Tror jeg er ved at gå ned med stress.

1. Hej jeg har valgt at være anonym da jeg kender nogen herinde. Puha jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg har en søn på 12 måneder der alle dage har været lidt krævende. Han har altid sovet dårligt, da han var lille havde han kolik og ville amme hver time. Jeg har isoleret mig meget efter jeg blev mor fordi jeg ikke orkede at lave noget med ham da han aldrig kunne sove ude og let blev overstimuleret. Nu er han startet i vuggestue og det går godt. Men han vågner 10 gange hver nat vil amme og kan ikke finde ro. Det er blevet værre efter han er startet i vuggestue. Jeg tænker det er fordi han mangler tryghed. Men jeg bruger også 1 time hver aften for at få ham til at sove, fordi han ikke kan finde ro.  Jeg bor sammen med min kæreste som også er far til min søn. Men han kan ikke rigtig tage over fordi jeg ammer. Men sagen er den at jeg tror jeg er ved at gå ned med stress. Jeg er så hidsig indeni græder hver morgen og aften jeg orker ingenting. Jeg har hovedpine hver dag, er svimmel og har svært ved at tage beslutninger. Jeg er startet på pædagog uddannelsen her den 1 feb og jeg orker ikke at lave lektier og bare møde op hver dag. Jeg har bare lydt til at give op. Vi har snakket om at vi vil lære vores søn at sove i sin egen seng og stoppe amningen, men det kræver også overskud. Jeg bliver helt ude af mig selv når han græder, men bliver også hurtig hidsig. Det er så øv at skrive dette. Jeg vil gerne vise hele verden at Jeg kan klare det hele, men jeg er helt nede. Undskyld det står lidt rodet. Nu fik Jeg luft. Hvis i har nogen råd vil jeg meget gerne have dem. Tak 

Anonym skriver:

1. Hej jeg har valgt at være anonym da jeg kender nogen herinde. Puha jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg har en søn på 12 måneder der alle dage har været lidt krævende. Han har altid sovet dårligt, da han var lille havde han kolik og ville amme hver time. Jeg har isoleret mig meget efter jeg blev mor fordi jeg ikke orkede at lave noget med ham da han aldrig kunne sove ude og let blev overstimuleret. Nu er han startet i vuggestue og det går godt. Men han vågner 10 gange hver nat vil amme og kan ikke finde ro. Det er blevet værre efter han er startet i vuggestue. Jeg tænker det er fordi han mangler tryghed. Men jeg bruger også 1 time hver aften for at få ham til at sove, fordi han ikke kan finde ro.  Jeg bor sammen med min kæreste som også er far til min søn. Men han kan ikke rigtig tage over fordi jeg ammer. Men sagen er den at jeg tror jeg er ved at gå ned med stress. Jeg er så hidsig indeni græder hver morgen og aften jeg orker ingenting. Jeg har hovedpine hver dag, er svimmel og har svært ved at tage beslutninger. Jeg er startet på pædagog uddannelsen her den 1 feb og jeg orker ikke at lave lektier og bare møde op hver dag. Jeg har bare lydt til at give op. Vi har snakket om at vi vil lære vores søn at sove i sin egen seng og stoppe amningen, men det kræver også overskud. Jeg bliver helt ude af mig selv når han græder, men bliver også hurtig hidsig. Det er så øv at skrive dette. Jeg vil gerne vise hele verden at Jeg kan klare det hele, men jeg er helt nede. Undskyld det står lidt rodet. Nu fik Jeg luft. Hvis i har nogen råd vil jeg meget gerne have dem. Tak 

tænk på dig selv som det første - jeg ville helt sikkert trappe ud af amningen, da han jo teknisk set ikke har brug for det mere. kampen med at sove i egen seng kan være hård, men det er bestemt kampen værd! - det vi gjorde (dog allerede da de var 2 mdr (tvillinger)) var at putte dem i seng med samme ritual hver aften. og så gå. de skreg voldsomt i starten. gik inde efter 2 minutter den første uge. og så øgede jeg tiden hver dag. på 3 uge, sov de inden for 4-5 minutter uden gråd. 

uddannelse og børn er pisse hårdt. jeg har som sagt tvillinger på 2,5 år, som statede i dp da de var 10 mdr. der startede jeg også på 2. år af hhx finans, som jeg afslutter helt i år. I november mdr. gik jeg ned med stress, jeg kunne ikke stå op nærmest. 1 mdr, med konstant rod, ingen skole, ingen lektier hjalp mig en hel del. men jeg skal stadig passe på, og huske at sige fra. 

