Tudeprinsesse......that's me

I kender det helt sikkert: følelserne sidder udenpå tøjet for tiden - både hvad angår tålmodighed (altså mangel på samme) og at blive rørt til tårer af små ting i hverdagen.

Hvad har I oplevet af ting, hvor I reagerer anderledes end ellers?

Jeg så fx Bolt med min mand en aften - og tudede under hele slutningen.

I aftes måtte jeg så gå tudende ind til min mand ved computeren, der forskrækket spørger hvad der er galt: jeg havde lige fået vendt et blad på kalenderen (ja, september starter sent i  år). Det er en kalender min niece lavede til mig i julegave sidste år med billeder af hele vores familie på hver måned. Septemberbilledet var så af min afdøde morfar med lille spæde William i armene. William er i øvrigt opkaldt efter min morfar. Det gik så op for mig, at den lille spire slet ikke kommer til at møde nogen af sine oldeforældre....

Mette tudeprinsesse - lidt flovt, men så alligevel....

Om jeg kender det? Jeg er lige ved at tude over din beskrivelse af morfar og William  Kan godt forstå, det rørte dig.

Jeg tuder over alt. Er blevet forkølet og har noget så ondt af mig selv, fordi jeg oveni har så meget kvalme, men med 3 børn er det jo ikke muligt bare at smide det hele og gå i seng, så det kan jeg så tude lidt over. Så så jeg lige slutningen af sporløs i middags, og Bolt (som dig) i aftes - åh, den er så god. Og da jeg var ved lægen i mandags og de ikke havde tid til at tage den blodprøve, jeg skulle have taget, så stod jeg der med tårerne pressende på, så de blev helt befippede og hjalp mig alligevel. Iiiiiih, det er hele tiden. Lige meget om det er noget super godt, eller noget vildt sørgelig + alt det derimellem. Synes godt nok det er tideligt, at alle tegnene på grav. dukker op.

Så er der den manglende tålmodighed, trætheden (kunne sove heeeele dagen), alt virker uoverskueligt (nok pga. trætheden), den manglende trang til kage og slik (what???) og den pludselige trang til sandwich fra Nadias i Reberbansgade (som vi heldigvis kom forbi i dag, ellers er der dælme langt) osv.

Line - medlem af tudeklubben

linemus skriver:

den manglende trang til kage og slik (what???)

Jep - den mangler også her - egentlig rart nok - men underligt at skulle bortforklare sin pludselige afstandtagen til kagen på jobbet.....

Sidste graviditet havde jeg det sådan op til jul - aldrig har jeg da spist så lidt i dec.

Men godt at høre, at jeg ikke er den eneste, der piver over alt mellem himmel og jord..... Og har opgivet at se noget som helst i TV efter kl 20.30....

Sjovt - jeg har det lige omvendt - jeg PLEJER at tude over film, relkamer, musik og sørgelige historier, men jeg kan tælle til 2 gange jeg har vandet høns siden jeg fik mine 2 streger   Og så nu hvor jeg har LOV til at gi' los!!!

Har haft det helt ligesom dig  Rosa i de første uger. Helt cool. Faktisk mindre rørstrømsk og følsom en normalt.

Men SÅ så jeg DR-programmet 'Sådan er mødre', og jeg TU-DE-DE, så jeg var helt øm i hovedet bagefter.

Til gengæld kan jeg mærke, at min lunte er kortere på arbejde - over småting. Folk, der står for tæt på mig fysisk, er lang tid om at formulere spørgsmål, afbryder osv. Tror det hænger noget sammen med blodsukkeret. Skal sørge for at småsise hele tiden. Det er heldigvis ikke det store problem

Jeg græd da Rasmus Seebachs sang 'Engel' startede i radioen igår. Eller altså fik tårer i øjnene. Meget underlig oplevelse at begynde at halvtude lige når en sang starter, som man ikke rigtig har noget forhold til eller minder omkring. Grinede af mig selv imens, haha!