about omkring det uhensigtsmæssige ved at sætte sit barn op med puder eller i stole som bumbo - men hvorfor?

Følger i anbefalingerne og forstår i årsagen bag de gode råd? 

Som ergoterapeut interesserer området mig meget. Især fordi jeg generelt fornemmer,  at flere ikke kender årsagerne bag de gode råd og dermed heller ikke nødvendigvis følger dem. Og ja, hvis noget skal give mening for os, skal vi først forstå "hvorfor" jeg ser også rigtig mange børn som godt kunne bruge et lille kærligt "skub" for at følge deres jævnaldrende. 

Jeg kunne godt tænke mig, at høre jeres erfaringer ift den information i har eller ikke har fået. Kom den fra sundhedsplejersken, jordemodere  eller måske en ergo- eller fysioterapeut? Har jeres børn udviklet sig som de skulle eller havde i behov for en hjælpende hånd?

Hvad ville i ønske af tilbud fra det offentlige, hvis det skulle se anderledes ud? 

Jeg drømmer om at arbejde forebyggende med børn både raske, handicappede og motorisk usikre børn. Men ikke mindst vil jeg gerne ud i sundhedsplejens åbne hus og mødregrupperne og give inspiration til udviklende leg og informere om sansemotorik og udvikling.

Så kom gerne med alle jeres guldkorn og tanker 

Ka+Ma=Be skriver:

Føler du dig velinformeret om dit barns motoriske udvikling? Og ikke mindst hvordan du kan hjælpe dit barn i den rigtige retning? 

Vi ved det alle sammen. Baby skal ligge på maven og der er en generel know about omkring det uhensigtsmæssige ved at sætte sit barn op med puder eller i stole som bumbo - men hvorfor?

Følger i anbefalingerne og forstår i årsagen bag de gode råd? 

Som ergoterapeut interesserer området mig meget. Især fordi jeg generelt fornemmer,  at flere ikke kender årsagerne bag de gode råd og dermed heller ikke nødvendigvis følger dem. Og ja, hvis noget skal give mening for os, skal vi først forstå "hvorfor" jeg ser også rigtig mange børn som godt kunne bruge et lille kærligt "skub" for at følge deres jævnaldrende. 

Jeg kunne godt tænke mig, at høre jeres erfaringer ift den information i har eller ikke har fået. Kom den fra sundhedsplejersken, jordemodere  eller måske en ergo- eller fysioterapeut? Har jeres børn udviklet sig som de skulle eller havde i behov for en hjælpende hånd?

Hvad ville i ønske af tilbud fra det offentlige, hvis det skulle se anderledes ud? 

Jeg drømmer om at arbejde forebyggende med børn både raske, handicappede og motorisk usikre børn. Men ikke mindst vil jeg gerne ud i sundhedsplejens åbne hus og mødregrupperne og give inspiration til udviklende leg og informere om sansemotorik og udvikling.

Så kom gerne med alle jeres guldkorn og tanker 

Vores pige på 4,5 år har altid været langt fremme og udviklet sig flot på alle fronter. Vi fulgte de råd vi fik og vi havde ikke brug for begrundelsen eller ekstra vejledning. Hun har jo altid kunnet det hele og sådan er det stadig med hende 

Vi har nu en dreng på snart 20 måneder og han er meget bagud på alle fronter. Han fik en svær epilepsi i alder af 7 måneder (det er i denne alder han fik det første store krampeanfald). Han har været flere måneder bagud fra fødslen og jo ældre bliver han, jo tydeligere bliver det.

Han har en genfejl, som forklarer hans epilepsi. Vi har en del kontakt med sundhedsvæsenet, grundet hans sygdom. Desværre fokuserer lægerne på hans epilepsi og det er da også fantastisk, at han ikke har haft anfald i 3,5 måned!

Vi går til en kommunal fysioterapeut ca. 1 gang om måneden og selvom han har været tilknyttet der siden september, er der ikke sket fremskridt i hans fysiske udvikling. Vi laver alle de anbefalede øvelser hver eneste dag, men han har stadig dårlig balance og kan hverken stå uden støtte (maks 10 sek kan han) eller gå uden støtte. Han kan heller ikke gå mere, end 10 m når vi holder ham i hænderne. Sidste gang sagde fysioterapeuten, at hun faktisk ikke har flere idéer 

Vi har en dreng, som endnu ikke kan sige andet, end "mor" og "bar (far)", han kan ikke spise eller drikke uden støtte og han skal have hjælpe til alt. Han vejer 13 kg og er tung at bære.

Jeg går hjemme med ham på fuld tabt arbejdsfortjeneste og skal først tilbage til arbejde i september. Han starter i en almindelig vuggestue til maj og det er først nu der er fokus på ham fra den kommunale side, så de kan finde ud af, hvilken støtte han har brug.

