Samsovning?

Er ikke hverken for eller imod. Man gør vel hvad der fungerer i ens familie.

Det fungerer ikke for os. Indtil hun var ca 15 mdr sov min datter og jeg i samme seng, men vi vækkede hinanden op til 20 gange hver nat.

Hun kommer ofte ind til mig i løbet af natten, men jeg sover virkelig dårligt når hun ligger der. Ville dog aldrig afvise hende, da hendes tryghed er vigtigere end, at jeg får sovet.

Vi samsover med vores dreng på 11 måneder, og vi skal alle samsove forsat, når nummer 2 kommer til november (: det er klart der der føles mest naturlig, og bedst for os. Bevares der er tider hvor det kan være lidt hårdt, som nu hvor vores dreng er begyndt at kravle og derfor kravler rundt i sengen i søvne  Men derudover ser jeg nu ingen ulemper ved det. 

Jeg har det, som mange af de andre, både og

Vi samsover og har gjort det siden min søn kom til verden. Han er nu 4,5 år. Jeg havde nok aldrig forestillet mig, at han skulle sove hos os så længe og måske havde det også været anderledes, hvis han havde sit eget værelse... og måske ikke 

Han giver udtryk for, at han helst vil sove hos mor og far og jeg kan egentlig godt forstå ham. Jeg sover også bedst når min søn og min mand er lige ved siden af.

Samtidigt har vi det jo med at forstyrrer hinandens søvn - man får en fod i øjet og en albue i siden  nok mest forældrene

Måske man bare skulle anlægge væg-til-væg seng 

Vores pige på 5 år, falder i søvn i min seng, når de to store piger på 6 er hos deres mor. Normalt sover de alle 3 sammen, på samme værelse og falder i søvn sammen, hvilket fungerer rigtig godt. 

Men nej, de får ikke lov at sove i vores seng af den simple årsag, at der simpelthen ikke er plads til 3 store piger i vores lille dobbeltseng. :-) 

Her har pigerne i stedet for madrasser som ligger inde i vires soveværelse på gulvet, som de kan komme ind og ligge sig på, i løbet af natten hvis behovet er der :-) Men eftersom vores lillesøster er kommet til verden i søndags, og der derfor kommer til at være babygråd osv om natten, tænker jeg at interessen for at komme ind og sove hos os, daler stødt.. Hehe 

Jeg er hverken for eller imod, folk må virkelig gøre hvad de finder bedst. Men dog syntes jeg også det er vigtigt at lære, at sove i sin egen seng/falde i søvn i sin egen seng og finde ro/tryghed ved det også.

Jeg kan godt li ideen med at børn sover sammen med forældre.. 

Men... Ingen af os her hjemme kan sov igemmen hvis vores børn sov sammen med os! 

Nu er det mest den lille på 4 år, som engang imellem kunne finde på at vågne om natten og komme ind til os. 

I starten (da vi pige var flyttet i nyt hus) havde jeg en madras på gulvet som han kunne ligge sig på hvis han vågnede om natten. 

Men da min mand begyndte at arbejde aften/nat, så kunne jeg sagtens finde på at ta sønnen op i sengen og putte mig ind til ham.  

MEN... Når min mand er hjemme, så hedder det nul børn i sengen, for sønnen elsker at fylde og gerne med en fod eller to oppe på puden  

Nu sover begge børn på deres værelse og der er altid nattero.  

Jeg er heller ikke for eller imod.... Man skal gøre det, som passer til den enkelte familie og barn...

min datter og jeg sover faktisk bedst, når vi ikke sover sammen. Vi vækker simpelthen hinanden. Det er nok mest mig, som bliver vækket... 

Jeg havde ellers regnet med, at hun i hvert fald skulle sove ved mig til hun var et år... Men sådan blev det ikke... 

Da hun kom på eget værelse, fik vi alle meget bedre søvn. 

Når hun er syg eller brug for det, så kommer hun med ind i sengen, og ja det er hyggeligt men jeg ved også, at det betyder jeg ingen nattesøvn får fordi hun sover så urolig (som børn nu gør) at jeg vågner af det...

til gengæld ved jeg at samsovning fungerer fantastisk for nogle...