Ja, lige præcis 
Jeg fik en gang præsenteret Rawls politiske filosofi og han præsenterede et billede som altid hjælper kig npr jeg skal forstå ideologi, marked, økonomi og ikke mindst den retfærdige fordeling af goder.
Du skal forestille dig et helt nyt land, hvor der er en begrænset ren drikke vand ressource. Den første der kommer til landet tager 1/3 af vand ressourcen og kalder det hans private ejendomsret, den næste der kommer tager også 1/3 og kalder det hans private ejendomsret og det samme gør den næste. De næste der kommer har således ikke fri adgang til ren drikke vand.
En ren liberal (ikke socialliberalisme som den der eksekveres i DK), vil sige det er retfærdigt, staten som institution må ikke gå ind og regulere og fx tage en del af drikkevands ressourcen, må ikke sætte en max pris på drikkevandet. Markedets kræfter er alene et spørgsmål om udbud og efterspørgsel, og det vil reguleres da forbrugeren skal være rationel. Det er markedsøkonomi og hænger sammen med liberalisme i sin rene form. Og fx Venstre tilstræber en markedsøkonomi men anerkender, at der skal reguleres fra staten for vi kan hjælpe de svagere i samfundet blandt andet.
Kommunisterne vil allerede have stoppet den første, ingen kan sige de har privat ejendomsret til statens ressourcer. Derimod er det staten der ejer og regulerer. Det er planøkonomi og fungerer fx i Cuba.
Socialisten (her er det også en lidt udvandet socialist som ikke hælder mod kommunismen) og også den socialliberale vil stoppe den 3. Person og sige det er fint nogle kom først, men den sidste del af den rene drikkevandsressource skal være fælles, så staten anerkender at der måske er noget drikkevand der måske smager lidt bedre og derfor kan privatpersoner tjene penge på det, men der skal altid være rent drikkevand så alle kan overleve, og det ejer staten og kan dermed også gå ind og regulere priser mm. Det er blandingsøkonomi.
Så er der konservatisme som jeg nok egentlig vil placere i blandingsøkonomien, men det skal ikke nødvendigvis være staten der regulerer, men en fornuft der fortæller at hele organismen (konservatisme har et billede af samfundet som en legeme) skal passes på, alle skal kunne få rent drikkevand, der er bare nogle der skal kunne få mere og bedre fordi de er vigtigere, på samme måde som hjertet fx er vigtigere end lillefingeren for at leve.
Det var det billede der har hjulpet mig så jeg altid kan huske det og forklare, håber det kan hjælpe dig.