Anonym skriver:

1. Hej jeg har valgt at være anonym da jeg kender nogen herinde. Puha jeg ved ikke hvor jeg skal starte. Jeg har en søn på 12 måneder der alle dage har været lidt krævende. Han har altid sovet dårligt, da han var lille havde han kolik og ville amme hver time. Jeg har isoleret mig meget efter jeg blev mor fordi jeg ikke orkede at lave noget med ham da han aldrig kunne sove ude og let blev overstimuleret. Nu er han startet i vuggestue og det går godt. Men han vågner 10 gange hver nat vil amme og kan ikke finde ro. Det er blevet værre efter han er startet i vuggestue. Jeg tænker det er fordi han mangler tryghed. Men jeg bruger også 1 time hver aften for at få ham til at sove, fordi han ikke kan finde ro.  Jeg bor sammen med min kæreste som også er far til min søn. Men han kan ikke rigtig tage over fordi jeg ammer. Men sagen er den at jeg tror jeg er ved at gå ned med stress. Jeg er så hidsig indeni græder hver morgen og aften jeg orker ingenting. Jeg har hovedpine hver dag, er svimmel og har svært ved at tage beslutninger. Jeg er startet på pædagog uddannelsen her den 1 feb og jeg orker ikke at lave lektier og bare møde op hver dag. Jeg har bare lydt til at give op. Vi har snakket om at vi vil lære vores søn at sove i sin egen seng og stoppe amningen, men det kræver også overskud. Jeg bliver helt ude af mig selv når han græder, men bliver også hurtig hidsig. Det er så øv at skrive dette. Jeg vil gerne vise hele verden at Jeg kan klare det hele, men jeg er helt nede. Undskyld det står lidt rodet. Nu fik Jeg luft. Hvis i har nogen råd vil jeg meget gerne have dem. Tak 

Jeg har været samme tur igennem med min yngste. Jeg tvang ham af brystet da han blev et år. Kunne simpelthen ikke holde til mere, han hang i det natten lang. Prøvede først i månedsvis at lave faste ammetider, det gik slet ikke! Så kom han i egen seng, det tog flere uger, men nu sover han meget bedre, men vågner dog stadig nogle gange om natten. Dog voldsom forbedring, at han ikke er afhængig af mit bryst. Det kan sagtens være afbrudt søvn/manglende søvn der giver der stresssymptomer, det var det hos mig ihvertfald. Jeg var ekstremt grådlabil, koncentrationsbesvær, ingen hukommelse og kort lunte. Hvad med en kort sygemelding f.eks. Op til påskeferien, så selve sygemeldinger ikke bliver så lang. Bedst hvis i begge er hjemme og så klør i på med nye rutiner.

Jeg har været samme tur igennem med min yngste. Jeg tvang ham af brystet da han blev et år. Kunne simpelthen ikke holde til mere, han hang i det natten lang. Prøvede først i månedsvis at lave faste ammetider, det gik slet ikke! Så kom han i egen seng, det tog flere uger, men nu sover han meget bedre, men vågner dog stadig nogle gange om natten. Dog voldsom forbedring, at han ikke er afhængig af mit bryst. Det kan sagtens være afbrudt søvn/manglende søvn der giver der stresssymptomer, det var det hos mig ihvertfald. Jeg var ekstremt grådlabil, koncentrationsbesvær, ingen hukommelse og kort lunte. Hvad med en kort sygemelding f.eks. Op til påskeferien, så selve sygemeldinger ikke bliver så lang. Bedst hvis i begge er hjemme og så klør i på med nye rutiner.

Hvordan gjorde du så. Altså helt praktisk, lagde du ham bare i sin seng og lod ham græde? Blev du derinde eller gik du? Min søn rejser sig nemlig op med det samme. Puha føler virkelig jeg svigter ham ved at skulle gøre det. Men samtidig er han ikke tjent med en mor der har så lidt overskud.

Anonym skriver:

Hvordan gjorde du så. Altså helt praktisk, lagde du ham bare i sin seng og lod ham græde? Blev du derinde eller gik du? Min søn rejser sig nemlig op med det samme. Puha føler virkelig jeg svigter ham ved at skulle gøre det. Men samtidig er han ikke tjent med en mor der har så lidt overskud.

Først afvænnede jeg ham fra mælken, trappede ned til en natamning i løbet af en uge. (Efter amning lå han ved min mand) Den følgende uge hvor min mand havde ferie lå han med ham (han kunne slet ikke ligge ved siden mig og brystet) jeg sov i et andet rum. Det var sindssygt hårdt at høre ham græde, men det var kun slemt de første to nætter. Da jeg på 4 dagen prøvede at lægge mig i sengen flippede han dog helt ud så der måtte jeg ud at rummet igen. Mener der gik en uge før jeg kunne ligge i sengen igen. Derefter glemte han simpelthen at der var noget der hed amning, men nussede meget med mit bryst i stedet. Da han var halvandet tog vi os sammen til at få ham i egen seng. Jeg var ved at blive sindsyg af at an lå og nev og nussede mit bryst hele natten. Det tog omkring 3 dage hvor det var rigtig slemt og et par uger hvor det var semislemt. jeg sad på en stol ved siden af sengen. Havde en madras på gulvet og sad i timevis ved sengen. Jeg er heller ikke til det med at lade barnet ligge alene og græde. Han var enormt ked af det alligevel, men for mig hjælper det på samvittigheden, at jeg viser ham at jeg er hos ham. Ved ikke om det hjalp for ham;-) held og lykke med projektet!