Hvordan tester lægen for depression??

Jeg er bange for at jeg går rundt med en depression af en art grundet meget store forandringer i mit liv..

Jeg sover ikke selvom jeg er uhyggeligt træt
Jeg har tabt mig rigtig mange kg på kort tid uden at gøre noget
Jeg er bare generel trist hele tiden
Jeg burer mig inde herhjemme
Kan ikke overskue mit arbejde
Jeg orker ikke at lave mad til mig og mit barn og tit ender vi med rugbrød

Hvis jeg ringer til lægen er jeg bange for at blive grint lidt af, jeg virker udadtil som en person der har rigtig meget styr på tingene, men sandheden er at jeg har det rigtig elendigt inde i mig selv.. Jeg er slet ikke ude i at overveje selvmord, så det behøver i ikke være bekymret for, jeg er alene med mit barn, og det lider altså lidt under alt det her desværre. Jeg har slet ikke overskud i hverdagen og der skal intet til før jeg vrisser af mit barn, og sådan har jeg aldrig været før..

Du skal da ihvertfald få kontaktet lægen under alle omstændigheder. For det lyder som om du godt kunne være ramt af depression eller stress. Din læge har et skema du enten sætter krydser i eller i gør det i fællesskab. Jeg har kun oplevet at de tager en alvorligt når man henvender sig med ondt i psyken også selvom man ser ud som om man har styr på det hele. 

Jeg er også alenemor med psykiske problemer og til tider kan det godt være hårdt. Jeg er så også samtidig med rigtigt stædig, så det skal ikke gå ud over mit barn og dermed bruger jeg alt min energi på hende og får slappet af når hun ikke er hjemme. Nu arbejder jeg så heller ikke. Heldigvis har jeg en god stor familie og når jeg kan mærke min lunte bliver lidt for kort, så kommer hun på overnatning hos dem. Hun bliver møgforkælet og jeg skal kun tænke på mig selv imens, så ren win-win for os begge. 

En rugbrødsmad til aftensmad er nu heller ikke ad vejen og man kan hurtigt riste en skive torskerogn eller lune lidt leverpostej så det smager lidt af varmt. Evt. lave en sandwich man kan jo købe færdigsnittet salat. Det jeg så gør er at når jeg har overskud, så får jeg lavet lidt ekstra til fryseren, så når de dage hvor energiniveauet er i bund, er det så nemt lige at tage lidt op og bare varme, så vi trods alt får en varieret kost. Måske du kan bruge det til noget. 

Anonym skriver:

Jeg er bange for at jeg går rundt med en depression af en art grundet meget store forandringer i mit liv..

Jeg sover ikke selvom jeg er uhyggeligt træt
Jeg har tabt mig rigtig mange kg på kort tid uden at gøre noget
Jeg er bare generel trist hele tiden
Jeg burer mig inde herhjemme
Kan ikke overskue mit arbejde
Jeg orker ikke at lave mad til mig og mit barn og tit ender vi med rugbrød

Hvis jeg ringer til lægen er jeg bange for at blive grint lidt af, jeg virker udadtil som en person der har rigtig meget styr på tingene, men sandheden er at jeg har det rigtig elendigt inde i mig selv.. Jeg er slet ikke ude i at overveje selvmord, så det behøver i ikke være bekymret for, jeg er alene med mit barn, og det lider altså lidt under alt det her desværre. Jeg har slet ikke overskud i hverdagen og der skal intet til før jeg vrisser af mit barn, og sådan har jeg aldrig været før..

Jeg kender til meget af det, du skriver om, og har stor medfølelse. Det er SÅ hårdt. Er selv lige blevet sat i udredning, og bare dét er en stor lettelse, at man ved at der er hjælp forude og at man kan snakke med andre om det.

Lægen griner ikke af dig, for det er ikke en sjov ting eller noget man tager let på. Hvis du er utryg eller utilpas ved din læge, må du gerne kontakte en anden læge, den nærmeste psykiatriske afdeling, eller en af de mange hotlines, som så kan hjælpe dig videre i systemet og/eller tilbyde nogen at snakke med som kender til det.