Selvom jeg selv er en sygeplejerske og min mand er pædagog, mangler vi forklaringer på hvorfor han er så meget bagud. Vi tror dog, at det er svært at få et svar da hans udvikling er både påvirket af epilepsien og medicinen.

Vi har fulgt diverse anbefalinger, jeg tænker de er der af en grund og basseret på viden, og derfor giver det for mig mening at følge dem (:
Det eneste vi ikke har gjort så meget ud af er mavetræning/ligge på maven. Vores dreng hadet det.
Til gengæld har jeg haft ham rigtig meget i en slynge, og det giver jo også træning til nakke og ryg. Så han har aldrig haft flad baghoved, og en stærtk ryg og nakke (: Win win

Jeg er dog lidt usikker på hvad anbefalingerne egentlig er for hvornår de må sidde i højstol? Vi havde ham i den fra 6 måneder, da han kunne sidde i den uden at falde sammen i ryggen, og kun i kort tid, den tid et måltid tog. 

Lenchick skriver:

Vores pige på 4,5 år har altid været langt fremme og udviklet sig flot på alle fronter. Vi fulgte de råd vi fik og vi havde ikke brug for begrundelsen eller ekstra vejledning. Hun har jo altid kunnet det hele og sådan er det stadig med hende 

Vi har nu en dreng på snart 20 måneder og han er meget bagud på alle fronter. Han fik en svær epilepsi i alder af 7 måneder (det er i denne alder han fik det første store krampeanfald). Han har været flere måneder bagud fra fødslen og jo ældre bliver han, jo tydeligere bliver det.

Han har en genfejl, som forklarer hans epilepsi. Vi har en del kontakt med sundhedsvæsenet, grundet hans sygdom. Desværre fokuserer lægerne på hans epilepsi og det er da også fantastisk, at han ikke har haft anfald i 3,5 måned!

Vi går til en kommunal fysioterapeut ca. 1 gang om måneden og selvom han har været tilknyttet der siden september, er der ikke sket fremskridt i hans fysiske udvikling. Vi laver alle de anbefalede øvelser hver eneste dag, men han har stadig dårlig balance og kan hverken stå uden støtte (maks 10 sek kan han) eller gå uden støtte. Han kan heller ikke gå mere, end 10 m når vi holder ham i hænderne. Sidste gang sagde fysioterapeuten, at hun faktisk ikke har flere idéer 

Vi har en dreng, som endnu ikke kan sige andet, end "mor" og "bar (far)", han kan ikke spise eller drikke uden støtte og han skal have hjælpe til alt. Han vejer 13 kg og er tung at bære.

Jeg går hjemme med ham på fuld tabt arbejdsfortjeneste og skal først tilbage til arbejde i september. Han starter i en almindelig vuggestue til maj og det er først nu der er fokus på ham fra den kommunale side, så de kan finde ud af, hvilken støtte han har brug.

Selvom jeg selv er en sygeplejerske og min mand er pædagog, mangler vi forklaringer på hvorfor han er så meget bagud. Vi tror dog, at det er svært at få et svar da hans udvikling er både påvirket af epilepsien og medicinen.

Jeg kan udmærket forstå dine frustrationer. Det er virkelig nogle modsatte oplevelser i har "fået lov at få" som forældre.

Jeg tror til gengæld, at du har fat i det essentielle - nemlig at hans udvikling af udfordret i en kombination af epilepsi og medicin. Ikke at man skal give op af den grund, eller at forskellig træning både fysisk og sansemotorisk træning ikke godt kan give god mening

Men det er måske i virkeligheden mere der skal til. Ved i, om hans hjerne har taget skade i forbindelse med anfaldene? Altså er han blevet skannet?

Må jeg spørge hvilke øvelser i laver med ham? Og hvordan hans udvikling har set ud? Altså har han udfordret verden fra maven og kan han krybe/kravle?

Hvad skal han have hjælp med i spisesituationen? Er der ting han ikke kan spise selv?

Hvad sker der når i går med ham? Virker hans muskeltonus slap? Knækker han sammen i benene? Virker hans led hypermobile?

Undskyld hvis det er overvældende med de mange spørgsmål  

Jeg vil til gengæld rose din fysioterapeut for at være ærlig, i stedet for at famle i blinde. Selvom jeg naturligvis håber, at hun søger sparring et eller andet sted

migxher skriver:

Vi har fulgt diverse anbefalinger, jeg tænker de er der af en grund og basseret på viden, og derfor giver det for mig mening at følge dem (:
Det eneste vi ikke har gjort så meget ud af er mavetræning/ligge på maven. Vores dreng hadet det.
Til gengæld har jeg haft ham rigtig meget i en slynge, og det giver jo også træning til nakke og ryg. Så han har aldrig haft flad baghoved, og en stærtk ryg og nakke (: Win win

Jeg er dog lidt usikker på hvad anbefalingerne egentlig er for hvornår de må sidde i højstol? Vi havde ham i den fra 6 måneder, da han kunne sidde i den uden at falde sammen i ryggen, og kun i kort tid, den tid et måltid tog. 

