Magter ikke kærestens børn

Hold da op! 
Tænk sig at man kan finde på at skrive eller have den følelse af at man er træt af, ikke orker og magter at ens kæreste/mands børn kommer til samvær (weekend samvær eller 4-5-6 dage) 
Vælger man en mand med børn skal man da tage hele pakken (børn og BIOmor) eller er det bare mig?!)
Forstår slet ikke hvordan det kan komme udover voksne menneskers læber at de ikke magter deres bonus børn..  
Måske man burde tage forholdet op til revurdering... jeg er helt tom for ord... 

-(tak for luft)... 

Anonym skriver:

Hold da op! 
Tænk sig at man kan finde på at skrive eller have den følelse af at man er træt af, ikke orker og magter at ens kæreste/mands børn kommer til samvær (weekend samvær eller 4-5-6 dage) 
Vælger man en mand med børn skal man da tage hele pakken (børn og BIOmor) eller er det bare mig?!)
Forstår slet ikke hvordan det kan komme udover voksne menneskers læber at de ikke magter deres bonus børn..  
Måske man burde tage forholdet op til revurdering... jeg er helt tom for ord... 

-(tak for luft)... 

 

Kender du da nogen der siger det? 

Sandratoft skriver:

Kender du da nogen der siger det? 

Kender ikke.. Men jeg følger et PAR sider på facebook og der bliver det skrevet jævnligt af flere forskellige... og det synes jeg er skræmmende... 

Måske folk bare har brug for at få luft?

Og selvom alle følelser/meninger ikke er lige top-pædagogiske, gør det jo ikke at folk ikke har/får dem alligevel..

Jeg gætter på at ikke alt er lutter lagkage....

Anonym skriver:

Hold da op! 
Tænk sig at man kan finde på at skrive eller have den følelse af at man er træt af, ikke orker og magter at ens kæreste/mands børn kommer til samvær (weekend samvær eller 4-5-6 dage) 
Vælger man en mand med børn skal man da tage hele pakken (børn og BIOmor) eller er det bare mig?!)
Forstår slet ikke hvordan det kan komme udover voksne menneskers læber at de ikke magter deres bonus børn..  
Måske man burde tage forholdet op til revurdering... jeg er helt tom for ord... 

-(tak for luft)... 

 

Jeg kan nu sagtens forstå at mange bonusforældre til tider går rundt med disse følelser. Det må være ekstremt hårdt at være en tredje part i barnets/børnenes liv som ikke har en definerbar rolle, plads, rettigheder mm. En bonusforældre skal mange steder gå på listetær, da den modsatte forældre ikke vil lade bonus have en betydningsfuld rolle i barnets liv, ikke anerkender bonus eller ser bonus som et problem i forældresamarbejdet mellem forældrene. 

Jeg synes efterhånden at jeg har set en del eksempler på hvordan en bonusforældre bliver mast midt i det hele. Ikke må opdrage på børnene i eget hjem. Ikke må have en holdning til barnets opdragelse. Ikke må fylde noget i barnets liv. 

Jeg har aldrig srlv stået i situationen da jeg er godt gift med mine børns far. Men jeg er vokset op i en skilsmisse familie fra jeg var et år gammel. Jeg har som barn stået imellem mine forældre og udskiftning af bonusforældre i hele min barndom. Set og mærket på egen krop de spændinger der hurtigt kommet mellem mor og bonusmor (tror tit det er her problemet ligger) og til tider far og bonusfar. Også selvom der faktisk var et rigtigt godt samarbejde på tværs. Så er det klart af bonusforældre bliver skræmt og presset i deres roller hvor de reelt ikke har noget at skulle have sagt. Jeg tager virkelig hatten af for dem som giver sig fuldt ud i rollen som bonus og gør så meget for deres bonusbørn. Mange må have oplevet at få en hak i tuden ved at stikke næsen for langt frem ifølge bio forældrene, men gør det alligevel for børnenes skyld. Og dem som bliver mere eller mindre klemt, fremmede i eget hjem når der er samvær mm har jeg den dybeste medfølelse overfor! For det er ikke kun deres fejl men en fejl i hele det samspil der er omkring barnet. 

Det er vel ikke værre end når man er træt af sine egne børn? Jeg kan da ikke være den eneste der overvejer at sende dem på kostskole et par gange om måneden  jeg tror måske bare det er mere ilde set at en bonus/pap/sted/ tillader sig at føle sådan. Præcis som de heller ikke må elske børnene, opdrage børnene, eller involvere sig i skole osv. Det er ikke altid nemt at være menneske, om man så er voksen eller barn eller rigtig eller pap forældre. Alle har dage hvor de lukker ting ud som andre synes er noget lort. 

Det vigtige er vel at man ikke handler på den.

vi er vel alle frustrerede til tider over vores egne eller andres børn. Det vigtige er vel, at vi tager en dyb indånding og husker at vi elsker dem og opfører os derefter.

det må være utroligt hårdt at være bonusforældre, man er fanget midt i en masse konflikter og samtidigt risikerer man at blive skilt fra barnet igen ved et brud. Og hvis der er mine, dine og vores børn indeover kan det jo blive et rent minefelt af potentielle konflikter.