Hvordan håndterer jeg det bedst?

Jeg er SÅ skruk!! Men det ville passe mig ekstremt dårligt at få flere børn nu.

Jeg har i forvejen et barn på 2 år, og min kæreste har 2 på 6 og 9 år. Vi har været sammen i lidt over et halv år og bor ikke sammen. Vi har dog haft snakken og er enige om at vi gerne vil have et fælles barn også. Vi planlægger så småt at flytte sammen til sommer.

Hvis vi skal være realistiske sår går der nok 1½-2 år før endnu et barn vil være forsvarligt. 

Men ååååh jeg er så skruk at det næsten gør ondt inde i mig! Jeg længdes sådan efter at få endnu en lille baby, og være gravid og gennemgå det hele! På samme tid er jeg faktisk lidt ked af at mit barn når at blive så stort før det får en lillebrøster... Har altid gerne ville have mine børn tæt, og har altid været bange for at 3 år måske er for meget. Hovedsageligt pga mit eget forhold til min søster som er 3 år yngre. 

Men hvordan håndterer jeg den der skrukhed? Jeg havde egentlig fået den pakket godt væk, men da flere i min omgangskreds får børn i øjeblikket, så er det svært at holde den i ro.. Da jeg var i babysam forleden "kom jeg til" at købe en body i str 56 selvom jeg kun skulle have noget til mit barn på 2.. Kunne slet ikke styre det og lade være 

Så hvad gør jeg?
Hvad gør I?

Jeg er SÅ skruk og har været rigtig længe.. Min kæreste og jeg har en datter på 4,5 og jeg synes hun burde være blevet storesøster for et par år siden, men min kæreste har altid været praktisk anlagt, hvor jeg har været mere drevet af mine følelser - så af både økonomiske og ustabile forhold har han sagt vi skulle vente. Det er sindssygt hårdt, MEN selve aldersforskellen er jeg altså ikke så bekymret for - jeg er fuldstændig overbevist om, at søskende kan få et fantastisk forhold uanset alder - hvis de selv ønsker det. Min kæreste taler f.eks ikke med sin søster (der er et par års forskel) hvorimod min søster er min bedste ven og fortrolige med alt. Og der er 15 år mellem os :-) Mht at håndtere skrukheden så har jeg ingen gode råd, det er svært at lægge låg på en følelse :-) Desværre. Men vær blot overbevist om, at I har besluttet at vente for jeres kommende barns skyld. Det er både ansvarligt og fornuftigt. :-)

Knus og kram

Hej

du skriver at du har en søn på 2 år

må man spørger af ren nys om hvornår du begyndte at være skruk?

Jeg har en datter der snart er halvandet år gammel. Og jeg bliv lidt skruk igen efter hun var få måneder gammel men det gik lidt af sig selv da hun begyndte at kræve mere og mere

men må indrømme at jeg i de sidste 3 måneder ca er begyndt at tænke lidt over det igen. Men nu forsøger jeg at rykke det til side ved at træne og gå op i min vægt skal ned.

og det skal bare lykkedes mig at gleme det lidt da der intet vej udenom end at vente på at manden siger hvornår vi skal starte igen. ( men bliver desvære ikke forløbig er jeg da rimelig sikker på da der sikkert vil gå 2-3 mere MINDST før han i hvert fald vil overveje det. Men så dum jeg er så før jeg bliv gravid med vores datter så sagde jeg at hvis vi snart kommer igang med nr 1 så må han bestemme hvornår vi skal ha nr 2.  PIS OGSÅ)

så mit råd for Guds skyld find noget du kan beskæftige dig med haha 

hautecouture skriver:

Jeg er SÅ skruk og har været rigtig længe.. Min kæreste og jeg har en datter på 4,5 og jeg synes hun burde være blevet storesøster for et par år siden, men min kæreste har altid været praktisk anlagt, hvor jeg har været mere drevet af mine følelser - så af både økonomiske og ustabile forhold har han sagt vi skulle vente. Det er sindssygt hårdt, MEN selve aldersforskellen er jeg altså ikke så bekymret for - jeg er fuldstændig overbevist om, at søskende kan få et fantastisk forhold uanset alder - hvis de selv ønsker det. Min kæreste taler f.eks ikke med sin søster (der er et par års forskel) hvorimod min søster er min bedste ven og fortrolige med alt. Og der er 15 år mellem os :-) Mht at håndtere skrukheden så har jeg ingen gode råd, det er svært at lægge låg på en følelse :-) Desværre. Men vær blot overbevist om, at I har besluttet at vente for jeres kommende barns skyld. Det er både ansvarligt og fornuftigt. :-)

Knus og kram

Må man spørger hvornår du begyndte at være skruk?

og jeres barn er 4,5 år? 

Ja så kan jeg godt forstår at du er ekstrem skruk haha

Jeg er også mega skruk og har været det i mange år.. 

De sidste 3 år har jeg været igennem en kirurgisk abort, en GUL, og to SA.. og nu er jeg så single..

Jeg har en dreng på 5,5 år, og jeg synes han er ved at være mega stor i forhold til at blive storebror, men jeg skal ikke være alene mor til flere end ham, så indtil jeg finder den rigtige mand, så må jeg bare vente.. 

Jeg tackler det ved at besøge alle mine veninder som nu er begyndt at få børn, så får jeg stillet lysten på den måde.. Mine veninder ved dog hvordan jeg har det, og 2 af dem måtte også lægge ører til min jalousi da de lige fandt ud af at de var gravide.. Jeg har været ærlig hele vejen igennem, og det gør faktisk at de nærmest smider deres babyer i armene på mig når jeg træder ind af døren, de får derved en pause, og jeg får lov at babynusse lidt..  

Anonym skriver:

Hej

du skriver at du har en søn på 2 år

må man spørger af ren nys om hvornår du begyndte at være skruk?

Jeg har en datter der snart er halvandet år gammel. Og jeg bliv lidt skruk igen efter hun var få måneder gammel men det gik lidt af sig selv da hun begyndte at kræve mere og mere

men må indrømme at jeg i de sidste 3 måneder ca er begyndt at tænke lidt over det igen. Men nu forsøger jeg at rykke det til side ved at træne og gå op i min vægt skal ned.

og det skal bare lykkedes mig at gleme det lidt da der intet vej udenom end at vente på at manden siger hvornår vi skal starte igen. ( men bliver desvære ikke forløbig er jeg da rimelig sikker på da der sikkert vil gå 2-3 mere MINDST før han i hvert fald vil overveje det. Men så dum jeg er så før jeg bliv gravid med vores datter så sagde jeg at hvis vi snart kommer igang med nr 1 så må han bestemme hvornår vi skal ha nr 2.  PIS OGSÅ)

 

så mit råd for Guds skyld find noget du kan beskæftige dig med haha 

Mit barn var 6 mdr da jeg begyndte at blive skruk igen 

Den første tid var rigtig hård med kolik og andre problemer, så der tænkte jeg overhovedet ikke på at få flere børn

Jeg har dog været single fra jeg var gravid og indtil jeg mødte min nuværende kæreste, så der har ikke været så meget at gøre i forhold til at få flere, men jeg må indrømme at jeg godt nok at svært ved at styre det nu... 

Men god idé at finde noget at fokusere på. I øjeblikket er jeg studerende, hvilket selvfølgelig kræver lidt fokus. Men derudover så kunne jeg også godt tænke mig at smide lidt kilo, så det kunne være et fokus at jeg skal i form før vi begynder på noget som helst.