Selve "testen" foregår ved normal samtale, hvor du skal svare på forskellige spørgsmål, og så højst sandsynlig en "screening" hvor du skal bedømme nogle spørgsmål fra en skala på 1-4.

Fx. "Jeg har sovet dårligt de sidste to uger", "Jeg har ofte dårlig samvittighed", "Jeg har haft nedsat appetit", etc. Ud fra det finder I så ud af hvad du evt. kunne have behov for af hjælp (:

Og bare lige for at understrege noget vigtigt - du er en god mor! Også selvom der er rugbrød til aftensmad for en stund, du kommer til at vrisse fordi du er i komplet mangel på overskud og søvn, dit barn har set tegnefilm i 2 timer i dag, etc.

Det vigtigste er faktisk, at du rækker ud her og siger det som det er. Næste skridt er at ringe til lægen og få en tid, og så blive sat i gang derfra.

Held og lykke

Leneur skriver:

Du skal da ihvertfald få kontaktet lægen under alle omstændigheder. For det lyder som om du godt kunne være ramt af depression eller stress. Din læge har et skema du enten sætter krydser i eller i gør det i fællesskab. Jeg har kun oplevet at de tager en alvorligt når man henvender sig med ondt i psyken også selvom man ser ud som om man har styr på det hele. 

Jeg er også alenemor med psykiske problemer og til tider kan det godt være hårdt. Jeg er så også samtidig med rigtigt stædig, så det skal ikke gå ud over mit barn og dermed bruger jeg alt min energi på hende og får slappet af når hun ikke er hjemme. Nu arbejder jeg så heller ikke. Heldigvis har jeg en god stor familie og når jeg kan mærke min lunte bliver lidt for kort, så kommer hun på overnatning hos dem. Hun bliver møgforkælet og jeg skal kun tænke på mig selv imens, så ren win-win for os begge. 

En rugbrødsmad til aftensmad er nu heller ikke ad vejen og man kan hurtigt riste en skive torskerogn eller lune lidt leverpostej så det smager lidt af varmt. Evt. lave en sandwich man kan jo købe færdigsnittet salat. Det jeg så gør er at når jeg har overskud, så får jeg lavet lidt ekstra til fryseren, så når de dage hvor energiniveauet er i bund, er det så nemt lige at tage lidt op og bare varme, så vi trods alt får en varieret kost. Måske du kan bruge det til noget. 

Lige pt er mit barn ved sin far hver weekend for at aflaste mig, men jeg får stadig ikke slappet af og sovet, jeg kan simpelthen ikke. Jeg har rigtig meget uro i kroppen. Men jeg har intet familie til at tage over for mig, og ingen til at hjælpe mig, jeg er ret alene.

Jeg må prøve at ringe og få en tid

MorTilA skriver:

Jeg kender til meget af det, du skriver om, og har stor medfølelse. Det er SÅ hårdt. Er selv lige blevet sat i udredning, og bare dét er en stor lettelse, at man ved at der er hjælp forude og at man kan snakke med andre om det.

Lægen griner ikke af dig, for det er ikke en sjov ting eller noget man tager let på. Hvis du er utryg eller utilpas ved din læge, må du gerne kontakte en anden læge, den nærmeste psykiatriske afdeling, eller en af de mange hotlines, som så kan hjælpe dig videre i systemet og/eller tilbyde nogen at snakke med som kender til det.

Selve "testen" foregår ved normal samtale, hvor du skal svare på forskellige spørgsmål, og så højst sandsynlig en "screening" hvor du skal bedømme nogle spørgsmål fra en skala på 1-4.

Fx. "Jeg har sovet dårligt de sidste to uger", "Jeg har ofte dårlig samvittighed", "Jeg har haft nedsat appetit", etc. Ud fra det finder I så ud af hvad du evt. kunne have behov for af hjælp (:

Og bare lige for at understrege noget vigtigt - du er en god mor! Også selvom der er rugbrød til aftensmad for en stund, du kommer til at vrisse fordi du er i komplet mangel på overskud og søvn, dit barn har set tegnefilm i 2 timer i dag, etc.

Det vigtigste er faktisk, at du rækker ud her og siger det som det er. Næste skridt er at ringe til lægen og få en tid, og så blive sat i gang derfra.