Din besked er meget interessant!  Du påpeger nemlig lige præcis min problematik - måske i virkeligheden uden selv at lægge mærke til det.

Jeg vil jo våge og påstå, at ligge på maven er noget af det vigtigste, vi skal gøre med vores børn. Og at hvis alle forstod baggrunden for denne påstand, så ville vi måske også gøre mere ud af det. Med det sagt, så udvikler vores børn sig jo ofte flot alligevel og helt uden den store hjælp

Men det er godt at ligge på maven, ikke kun for at styrke ryg og nakke, øge stabilitet og undgå fladt baghovede. Men lige så meget for at styrke dit barns balance, nysgerrighed og bevægelsesglæde. Mange børn bliver kede af det på maven, simpelthen fordi deres balancesans er umoden. Det er noget de skal vænnes til lige så stille. (Det kan naturligvis også være smerter og alt muligt andet, det skal vi ikke udelukke. Men det er ikke unaturligt, at det handler om balancen).

Når det lille barn ligger på maven, skabes nysgerrigheden og lysten til at flytte sig og undersøge tingene omkring dem. Det der ofte sker, når et barn bliver sat op i stedet for at ligge på maven, er, at de enten forsinkes i udviklingen eller helt springer trin over - eksempelvis at kravle og krybe. Man får også tit et barn som er frustreret over ikke at kunne bevæge sig selv. Og disse børn begynder måske at gumpe i stedet for at krybe og får dermed ikke trænet krydsbevægelserne som styrker hjernehalvdelenes samarbejde og senere hen indlæring.

Det er i hvert fald et interessant emne

Jeg tænker, at i har gjort det helt rigtige i forhold til højstolen. Så snart barnet kan sidde selv, er det fint at have ham/hende med i måltiderne i en stol. Som med alt andet, så er det med måde Det vigtigste er, at barnet ikke pudes op og ikke selv er i stand til at stabilisere.

Ka+Ma=Be skriver:

Jeg kan udmærket forstå dine frustrationer. Det er virkelig nogle modsatte oplevelser i har "fået lov at få" som forældre.

Jeg tror til gengæld, at du har fat i det essentielle - nemlig at hans udvikling af udfordret i en kombination af epilepsi og medicin. Ikke at man skal give op af den grund, eller at forskellig træning både fysisk og sansemotorisk træning ikke godt kan give god mening

Men det er måske i virkeligheden mere der skal til. Ved i, om hans hjerne har taget skade i forbindelse med anfaldene? Altså er han blevet skannet?

Må jeg spørge hvilke øvelser i laver med ham? Og hvordan hans udvikling har set ud? Altså har han udfordret verden fra maven og kan han krybe/kravle?

Hvad skal han have hjælp med i spisesituationen? Er der ting han ikke kan spise selv?

Hvad sker der når i går med ham? Virker hans muskeltonus slap? Knækker han sammen i benene? Virker hans led hypermobile?

Undskyld hvis det er overvældende med de mange spørgsmål  

Jeg vil til gengæld rose din fysioterapeut for at være ærlig, i stedet for at famle i blinde. Selvom jeg naturligvis håber, at hun søger sparring et eller andet sted

B blev MR skannet lige da han fik sit første anfald for 1 år siden. Den gang var der intet galt. Han skal skannes igen omkring 2-års alderen da hjernen er mere udviklet der. 

Han har altid været sen til at kunne de ting børn kan i forskellige aldre. Han har aldrig villet støtte på benene og hoppe ligesom mange børn elsker. Hans ben knækkede under ham.

Han var meget på maven og elskede det, men rullede først begge veje i alder af 7 måneder. Han kunne sidde uden støtte da han var 9 måneder og kravlede da han var 11 måneder. Han kunne rejse sig op ved hjælp af ting da han var 1 år. 

Overlægen vurderede ham til at være hypermobil, men vores fysioterapeut er ikke enig. Når vi går med ham, sætter han sig efter 10 meter (hans ben knækker sammen). Han kan køre på sin lille Puky og på en wheelybug. 

Han er eminent til at kravle op i ting og forserer trapper, borde, stole og vindueskarme

Vi laver mange øvelser på en gymnastikbold og provokerer ham til at gå fra stol til stol efter legesager. Han bliver gynget på en sansegynge (meget på maven)

Når han spiser, kan han ikke få maden på en ske og har svært ved at ramme med en gaffel. Han kan ikke holde et krus og føre det til munden for at drikke (han taber det) og han kan heller ikke stille det tilbage på bordet.

Han har en del motorisk uro og bruger kugledynen, hvilket han elsker  

Du er velkommen til at spørge mere