Ammehjælp af garvede familiemedlemmer

Hej, jeg har ofte undret mig over, at jeg aldrig selv bad om hjælp til amningen med mit første barn. Enten fra min mor som har ammet 5 eller svigermor der har ammet 6. De tilbød det heller ikke selv. Jeg er dog sikker på, at de gerne ville have hjulpet om jeg havde spurgt. Nu kan jeg i diverse ammedebatter se, at familien aldrig bliver nævnt i forbindelse med ammeopstart og så tænker jeg, hvorfor egentlig ikke? Det må vel være det man har gjordt tidligere... Jeg er ikke selv særlig genert og har ammet foran familien med begge børn. Det faldt mig dog aldrig ind, at jeg kunne spørge dem om hjælp til at få barnet til at få fat. Med min ældste tog det rigtig lang tid og var igennem 7 sygeplejersker på hospitalet inden det lykkedes, da en garvet ældre sygeplejerske viste mig en teknik med at amme med barnet fra siden, ligesom man ammer tvillinger. Hvad siger i, kunne i spørge familiemedlemmer, veninder etc. Til råds?

Roselil skriver:

Hej, jeg har ofte undret mig over, at jeg aldrig selv bad om hjælp til amningen med mit første barn. Enten fra min mor som har ammet 5 eller svigermor der har ammet 6. De tilbød det heller ikke selv. Jeg er dog sikker på, at de gerne ville have hjulpet om jeg havde spurgt. Nu kan jeg i diverse ammedebatter se, at familien aldrig bliver nævnt i forbindelse med ammeopstart og så tænker jeg, hvorfor egentlig ikke? Det må vel være det man har gjordt tidligere... Jeg er ikke selv særlig genert og har ammet foran familien med begge børn. Det faldt mig dog aldrig ind, at jeg kunne spørge dem om hjælp til at få barnet til at få fat. Med min ældste tog det rigtig lang tid og var igennem 7 sygeplejersker på hospitalet inden det lykkedes, da en garvet ældre sygeplejerske viste mig en teknik med at amme med barnet fra siden, ligesom man ammer tvillinger. Hvad siger i, kunne i spørge familiemedlemmer, veninder etc. Til råds?

Vi fik styr på det mens jeg var indlagt efter fødslen, så nåede ikke til at kunne spørge. Jeg ved ikke om det havde været oplagt ...

Til gengæld har jeg selv tilbudt mit råd, og det var faktisk lidt grænseoverskridende. Vi var på barselsbesøg hos et vennepar, hvor vi kender manden bedst. Hun sad og ammede, mens hun fortalte at hun syntes det var svært at få drengen til at få ordentligt fat. De havde været indlagt kortvarigt med gulsot, så hun følte der var pres på at han skulle have mad nok. Jeg stod og kiggede, og pludselig røg det ud af mig om jeg godt måtte give et råd. Jeg kunne have bidt mig selv i tungen, men hun er heldigvis et utroligt rart og ærligt menneske, så da hun gerne tog imod, vidste jeg at jeg ikke var gået over en grænse. Og det virkede heldigvis

Pikku Myy skriver:

Vi fik styr på det mens jeg var indlagt efter fødslen, så nåede ikke til at kunne spørge. Jeg ved ikke om det havde været oplagt ...

Til gengæld har jeg selv tilbudt mit råd, og det var faktisk lidt grænseoverskridende. Vi var på barselsbesøg hos et vennepar, hvor vi kender manden bedst. Hun sad og ammede, mens hun fortalte at hun syntes det var svært at få drengen til at få ordentligt fat. De havde været indlagt kortvarigt med gulsot, så hun følte der var pres på at han skulle have mad nok. Jeg stod og kiggede, og pludselig røg det ud af mig om jeg godt måtte give et råd. Jeg kunne have bidt mig selv i tungen, men hun er heldigvis et utroligt rart og ærligt menneske, så da hun gerne tog imod, vidste jeg at jeg ikke var gået over en grænse. Og det virkede heldigvis

Fedt jeg fik også hjælp på hospitalet da vi var indlagt i 4 dage. Men det var meget stressfyldt, da det var over julen og vi aldrig så den samme sygeplejeske to gange. Desuden var de fleste helt unge og uerfarne. Og de gav sig meget lidt tid til at hjælpe, farede ind i rummet, op med baby, frem med babs, nå det virkede ikke, giv flaske og ring igen om 3 timer... Havde besøg af hele familien og forstår i dag slet ikke, at jeg ikke bad dem om hjælp i stedet. Da de garanteret forstod en del mere end de uerfarne sygeplejersker...

Vi fik ikke ret meget hjælp på barselsgangen, synes man var meget overladt til sig selv. Og da vi kom hjem dagen efter fødslen, var min mælk ikke løbet til endnu, og vi stod med en skrigende baby. Ringede så ind på barselsgangen, og det eneste hun sagde var at jeg måtte give min datter erstatning i flaske.. Så ringe hjælp! Jeg har så en tæt veninde der har ammet 2børn, der hjalp mg meget, også med at få min pige til at tage fat, forskellige ammestillinger etc. Ellers havde jeg nok opgivet. 

