Jeg er knækket

Jeg har i mange år haft tendens til lettere depression og har aldrig rigtig taget det alvorligt. For nogle år siden arbejdede jeg et sted hvor ledelsen var rigtig ringe og arbejdsforholdende lige så. Ledelsen kørte psykisk på medarbejderne og vi alle græd på skift og var sygemeldte på skift. Der blevet klaget flere gange til den øverste chefs chef men intet skete. Jeg søgte andet job og blev sygemeldt den sidste uge inden jeg skulle starte nyt job. 

Det nye job var jeg i i knapt 2 år. Blev desværre nød til at finde andet da det ikke var muligt for familielivet at hænge sammen med de arbejdstider jeg havde. 

Her i januar startede jeg så i nyt job og jeg glædede mig så meget til at komme igang med nye udfordringer. Første dag gik det fint. Der var info mm. fra 3. dag gik det galt. Ingen talte til mig med mindre jeg henvendte mig. Intro til arbejdsopgaver var/er en by en rusland. Jeg måtte hele tiden selv hive fat i kolleger og de havde tralvt. Deres øjne var helt slukkede og de mindende om robotter. Jeg kunne se nogle af dem prøvede at være imødekommende men det var svært. 

Igår mødte jeg ind alene kun med afløsere. Jeg er ikke blevet sat ordentlig ind i rutiner opgaver mm. Jeg er glad for jeg ikke er ny udd og godt kan tænke lidt selv men der knækkede filmen. Jeg holdt hovedet oprejst men ved fyraften brød jeg sammen. 3 aftener har jeg nu grædt i flere timer og været dybt ulykkelig og fortvivlet. 

Jeg har ikke lyst til at være på den nye arbejdsplads. Har en dårlig mavefornemmelse og føler mig ikke særlig velkommen. Tankerne flyver rundt og jeg føler mig som et nul. Hvad gør jeg nu. Jeg har kontaktet min læge og har en tid idag! Ringede og meldte mig syg på arbejdet. Min leder sagde jeg skulle ringe inden for 3 dage og fortælle hvornår jeg forventer at komme igen. Forståeligt nok. Men kan slet ikke overskue at komme igen. Jeg er stadig i prøvetid. Hvad gør jeg nu? Kan min læge sygemelde mig eller? Jeg er helt nede og har svært ved at være til stede. Mit hjerte banker og hovedet dunker og har tanke mylder. Jeg sover ikke om natten. Nogle der har stået i samme situation som vil dele? Hilsen en meget ked af det og meget træt mor

Har ikke stået i samme situation, så på det punkt har jeg ingen gode råd/erfaring. 

Men i og med du er i prøveperioden, så mener jeg arbejdsgiver godt må fyre dig når du er sygemeldt.

Anonym skriver:

Jeg har i mange år haft tendens til lettere depression og har aldrig rigtig taget det alvorligt. For nogle år siden arbejdede jeg et sted hvor ledelsen var rigtig ringe og arbejdsforholdende lige så. Ledelsen kørte psykisk på medarbejderne og vi alle græd på skift og var sygemeldte på skift. Der blevet klaget flere gange til den øverste chefs chef men intet skete. Jeg søgte andet job og blev sygemeldt den sidste uge inden jeg skulle starte nyt job. 

Det nye job var jeg i i knapt 2 år. Blev desværre nød til at finde andet da det ikke var muligt for familielivet at hænge sammen med de arbejdstider jeg havde. 

Her i januar startede jeg så i nyt job og jeg glædede mig så meget til at komme igang med nye udfordringer. Første dag gik det fint. Der var info mm. fra 3. dag gik det galt. Ingen talte til mig med mindre jeg henvendte mig. Intro til arbejdsopgaver var/er en by en rusland. Jeg måtte hele tiden selv hive fat i kolleger og de havde tralvt. Deres øjne var helt slukkede og de mindende om robotter. Jeg kunne se nogle af dem prøvede at være imødekommende men det var svært. 

Igår mødte jeg ind alene kun med afløsere. Jeg er ikke blevet sat ordentlig ind i rutiner opgaver mm. Jeg er glad for jeg ikke er ny udd og godt kan tænke lidt selv men der knækkede filmen. Jeg holdt hovedet oprejst men ved fyraften brød jeg sammen. 3 aftener har jeg nu grædt i flere timer og været dybt ulykkelig og fortvivlet. 