Held og lykke

At jeg er utryg ved min læge handler nok om at det er en ny læge, som jeg kun har været ved en gang, så jeg ved slet ikke hvordan han er i forhold til sådan noget her. Jeg vil jo ikke bare have udskrevet lykkepiller eller sådan noget, jeg vil have redskaber til at komme på den anden side igen. Evt en kortere sygemelding så jeg ikke stresser over jobbet også. 

Jeg har meget let til gråd i øjeblikket, og det er måske også med til at jeg er bange for hvordan lægen vil se på det netop fordi jeg kun har været ved ham en gang før. 

Anonym skriver:

At jeg er utryg ved min læge handler nok om at det er en ny læge, som jeg kun har været ved en gang, så jeg ved slet ikke hvordan han er i forhold til sådan noget her. Jeg vil jo ikke bare have udskrevet lykkepiller eller sådan noget, jeg vil have redskaber til at komme på den anden side igen. Evt en kortere sygemelding så jeg ikke stresser over jobbet også. 

Jeg har meget let til gråd i øjeblikket, og det er måske også med til at jeg er bange for hvordan lægen vil se på det netop fordi jeg kun har været ved ham en gang før. 

Du skal endelig ringe til din læge og fortælle hvad du har fortalt herinde.... Jeg er selvfølgelig ikke ekspert men det lyder som om du måske har stress eller ja en depression..... 

Du behøver ikke nødvendigvis sige ja til medicin hvis han mener du har en depression.... Der er andre måder ar komme ud ad det på...... Er der stress ja så er der heller ingen medicinsk behandling :-) 

men afsted med dig.... 

sandramor skriver:

Du skal endelig ringe til din læge og fortælle hvad du har fortalt herinde.... Jeg er selvfølgelig ikke ekspert men det lyder som om du måske har stress eller ja en depression..... 

Du behøver ikke nødvendigvis sige ja til medicin hvis han mener du har en depression.... Der er andre måder ar komme ud ad det på...... Er der stress ja så er der heller ingen medicinsk behandling :-) 

men afsted med dig.... 

Jeg kan desværre ikke snakke med lægen i telefonen, kun med sekretæren eller en sygeplejerske. Men må ringe ind og få bestilt en tid

Anonym skriver:

Lige pt er mit barn ved sin far hver weekend for at aflaste mig, men jeg får stadig ikke slappet af og sovet, jeg kan simpelthen ikke. Jeg har rigtig meget uro i kroppen. Men jeg har intet familie til at tage over for mig, og ingen til at hjælpe mig, jeg er ret alene.

Jeg må prøve at ringe og få en tid

Det er da trods alt dejligt at dit barn har sin far med ind over. Det har min datter ikke.

Det jeg gjorde i sin tid, var at jeg skrev et brev til min læge, fordi jeg syntes det var så svært at tage hul på og jeg var bange for ikke at få det hele med, netop fordi jeg også synes at det var flovt, fordi jeg jo havde styr på det hele med job, kæreste, dejlig familie og gode venner. Så jeg kunne ikke forstå jeg gik rundt og havde det sådan. 

Du skal bare være hudløst ærlig, for at få den rette hjælp. 

Måske du skulle få en lille smule sovemedicin for at få indhentet noget af dit søvnunderskud, bare pas på med ikke at komme ind i en dum spiral. Nu har jeg jo prøvet meget forskelligt medicin men det første jeg fik ramte mig som en hammer i hovedet og jeg sov næsten uafbrudt i 3 døgn og sikke en befrielse det var. 

Jeg praktiserer lidt mindfulness til sengetid eller en slags mantra hvor jeg gentagende gange inde i mit lille hoved siger til mig selv at jeg skal tømme mit hoved og sove, når så en tanke eller 2 eller 10 slår ud, så skynder jeg mig at komme tilbage på sporet igen. Nogengange skal jeg kun gentage det et par gange, så har jeg ro på andre gange en million, trillion gange...  

Leneur skriver:

Det er da trods alt dejligt at dit barn har sin far med ind over. Det har min datter ikke.