Fedt jeg fik også hjælp på hospitalet da vi var indlagt i 4 dage. Men det var meget stressfyldt, da det var over julen og vi aldrig så den samme sygeplejeske to gange. Desuden var de fleste helt unge og uerfarne. Og de gav sig meget lidt tid til at hjælpe, farede ind i rummet, op med baby, frem med babs, nå det virkede ikke, giv flaske og ring igen om 3 timer... Havde besøg af hele familien og forstår i dag slet ikke, at jeg ikke bad dem om hjælp i stedet. Da de garanteret forstod en del mere end de uerfarne sygeplejersker...

Det er efterhånden en del år siden jeg fødte, så det kan godt være ressourcerne var anderledes. Jeg oplevede at det var meget vigtigt for sygeplejerskerne at jeg kom i gang med at amme, men det kan sagtens være fordi det var det eneste jeg kunne, og dermed det eneste tidspunkt jeg kunne skabe et bånd til min søn. Alle andre plejeopgaver blev varetaget af mennesker omkring mig de første dage. Men jeg var jo så også rigtig indlagt, og blev nusset og passet på af sygeplejerskerne, som virkelig tog sig godt af mig og min lille nye familie.

Jeg synes det kunne være rigtig fedt, hvis vi kunne få skabt en kultur, hvor det var sejt og stærkt at trække på omgangskredsens erfaringer. Jeg tror vi kunne spare seriøse ressourcer og mange panderynker

Jeg har brugt min mor meget, men hun kunne ikke hjælpe mig med at få min søn til at tage fat.

Jeg havde 4 dage på barselsgangen fordi jeg var usikker på amningen, og jeg er rigtig ked af at der var så travlt at man ikke kunne få den rette hjælp. De satte en suttebrik på brystet og så fik han fat og så blev vi ellers bare sendt hjem uden nogen form for vejledning omkring hvordan man tog brikken af igen. Det resulterede i et ammeforløb med suttebrik indtil jeg selv fandt en teknik da han var omkring de 4 1/2 måneder hvor vi så smed den. Kunne jeg gøre det om ville jeg sige nej til suttebrikken så jeg havde lært den rigtige teknik fra starten. Så tror jeg også min søster og mor kunne ha hjulpet mig bedre hvis jeg havde nogle spørgsmål. Jeg brugte dog dem meget da vi gennemgik en ammestrejke som jeg var ved at gå i panik over, hvor de fik mig beroliget meget og hjalp mig til at fortsætte. Vi har siden haft omkring 4 ammestrejker som vi har kæmpet os ud af med hjælp fra min mor og søster så jeg har været super glad for at ha deres hjælp. 

Jeg har efter og ha gået igennem mange af de her ammedebatter og spørgsmål om hjælp indsæt hvor heldig jeg rent faktisk var! Jeg fik lidt hjælp med at lægge min datter til første gang, og det var det, og amningen kørte bare :-)

Jeg fik alligevel mange råd på vejen af familien og var meget taknemmelig for rådene, uden at jeg gjorde brug af dem, men havde jeg haft problemer ville jeg uden tvivl ha spurgt nogen i min familie, jeg er jo meget mere komfortabel med dem end med nogen fremmede sygeplejersker :-)

Ingen i min omgangskreds har ammet mere end et par måneder, så der ville ikke være meget hjælp at hente om jeg så spurgte eller ej  

Jeg brugte min mor meget i starten, både til amning og almen viden om babyer såsom badeteknikker, bleskift, bedste måde at holde på samt afhjælpe babys mavekneb. En nær veninde hjalp også meget til☺

Pikku Myy skriver:

Det er efterhånden en del år siden jeg fødte, så det kan godt være ressourcerne var anderledes. Jeg oplevede at det var meget vigtigt for sygeplejerskerne at jeg kom i gang med at amme, men det kan sagtens være fordi det var det eneste jeg kunne, og dermed det eneste tidspunkt jeg kunne skabe et bånd til min søn. Alle andre plejeopgaver blev varetaget af mennesker omkring mig de første dage. Men jeg var jo så også rigtig indlagt, og blev nusset og passet på af sygeplejerskerne, som virkelig tog sig godt af mig og min lille nye familie.

Jeg synes det kunne være rigtig fedt, hvis vi kunne få skabt en kultur, hvor det var sejt og stærkt at trække på omgangskredsens erfaringer. Jeg tror vi kunne spare seriøse ressourcer og mange panderynker

Helt enig! Hvorfor ikke bruge de mennesker man er fortrolig med er ked af, at jeg ikke selv gjorde. Nu når ressourcerne er så små på hospitalerne og de fleste bliver sendt hurtigt hjem.