Jeg har ikke lyst til at være på den nye arbejdsplads. Har en dårlig mavefornemmelse og føler mig ikke særlig velkommen. Tankerne flyver rundt og jeg føler mig som et nul. Hvad gør jeg nu. Jeg har kontaktet min læge og har en tid idag! Ringede og meldte mig syg på arbejdet. Min leder sagde jeg skulle ringe inden for 3 dage og fortælle hvornår jeg forventer at komme igen. Forståeligt nok. Men kan slet ikke overskue at komme igen. Jeg er stadig i prøvetid. Hvad gør jeg nu? Kan min læge sygemelde mig eller? Jeg er helt nede og har svært ved at være til stede. Mit hjerte banker og hovedet dunker og har tanke mylder. Jeg sover ikke om natten. Nogle der har stået i samme situation som vil dele? Hilsen en meget ked af det og meget træt mor

Godt du har sygemeldt dig og har bestilt en tid ved lægen. Det ville være mit råd.

Selvom det virker svært og du selvklart gerne vil videre og igang, nu hvor du lige er starter, så tror jeg du skal tage den med ro, og tage en dag af gangen i samarbejde med læge.

Hvis du i forvejen er "nede" med depression, så tror jeg det bedste for dig er at finde en positiv arbejdsplads, hvor der er glæde i øjnene på kollegerne, smil og småsnak i hjørnene, tid til at sætte nye kolleger ind i arbejdsopgaverne osv.

Når du som har særlige udfordringer møder ind på en arbejdsplads, hvor medarbejderne har udslukne øjne og manglene tid til dig som ny, er det for mig et klart advarselstegn på, at det ikke er det rette sted for dig. Du risikerer bare at blive trukket længere ned. Du kommer ikke med en energi, der kan trække arbejdspladsen op, og arbejdspladsen kan ikke trække dig op, derfor passer i ikke sammen.

Det er sådan jeg tænker, når jeg læser dit indlæg, så må du selv vurdere om det passer med virkeligheden.

Pas på dig selv og god bedring. Kram.

Har du prøvet at tale med din leder om den manglende oplæring? Jeg tror ikke du får det bedre af at være sygemeldt. Enten så sig selv fra jobbet og få ro på den måde, eller tal med arbejdspladsen og se om I kan finde frem til hvordan arbejdet kan blive godt for dig. Du baserer din mavefornemmelse på få dage - det kan jo også være du lige er ramt ned i en sårbar periode med sygdom, travlhed osv. Var det mig ville jeg kun få det dårligere af at gå hjemme med tankerne, og jeg ville have brug for handling og afklaring. Så enten sig op eller prøv at forbedre situationen.

Og så synes jeg du skal søge behandling for den depression så den ikke får overtaget.

jenny4 skriver:

Har du prøvet at tale med din leder om den manglende oplæring? Jeg tror ikke du får det bedre af at være sygemeldt. Enten så sig selv fra jobbet og få ro på den måde, eller tal med arbejdspladsen og se om I kan finde frem til hvordan arbejdet kan blive godt for dig. Du baserer din mavefornemmelse på få dage - det kan jo også være du lige er ramt ned i en sårbar periode med sygdom, travlhed osv. Var det mig ville jeg kun få det dårligere af at gå hjemme med tankerne, og jeg ville have brug for handling og afklaring. Så enten sig op eller prøv at forbedre situationen.

Og så synes jeg du skal søge behandling for den depression så den ikke får overtaget.

Jeg har talt med lederen flere gange. Der sker bare ikke rigtig noget. 

Jeg har arbejdet i det her fag i 14 år. Har aldrig mødt ind på et nyt job hvor introduktionen var så ringe. Og ja jeg er mpske i forvejen sårbar. Men det her møde med den nye arb. plads var åbenbart dråben. Jeg må jo tænke på mig selv og min familie også. Jeg synes ikke bare jeg har sat mig i et hjørne og ventet på at der kommer nogle til mig og tegner og fortæller. Tvært imod. Jeg kan bare ikke mere. 

Anonym skriver:

Jeg har talt med lederen flere gange. Der sker bare ikke rigtig noget. 

Jeg har arbejdet i det her fag i 14 år. Har aldrig mødt ind på et nyt job hvor introduktionen var så ringe. Og ja jeg er mpske i forvejen sårbar. Men det her møde med den nye arb. plads var åbenbart dråben. Jeg må jo tænke på mig selv og min familie også. Jeg synes ikke bare jeg har sat mig i et hjørne og ventet på at der kommer nogle til mig og tegner og fortæller. Tvært imod. Jeg kan bare ikke mere. 

Det forstår jeg godt. Se at få meldt ud at det ikke er dig så du kan komme videre.