Tak for råddet

hautecouture skriver:

Jeg er SÅ skruk og har været rigtig længe.. Min kæreste og jeg har en datter på 4,5 og jeg synes hun burde være blevet storesøster for et par år siden, men min kæreste har altid været praktisk anlagt, hvor jeg har været mere drevet af mine følelser - så af både økonomiske og ustabile forhold har han sagt vi skulle vente. Det er sindssygt hårdt, MEN selve aldersforskellen er jeg altså ikke så bekymret for - jeg er fuldstændig overbevist om, at søskende kan få et fantastisk forhold uanset alder - hvis de selv ønsker det. Min kæreste taler f.eks ikke med sin søster (der er et par års forskel) hvorimod min søster er min bedste ven og fortrolige med alt. Og der er 15 år mellem os :-) Mht at håndtere skrukheden så har jeg ingen gode råd, det er svært at lægge låg på en følelse :-) Desværre. Men vær blot overbevist om, at I har besluttet at vente for jeres kommende barns skyld. Det er både ansvarligt og fornuftigt. :-)

Knus og kram

Det er nemlig fordi det er det mest ansvarlige at gøre. For det første skal vi jo lige bo sammen før vi skal lave børn sammen. - Har i hvert fald besluttet at jeg ikke gider at være singlemor fra starten en gang til. 
Og derudover så skal vi jo også lige have det til at hænge sammen med økonomi og de 3 andre børn og sådan lidt.

Tak for dit svar

An&Jo skriver:

Jeg er også mega skruk og har været det i mange år.. 

De sidste 3 år har jeg været igennem en kirurgisk abort, en GUL, og to SA.. og nu er jeg så single..

Jeg har en dreng på 5,5 år, og jeg synes han er ved at være mega stor i forhold til at blive storebror, men jeg skal ikke være alene mor til flere end ham, så indtil jeg finder den rigtige mand, så må jeg bare vente.. 

Jeg tackler det ved at besøge alle mine veninder som nu er begyndt at få børn, så får jeg stillet lysten på den måde.. Mine veninder ved dog hvordan jeg har det, og 2 af dem måtte også lægge ører til min jalousi da de lige fandt ud af at de var gravide.. Jeg har været ærlig hele vejen igennem, og det gør faktisk at de nærmest smider deres babyer i armene på mig når jeg træder ind af døren, de får derved en pause, og jeg får lov at babynusse lidt..  

Nej hvor lyder det hårdt, kram til dig!

Dem jeg kender der bliver gravide og får børn i øjeblikket er egentlig mest af alt fb-venner.. Altså ikke nogen jeg som sådan ser, så kan ikke bare kaste mig over deres babyer, selvom jeg ville elske det.

Men jeg kunne prøve at fokusere lidt på at komme i form, og på at det jo er fordi at vi vil være ansvarlige at vi venter.

Tak for dit svar

Anonym skriver:

Nej hvor lyder det hårdt, kram til dig!

Dem jeg kender der bliver gravide og får børn i øjeblikket er egentlig mest af alt fb-venner.. Altså ikke nogen jeg som sådan ser, så kan ikke bare kaste mig over deres babyer, selvom jeg ville elske det.

Men jeg kunne prøve at fokusere lidt på at komme i form, og på at det jo er fordi at vi vil være ansvarlige at vi venter.

Tak for dit svar

Det har været lidt hårdt ja.. :/ 

jeg var tidlig til at få barn, så alle mine veninder får først nu her, så det nyder jeg jo så godt af..  

Ja fokuser på formen, så går tiden med noget andet..  

Anonym skriver:

Mit barn var 6 mdr da jeg begyndte at blive skruk igen 

Den første tid var rigtig hård med kolik og andre problemer, så der tænkte jeg overhovedet ikke på at få flere børn

Jeg har dog været single fra jeg var gravid og indtil jeg mødte min nuværende kæreste, så der har ikke været så meget at gøre i forhold til at få flere, men jeg må indrømme at jeg godt nok at svært ved at styre det nu... 

Men god idé at finde noget at fokusere på. I øjeblikket er jeg studerende, hvilket selvfølgelig kræver lidt fokus. Men derudover så kunne jeg også godt tænke mig at smide lidt kilo, så det kunne være et fokus at jeg skal i form før vi begynder på noget som helst.

Tak for råddet

Okay 

og så lidt da