skal - skal ikke?

Kære baby.dk-brugere.

som så mange andre formentlig har spurgt om, så vælger jeg at spørge omkring, hvornår er det en god ide, at gå i gang med pb.

Jeg er færdiguddannet med min videregående uddannelse til sommer og er i gang med at søge optagelse til kandidat med opstart til september.

Jeg er 23 og min kæreste er 27. Kæresten har sagt god for pb, dog har vi en masse tanker og spekulationer omkring det økonomiske. kÆresten har fuldtidsarbejde og jeg SU og studiejob.

er der nogen der ved, om det er muligt at klare kandidat, baby og have lidt vagter ved siden af? Der er mulighed for, at min mor vil kunne passe barnet ved behov. Men kan man nå alt det studiemæssige?

Jeg har allerede nogle formodninger omkring, hvad i vælger at svare og hvilke synsvinkler der kan være. Men kæresten sagde, at det jo ikke kan skade at skrive herinde, nu når det fylder så meget hos mig.

Og det skal lige siges, at jeg er skruk og ellevild efter at komme i gang. Og tænker at der er nogle fordele med at få et barn under uddannelse i stedet for lige efter endt kandidat - ang. Jobmuligheder.

Det er forresten nogle samfundsvidenskabelige og sundhedsfaglige kandidater jeg søger ind på.

spørg endelig, hvis der er noget i mener jeg har undladt, men som kan bidrage til min "case"  

Jeg tror langt hen af vejen det handler om at strukturer sin tid. Jeg færdiggjorde min kandidat mens vores den ældste var baby og det krævede lidt mere planlægning men kunne fint lade sig gøre. Jeg havde i øvrigt også studiejob ved siden af!

Hvis din kæreste støtter dig, og i oven i købet kan søge hjælp hos din mor så kan jeg ikke se et problem i at få et barn! Du går vel også på barsel i 6-12 mdr efter babys ankomst og så er det bare at indstille sig på hvordan det skal være fremover  

Knæk og bræk med det hele! 

Det er jo forskelligt fra person til person, hvor meget de kan rumme 

At være kandidatstuderende kræver strukturer, organisering, overblik og selvfølgelig en del faglige kompetencer, som jeg regner med at du har når du vælger at søge videre 

At have børn kræver i sig selv tålmodighed, at leve med at man ikke kan styre alt, holde overblik i alt rodet, bleer, børnesygdomme, natteroderi og manglende søvn. Dog har man jo heldigvis ret til barsel af dobbelt su i 6 måneder eller almindelig su i 12 måneder, hvor din mand har ret til 32 ugers barsel da han er i arbejde. Så i vil faktisk få dobbelt barsel din mands barsel går gennem hans arbejde og udbetaling Danmark mens din går gennem su. De tæller ikke imod hinanden 

At være studerende og have barn / børn kræver en del, men ikke mere end hvis du havde været i arbejde såfremt at du er god til at strukturer din studietid til mellem kl 8-15 og nå det du skal nå i det tidsrum. Ellers kan aftener tages i brug, men så slider man tit sig selv op. 

Mine personlige erfaringer er at mange kan klare det med gode karakterer og overskud på hjemmefronten, mens andre knækker halsen på det. Det handler om personlighed, personligt overskud, ens bagland og faglige niveau 

Jeg selv fik første barn på 4. Semester mens både kæresten og jeg var studerende. Jeg valgte at stoppe med mit studiejob da jeg ikke havde overskud til både barn, skole og job da min søn ikke var et nemt barn. Han var konstant syg de første to år. Heldigvis havde jeg barsel det første år og min mand og jeg delte sygedagene det sidste år mens vi stadigvæk læste. Vi fik begge bedre karakterer i denne periode du vi blev meget effektive i vores studieforberedelse  Jeg selv steg fra et gennemsnit på 9 til 11 i de to semestre. Min mand gik fra 4 -10 og blev færdiguddannet oveni. Da jeg gik videre på kandidatuddannelsen var min mand i fast fuldtidsstilling og min søn var 2 år gammel. Jeg fik arbejde som mentor 8 timer om ugen, som støtte person og sekretær tjans for en psykisk ustabil studerende. Det var ikke slemt både at være mor, kandidatstuderende og i job.  Jeg tog samtidig min kandidatuddannelse på 3 semester i stedet for 4. Jeg tog ekstra fag i de to første semester. Jeg blev gravid med nummer to oveni det hele og fødte kort før jeg afleverede mit speciale og 8 uger før jeg var færdiguddannet. Jeg ville aldrig gøre noget af det om. 

Men jeg har også altid elsket at have mange jern i ilden og blive udfordret. Og udfordret blev jeg også da jeg stod med en 8 uger gammel baby på armen til mit speciale forsvar.  Hvis man virkelig vil og har god støtte på hjemmefronten så kan man sagtens klare det