Hej hvilken slags legetøj og aktiviteter kan jeg fortage med min søn som er 9 mdr. han kravler og kan går en smule ved hjælp af støtte. Han vil ikke sidde og lege med legetøjet, i hvert fald ikke ret længe så har brug for noget andet der vil underholde ham, måske noget jeg kan lave sammen med ham. Tak
Christinas svar
Hej
Tak for dit spørgsmål.
Jeg kan forestille mig at din søn på 9 mdr. netop nu er optaget af at bevæge sig rundt. Han kravler og vil gerne udforske verden og samtidig "afprøve" hvad kroppen kan. Det han viser interesse for motorisk synes jeg at du skal støtte ham i. I kan tumle, kravle over tæpper puder eller gennem hjemmelavede tunneller. Han kan "klatre" på dig og øve sig i at komme op at stå.
Når han eller du trænger til at sidde stille og lege kan I f.eks. synge sange til musik mens I har god øjenkontakt. Når din dreng sidder på gulvet og leger med legetøj kan du tænke på at der kun er et eller to stykker forskelligt legetøj foran ham. Der vil da være ganske lidt han skal forholde sig til og han vil ikke blive forstyrret af en masse indtryk. Her kan du også tænke på at fjernsynet ikke kører konstant i baggrunden da det kan aflede og forstyrre en ellers god leg.
Ofte er hverdagsting som skal gøres i hjemme sjove for børn at være med til. Når du f.eks. lægger tøj sammen kan du sætte vasketøjskurven foran ham på gulvet så skal han nok hjælpe med at få tøjet op.
God fornøjelse.
De bedste hilsner
Christina Haansbæk
Christina tilbyder udredning, råd og vejledning, motorisk testning samt behandling af børn i alderen 0-15 år. Typiske problemstillinger kan være motorisk forsinkelse, motorisk uro, hypermobilitet, kranie skævhed, usikker hånddominans samt sansemotoriske vanskeligheder. Christina er mobil børnefysioterapeut og kører i Hovedstadsområdet samt Nordsjælland.
Se Christinas hjemmeside: FysioterapiTilBørn.dk
Anmeld
Citér