Det jeg gjorde i sin tid, var at jeg skrev et brev til min læge, fordi jeg syntes det var så svært at tage hul på og jeg var bange for ikke at få det hele med, netop fordi jeg også synes at det var flovt, fordi jeg jo havde styr på det hele med job, kæreste, dejlig familie og gode venner. Så jeg kunne ikke forstå jeg gik rundt og havde det sådan. 

Du skal bare være hudløst ærlig, for at få den rette hjælp. 

Måske du skulle få en lille smule sovemedicin for at få indhentet noget af dit søvnunderskud, bare pas på med ikke at komme ind i en dum spiral. Nu har jeg jo prøvet meget forskelligt medicin men det første jeg fik ramte mig som en hammer i hovedet og jeg sov næsten uafbrudt i 3 døgn og sikke en befrielse det var. 

Jeg praktiserer lidt mindfulness til sengetid eller en slags mantra hvor jeg gentagende gange inde i mit lille hoved siger til mig selv at jeg skal tømme mit hoved og sove, når så en tanke eller 2 eller 10 slår ud, så skynder jeg mig at komme tilbage på sporet igen. Nogengange skal jeg kun gentage det et par gange, så har jeg ro på andre gange en million, trillion gange...  

Faderen kender bare ikke den reelle grund, jeg har bedt ham tage over i weekenderne på grund af at jeg synes det hele havde været ret overvældende ovenpå den skilsmisse jeg lige har været igennem, og da vi bor langt fra hinanden, så kan faderen ikke hjælpe i hverdagene, vi søger dog bolig i nærheden af ham, men der er lange udsigter. Plus det faktisk samtidig stresser mig at jeg skal bringe barnet frem og tilbage hver eneste weekend, så var det nogengange nemmere at barnet bare blev ved mig. 

Jeg har fået bestilt en tid ved lægen på mandag, så nu må jeg se hvad han siger. 

Jeg har faktisk indslumringspiller til at ligge fordi søvnen tidligere har været et problem for mig, men hvis jeg tager dem, så bliver jeg banket helt tilbage og kan ikke fungere i løbet af dagen, så det duer ikke i forhold til mit barn desværre. 

Anonym skriver:

Faderen kender bare ikke den reelle grund, jeg har bedt ham tage over i weekenderne på grund af at jeg synes det hele havde været ret overvældende ovenpå den skilsmisse jeg lige har været igennem, og da vi bor langt fra hinanden, så kan faderen ikke hjælpe i hverdagene, vi søger dog bolig i nærheden af ham, men der er lange udsigter. Plus det faktisk samtidig stresser mig at jeg skal bringe barnet frem og tilbage hver eneste weekend, så var det nogengange nemmere at barnet bare blev ved mig. 

Jeg har fået bestilt en tid ved lægen på mandag, så nu må jeg se hvad han siger. 

Jeg har faktisk indslumringspiller til at ligge fordi søvnen tidligere har været et problem for mig, men hvis jeg tager dem, så bliver jeg banket helt tilbage og kan ikke fungere i løbet af dagen, så det duer ikke i forhold til mit barn desværre. 

Jamen reelt er det jo jeres skilsmisse du reagerer på, eller det kan da være en af årsagerne til det. 

Kender det godt, det er heller ikke altid jeg orker at skulle stå op, sørge for min datter og følge hende i skole, fordi det virker så uoverskueligt men så tager jeg mig lidt i nakken, fordi det ikke skal gå ud over hende. 

Du må tage en pille i weekenden, når du ikke har dit barn hjemme alligevel, det er så vigtigt med den søvn.

Et af de utallige kurser, hjælp til selvhjælp, jeg har været på der fortalte en lærer at som udgangspunkt skulle man helst ligge i sin seng uden elektronik eller lyset tændt fra kl 22 til 06 pga dannelsen af melatonin. De første 50 % dannes faktisk fra 22-24 og så de resterende på de sidste 6 timer. Dog ikke altid jeg praktiserer det, da jeg elsker min alenetid men når jeg gør, så kan jeg klart mærke en kæmpe forskel både energimæssigt og humørmæssigt. Det kræver noget tilvænning, især pga det tankemylder man næsten altid har men på sigt er det givet godt ud...